Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stormfugle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
endende i en nedadbøjet Krog; Næbbets
Hornbeklædning bestaar af flere, adskilte Stykker.
Fortæerne har skarpe Kløer, Bagtaaen er lille
ell. mangler. Farverne er uanselige sorte,
hvide, brune ell. graalige. Størrelsen veksler
overordentlig; Albatrosserne hører til
Fugleverdenens Kæmper, medens nogle af Stormsvalerne
ikke er større end en Spurv. De aabne Have
er S.’s Tumleplads, Land søger de kun for at
yngle, oftest paa ubeboede Øer, hvor de paa
Jorden, paa Klippehylder ell. i Huler under
Grønsværet lægger deres ene, hvide Æg. S. er
de Fugle, der hyppigst træffes paa de aabne
Have. enkeltvis ell. i Flokke, nogle af dem
hører til Skibenes stadige Ledsagere. Den langt
overvejende Del tilhører den sydlige Halvkugle,
men om næsten alle gælder, at selv om deres
Ynglepladser er stærkt begrænsede, er deres
Udbredelse paa Havene uhyre stor; paa de
britiske Øer, hvor kun 4 Arter yngler, er saaledes
truffet 14 sydlige Arter. Føden bestaar af alle
Slags Smaadyr, som søges i Vandets Overflade,
medens de større Arter ogsaa fortærer Søfugle
og Aadsler; kun en enkelt Gruppe, Skroferne,
dykker.
Blandt de Underfamilier, hvori S. deles,
udgøres en af Albatrosser (Diomedeinæ) (s. d.).
Den største Gruppe dannes af de egl.
Stormfugle (Procellariinæ), hvortil bl. a. hører den
ørnestore Kæmpestormfugl (Macronectes
giganteus Gm.), Sydpolarhavenes Grib, bekendt
for sit Rovbegær.
Isstormfugle (Fulmarus), en Slægt med
nogle faa Arter af ret store, maagelignende S.
Isstormfuglen, Mallemuk’en (F.
glacialis L.), saa stor som en Stormmaage (L.
canus), er smudsighvid paa Undersiden og
Hovedet, graablaa paa Ryg og Vinger. Den yngler i
Massevis i de nordlige Have, paa Skt Kilda og
omliggende Øer, Færøerne, Island, Spitsbergen
og Grønland, hvor den beboer nogle af de største
kendte Fuglefjelde, paa hvis Hylder den
lægger sine Æg. Den er Skibenes stadige Ledsager
i de nordlige Have, indfinder sig i Mængde,
hvor en Hval er fanget. Fuglen og dens Æg har
en ejendommelig, gennemtrængende Lugt, der
holder sig gennem mange Aar. En opr. fra
Darwin stammende, senere mange Steder gentagen
Angivelse om, at den skulde være Klodens
individrigeste Fugleart, savner ethvert Bevis.
Efteraar og Vinter viser den sig hyppig ved Norges
Kyster, hvor den ogsaa er truffet ynglende, og
er nogle Gange truffet i danske Farvande.
Skrofer (Puffinus), middelstore Fugle med
langstrakt Krop, langt Næb, og Fødderne
siddende langt bagtil; c. 30 Arter, hvoraf
adskillige er trufne i europæiske Have. Den alm. S.,
Skraapen (norsk ogsaa Lire) (Puffinus
anglorum Temm.), af Størrelse som en Due, er
paa Oversiden sort, paa Undersiden hvid. Den
yngler i Mængde paa de britiske Øer og
Færøerne, i ringe Tal paa Island, graver sig en Hule
ind under Grønsværet og bygger inderst en
Rede af Græs; paa Færøerne bruges de
udvoksne Unger som Føde. Den strejfer vidt om
paa Havene, viser sig kun sjældent ved
Danmarks Kyster, hyppigere ved Norges. En noget
større Art, den store S. (Puffinus major
Faber), træffes ret alm. i Dele af det nordlige
Atlanterhav, navnlig i Davis-Strædet; ogsaa ved
Norges Kyst er den truffet en enkelt Gang; den
er kun kendt som ynglende paa Tristan da
Cunha ved Kaplandet.
Arten Puffinus griseus Gm. er truffet een
Gang i Danmark, nogle Gange i Norge.
Til denne Gruppe hører ogsaa den af de
Søfarende velkendte Kapdue (Daption capense
L.) og de ligeledes i de sydlige Oceaner alm.
»Muttonbirds«, Slægten Aestrelata, med c.
30 Arter.
Stormsvalernes Underfamilie
(Hydrobatinæ) tæller kun en Snes Arter; det er smaa
Fugle med mørke Farver, lige ell. kløftet Hale,
 |
| Fig. 1. Isstormfugl (Fulmarus glacialis). |
 |
| Fig. 2. Stormsvale (Hydrobates pelagicus). |
 |
| Fig. 3. Skrofe (Puffinus anglorum). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
