Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Strasbourg - Strasburg - Strasburger, Eduard
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
pragtfulde Glasmalerier, Billedhuggerarbejder,
Frescomalerier, en smuk Prædikestol, hugget i
Sten, og et enestaaende Urværk. Andre Kirker
er St Pierre-le-jeune (protestantisk), St
Pierre-le-vieux, der benyttes baade af Protestanter og
Katolikker, og St Thomas. Af andre Bygninger
fremhæves Hotel du Commerce, bygget i
Renaissancestil 1582—85, Hotel de Ville, Château
des Rohan (nu Kunstmuseum), Frauenhaus
(Maison de l’Œuvre de Notre-Dame) og Teatre.
I den ny By findes talrige af Tyskerne opførte
Bygninger, deriblandt Palais de Rhin (i
florentinsk Renaissancestil), Ministerialbygninger,
Palais de justice, den imponerende
Universitetsbygning, Bibliotek o. s. v. V. f. det gamle
S. ligger Hovedbanegaarden. Af aabne Pladser
er de vigtigste Place Kléber, Place Gutenberg,
Place de Broglie (i den gamle By) og Place de
la République. I den ny By findes to store
offentlige Parkanlæg — Contades og Orangerie.
S. har en meget betydelig Industri:
Fabrikation af Maskiner, Tobak, Cigarer, Orgler,
kirurgiske Instrumenter, Konserves, Chokolade,
Gaaseleverpostej. Handelsomsætningen er stor
og fremmes ved gode Trafikforhold. S. er et
vigtigt Jernbanecentrum med Linier i alle
Retninger: mod V. til Paris, mod Syd til Basel
(Schweiz), mod N. til det jernrige Lorraine og
mod Ø. over Rhinen (Pont de Kehl) til
Tyskland. Rhône—Rhin-Kanalen og
Marne—Rhin-Kanalen udmunder her. Mellem det egl. S. og
Rhinen ligger Havnen, bestaaende af 2 store
Bassiner (Bassin de L’industrie og Bassin du
commerce). Foreslaaet (1924) at bygge en
Kanal mellem Basel og S. og anlægge en ny Havn
ved denne. — S. er Sæde for en Biskop.
Universitetet blev oprettet 1567, udvidet 1621 og har
4 Fakulteter med 2500 Studenter. Til
Universitetet er knyttet forsk. Samlinger, botanisk
Have og Observatorium. Universitetsbiblioteket har
1,3 Mill. Bd, Byens Bibliotek 150000 Bd. — Af
Befolkningen er over Halvdelen Katolikker. S.
er en stærk Fæstning og er Sædet for 21.
Armékorps.
E. St.
Historie. Under Romertiden tjente S.
(Argentoratum) som en Militærstation og blev
omgivet med Mure, af hvilke der i den nyere
Tid er opdaget Rester. 406 tilfaldt Alsace
Alemannerne, ved hvilken Lejlighed Byen blev
afbrændt. Disse fortrængte efterhaanden
fuldstændig de keltiske Urbeboere og Romerne. Ved
Forliget i Mersen kom S. under det
østfrankiske (tyske) Rige. Efter Grundlæggelsen af
Bispedømmet hævede Stadens Bet. sig; dog
forblev den lang Tid Biskoppernes Ejendom.
Efterhaanden forskaffede S. sig større
Selvstændighed, men først under Filip af Schwaben
opnaaede den Rigsfrihed, og dens Uafhængighed
besegledes ved den Sejr, som Borgerskabet
vandt 1262 over Biskop Walter af Geroldseck.
I 16. Aarh. naaede S. sin største Glansperiode,
og under Stättmeister Joh. Sturm von
Sturmeck’s kloge Ledelse blev S. et Hjemsted for
Videnskab; ved sin Neutralitetspolitik sparedes
S. under Trediveaarskrigen for mange Ulykker.
P. Gr. a. sin Reunionspolitik lod Ludvig XIV
Septbr 1681 midt under Freden S. besætte, og
ved Freden i Rijswyk (1697) blev den afstaaet
til Frankrig, under hvilket Rige den indtil den
fr. Revolution vedblev at bevare en vis
Selvstændighed. Under den fransk-tyske Krig
paabegyndtes i Midten af Aug. 1870 Belejringen,
der lededes af General von Werder, og 27.
