Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre / 424 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Strandskader - Strandskalle - Strandsnegl - Strandsnæppe - Strandsteder - Strandterrasser - Strandtidsel - Strandtudse - Strandulv - Strandvadsker - Strandvalmue - Strandvibe - Strandvik - Strandvindel

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Farve sort med hvidt Bryst, Bug og Bagryg,
ligesom ogsaa Svingfjer og Styrefjer delvis er
hvide, samt en Del af Vingedækfjerene, der paa
Vingen danner et hvidt Spejl, i Lighed med,
hvad der ses hos mange Ænder; Næb og
Fødder er kraftig røde. S. lever i en stor
Del af Asien, i Europa fra Nordkap til
Middelhavet, yngler alm. langs Norges Vestkyst. I
Danmark er den overalt ved Kyster og Fjorde
en velkendt Fugl, en af de tidligst
ankommende Vadefugle, der allerede i Marts udstøder
sit kraftige »Bli Bli«. Den yngler paa Øer og
Holme, aldrig kolonivis, lægger i en lille
Fordybning nær Vandet sine 3 pæreformede Æg,
rødgraa med askegraa og brune Pletter. Føden
bestaar af Orme, Snegle o. a. Dyr, den finder
ved Stranden; tidligere mente man, at Næbbet
brugtes til at aabne Østers og Muslinger med,
hvad dog er tvivlsomt. Om Eftersommeren
flokkes de i større Skarer, færdes ogsaa
undertiden enkeltvis sammen med mindre
Strandfugle og drager bort i September, medens
enkelte dog kan blive til langt hen paa
Efteraaret.
O. H.

Strandskade (Hæmatopus ostralegus).

Strandskalle, se Skalle.

Strandsnegl (Littorina). Denne Slægt inden
for de prosobranche Havsnegle kendes paa sin
kegleformede, tykke, ofte farvede Skal, hvis indre
Lag altid mangler Perlemorglans. Skalsøjlen er
ved Basis affladet og uden Gennemboring.
Skalranden danner en skarp Kant. Mundingen har
en rundagtig Form, mangler Udsnit for
Aanderøret og kan lukkes ved Hjælp af et
hornagtigt, spiraltegnet Laag. Dyrets Hoved er
forlænget til en bred, men kort Snabel og bærer
et Par lange og trinde Følehorn, ved hvis
Ydersider Øjnene har Plads paa smaa
Forhøjninger. Tungeraspen er overordentlig lang og
smal og ligger til Dels sammenrullet som en
Urfjeder i Radula-Skeden. Foden er kort og
bred og delt ved en i Midtlinien liggende Fure.
S. lever, som Navnet udsiger, ved Havets
Kyster, hvor de kryber om paa Stenene og ofte
stiger saa højt op, at de knapt nok naas af
Højvandet; deres Næring er Havalger. Af
Slægten, som allerede optraadte i Juratiden, kendes
som nulevende over 130 Arter, udbredte i de
forsk. Have. Ved Danmarks Kyster har Slægten
tre Repræsentanter, af hvilke den alm. S. (L.
littorea L.) i store Mængder træffes ved
Kattegats, Øresunds og Bælternes Kyster. Dens Skal,
som baade kan naa en anselig Længde (over 4
cm) og Tykkelse, har et regelmæssigt,
kegleformet Spir, hvis Vindinger er prydede med
afvekslende lyse og mørke, smalle
Længdestriber. Ikke saa ringe Lighed med den nævnte
har L. rudis Mat., som dog let skelnes ved, at
Ydersiden af de enkelte Vindinger i Spiret er
tydelig buede, og at Skalsøjlens nederste Parti
er forholdsvis bredt; den optræder i to
Varieteter: i Kattegat en stor, ret tykskallet,
gulfarvet Form, i Fjordene og Østersøen derimod
en lille, tyndskallet, mørkfarvet Form, der ofte
betegnes som L. tenebrosa Mtg.; denne Art
føder Unger. Lettest at kende er L. obtusata
L., hvis Spir er ganske affladet; ogsaa den
er hyppig i de danske Farvande. Langs
Norges Kyst er de nævnte tre Arter ligeledes
overmaade alm., men desuden findes her ved
de nordlige Kyster en fjerde Form, L. arctica
Møll., som dog maaske, til Trods for sit høje
Spir, rettest kun er at anse for en Varietet
af L. obtusata. (Litt.: C. G. J. Petersen,
Mollusca i »Kanonbaaden Hauchs Togter«
[Kbhvn 1893]; G. O. Sars, Mollusca regionis
arcticæ Norvegiæ [Oslo 1878]; A. C.
Johansen, Northern species of Littorina [»Vidensk.
Medd. naturh. Foren.« [Kbhvn 1901]).
(R. H. S.). C. M. S.

Strandsnæppe, d. s. s. Rødben, se
Klirer, S. 136.

Strandsteder, se Strandsiddere.

Strandterrasser, se Strandlinier.

Strandtidsel, se Eryngium.

Strandtudse, se Skruptudser.

Strandulv, d. s. s. den brune Hyæne.

Strandvadsker, et Lig opskyllet paa Kysten.

Strandvalmue, Navn for Glaucium luteum
(se Glaucium).

Strandvibe, se Kærløber og Ryler.

Strandvik, Herred, Midhordland
Sorenskriveri, Hordaland Politidistrikt, Hordaland
Fylke, 160,8 km² med (1920) 1972 Indb., altsaa
c. 12 Indb. pr km². Herredet, som svarer til S.
Sogn af Fusa Præstegæld, ligger NØ. f.
Bjørnefjorden og omgives af Herrederne Fusa,
Haalandsdal, S., Varaldsøy, Kvinnherad, Tysnes
og Osøren. Kysten er indskaaret af flere dybe
Fjorde som Sævareidfjorden, Lygrefjorden m.
fl., og Terrainet er stærkt kuperet med
forrevne Fjeldpartier i den østlige Del, gaaende
op i 820 m (Vaaganipen), Rødfjeld (590 m),
Akslen (662 m), Fusafjeld (460 m) og Langnuen
(530 m). Ved Revnestranden og S. Kirkested
ligger mange veldyrkede Gaarde. De vigtigste
Næringsveje er Jordbrug, Fædrift og Fiskeri.
Af industrielle Anlæg mærkes flere Mejerier,
Sævareid Papirfabrik, Teglværk, Tøndefabrik,
Sildoliefabrik og flere Sav- og Møllebrug. Tidligere
dreves ved Lygrefjord en Del Gruber under
Christiansgaves Kobberværk i Ølve. Af Arealet
er 86 km² Ager og Eng, 91,5 km² Skov, 4,5
km² Ferskvand; Resten er Snaufjeld, Udmark
og Myr. Udbyttet af Fiskerierne var 1918 c.
180000 Kr, væsentlig Brislingfiske. S. Kirke er
opført 1857; den ældre Kirke skrev sig fra
Tiden før 1263. Antagen Formue 1925 var 3,0
Mill. Kr og Indtægt 974000 Kr. Herredet staar
i Dampskibsforbindelse med Bergen. (Litt.:
»Norges Land og Folk«: J. Vibe, »Søndre
Bergenhus Amt« [Oslo 1896]).
M. H.

Strandvindel, se Calystegia.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>