Septbr kapitulerede S. P. Gr. a. Byens
tyskfjendtlige Holdning blev Kommunalraadet
suspenderet 1873 og Varetagelsen af
Magistratsforretningerne overdragne til en
Regeringskommissær. 1886 blev der atter tilladt Valg af
Kommunalraad, der faldt ud i tyskvenlig
Rening, og en Borgemester blev udnævnt. 1919
kom S. atter under Frankrig.
Det var i S., at Rouget de Lisle
komponerede og sang første Gang Frankrigs
Nationalsang la Marseillaise. — 1919 fik S. Croix de
la Legion d’honneur. (Litt.: Glöckler,
»Geschichte des Bistums S.« [S. 1879—80];
Kindler von Knobloch, »Das goldne Buch von
S.« [Wien 1885—86]; Seyboth, »Das alte S.
vom 13. Jahrhundert bis zum Jahre 1870« [S.
1890]; Glaser, »Geschichte der Juden in S.«
[smst 1894]; »S. und seine Bauten« [udg. af
Arkitekt- og Ingeniørforen., smst. 1894]; E.
Förster, »S., die Hauptstadt des
Reichslandes« [smst. 1894]; K. Schmidt, »Wörterbuch
der Strassburger Mundart« [smst. 1896]; en
grundig Beskrivelse af Byen findes i Vosges,
Serraine, alsace (Guide bleu) [Paris 1922]).
(Joh. F.). E. St.
Strasburg [’∫tra.sbork], 1) polsk
Brodnica, By i polsk Wojewodi Pomorze ved
Weichsel Biflod Drewenz, 60 km ØNØ. f. Thorn, har
8000 Indb., hvoraf over 1/3 evangeliske.
Gymnasium, Cigaretfabrikation, Kornhandel. 2) S.
in der Uckermark, By i preussisk
Provins Brandenburg, Regeringsdistrikt Potsdam,
54 km VNV. f. Stettin, har (1919) 5895 Indb.
Skotøjs-, Maskin- og Sukkerfabrikation;
Hesteavl.
(Joh. F.). O. K.
Strasburger [’∫tra.sborgər], Eduard, tysk
Botaniker, f. 1844 i Warszawa, d. i Bonn 1912.
S. studerede 1862—64 i Paris, senere hos
Schacht i Bonn. Han blev Dr. phil. 1866 og
Docent i Warszawa, derpaa 1869 Professor i Jena
og 1881 i Bonn. Af hans overordentlig talrige
Skrifter, hvoraf flere behandler fundamentale
Spørgsmaal paa Udviklingshistoriens,
Cellelærens og Befrugtningslærens Omraader, kan
nævnes: »Ueber Azolla« (1872), »Die Coniferen
und die Gnetaceen« (1872, med 26 Tavler),
»Ueber Zellbildung und Zelltheilung« (1875),
»Ueber Befruchtung und Zelltheilung« (1877),
»Die Angiospermen und die Gymnospermen«
(1879, med 22 Tavler), »Ueber den Bau und die
Verrichtungen der Leitungsbahnen« (1891) o.
m. a. S. har indlagt sig Fortjeneste ved sine
Iagttagelser over Kimsækkens Udvikling indtil
Befrugtningsøjeblikket og Cellekerneforholdene
i Støvkornene; han har opdaget de saakaldte
Adventivkim og gjort meget vigtige og
overordentlig talrige Undersøgelser ang. den
vegetabilske Cellekernes komplicerede
Delingsforhold, og i det hele taget er hans Navn uløselig
knyttet til de sidste Aartiers store Fremskridt
paa Cellelærens Omraade. En sammenfattende
Skildring har S. givet i »Die Ontogenie der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
