Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Strategi - Stratenrøver - Stratford - Stratford de Redcliffe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
til afgørende Slag, altsaa i Reglen mod
Fjendens Hovedstyrke. Alexander den Store,
Hannibal, Gustav Adolf, Napoleon og de fleste
andre store Feltherrer fulgte dette Princip: at
søge Slaget for gennem en eller flere
afgørende Sejre at tvinge Modstanderens Vilje. Det
var gennem en hensynsløs Anvendelse af dette
Princip, at Napoleon vandt sine store Sejre.
For Datiden stod Napoleon’s S. for saa vidt
som noget nyt, som det 17. og 18. Aarh.’s
Feltherrer af mange Grunde, navnlig de hvervede
Hæres Kostbarhed, i Alm. opererede efter helt
andre Grundsætninger. Men for Napoleon
passede Princippet: at søge Slag i
Virkeligheden fortrinligt. De Tab, han selv led, kunde
han forholdsvis let erstatte gennem det ved
Revolutionen indførte Konskriptionssystem, og
Princippets Anvendelse gav straalende
Resultater i de Situationer, hvori han i Reglen
befandt sig: mod flere Modstandere, i Reglen
spredte, ofte ubeslutsomme og mere tilbøjelige til at
søge at naa deres Maal gennem kunstige
»lærde« Manøvrer end ved Anvendelsen af den raa
Kraft. Ofte befandt han sig paa »de indre
Linier«, d. v. s. han gik ind mellem sine vidt
adskilte Modstandere, slog saa først den ene,
holdende sig den anden Part fra Livet, faldt saa
over denne o. s. fr.
Moltke anvendte det napoleonske Princip i
1866 over for de svagt kommanderede østrigske
Hære og i 1870 over for de slet førte
Franskmænd, og anvendte det med Held og stort
Resultat. Men hvor rigtigt Princippet end i og for
sig maa siges at være, hvor straalende
Resultater dets Anvendelse end kan give, saa fører
det dog paa ingen Maade altid til
Endemaalet: Krigens Afslutning. Der er
talrige Krige, hvor selv store Sejre paa
Slagmarken ikke har skaffet Sejrherren den Afgørelse
paa Krigen, han ønskede. Og ikke mindst synes
Krigene efter 1870 at vise Vanskeligheder i saa
Henseende. Og i Verdenskrigen, hvor saa at
sige alle Stormagtshærenes Førere gik ind i
Krigen besjælede af Tanken om at søge den
hurtige Afgørelse paa Kamppladserne, fik
Princippet paa ingen Maade nogen alm. Succes m.
H. t. at skaffe en Ende paa Krigen. De mange
tyske Sejre, navnlig i den første Del af Krigen,
skaffede ikke Tyskland Freden; Tyskerne vandt
Slagene, men ikke Krigen. Hærene er blevne
for store til at lade sig kue ved enkelte
Nederlag. Sejrene tager tilmed saa stærkt paa
Sejrherren, at han har vanskeligt ved at forfølge sin
Sejr. »Tiden arbejdede« for de allierede. Det
er ikke saa meget de enkelte store Slag, der
bringer Krigen til Ophør, som en lang
Opslidningskamp, en Kamp, der for begge Parters
Vedkommende tærede paa Hærens og Folkets Kraft,
og i hvilken Tyskland til sidst bukkede under.
Frederik den Store, der i den første Del af
Syvaarskrigen i Hovedsagen fulgte samme
Princip som Napoleon senere, gik i Krigens senere
Aar over til andre strategiske
Fremgangsmaader, en Art Nøler-Strategi: undgik Afgørelsen,
trak Sagen i Langdrag, og det vistnok dels af
Frygt for, at hans Kræfter skulde blive slidt
op i de stadige Kampe, dels i Haab om, at
Tiden skulde bringe en Lysning for ham paa
den udenrigspolitiske Himmel, hvilket da
ogsaa skete.
Det gaar da med det her omhandlede
strategiske Hovedprincip som med ethvert andet
Princip i S., at det vel er gyldigt inden for en
vis Ramme af Forudsætninger, men at det i
hvert Fald maa modificeres, naar disse brister
eller overhovedet ikke har været til Stede.
Heri ligger netop en af S.’s allerstørste
Vanskeligheder. S. er ingen Videnskab, snarere en
Kunst, en praktisk Virksomhed, et Felt, hvori
det gælder om i enhver enkelt
Situation at fremdrage og faa Overblik over de
karakteristiske Forhold og indrette
sine Beslutninger derefter.
Ang. strategisk Offensiv og Defensiv se
Offensiv og Defensiv. Se endvidere
Operationsobjekt, Operationslinie,
Operationsbasis og Søstrategi.
(Litt.: Clausewitz’ Werke; Napoleon’s Maximes
de guerre; Correspondance de Napoleon;
Moltke’s Militärische Werke; v. d. Goltz, »Das Volk
in Waffen«; Blume, »Strategie«;
Bernhardi, »Vom heutigen Kriege«).
O. F.
Stratenrøver (plattysk), Stimand.
Stratford [’strätfəd], By i Dominion of
Canada, Ontario, ved Floden Avon, c. 130 km
VSV. f. Toronto, er Hovedstad i Grevskabet
Perth og Jernbaneknudepunkt og har
Værksteder tilhørende Grand-Trank Jernbaneselskabet
og Handel med Korn, Kvæg, Ost og Smør. (1921)
16094 Indb. S. er Sæde for et Handelskammer.
G. Ht.
Stratford de Redcliffe [’strätfəd-də-’redk£if]
Lord, eng. Diplomat, f. 6. Jan. 1788 under
Navnet Stratford Canning, var en
Købmands Søn (Fætter til Statsmanden George
Canning), d. 14. Aug. 1880. Allerede 1808 blev han
Legationssekretær i Konstantinopel, vandt tidlig
Indflydelse og udvirkede 1812 Tyrkiets
Fredsslutning med Rusland, som derved fik sin Hær
fri til Krigen mod Frankrig. 1814—18 var han
Gesandt i Schweiz og tog vigtig Del i
Forbundets ny Ordning, men var desuden 1815
nærværende ved Kongressen i Wien. Som
Gesandt i Nordamerika 1820—23 forstod han at
mildne Stemningen imod England og sendtes
1824—25 til Rusland for at paavirke Regeringen
til Bedste for Grækernes Sag, samt Oktbr 1825
til Konstantinopel i samme Øjemed. Ligesom
1812 deltog han i Underhandlingerne 1826
mellem Rusland og Tyrkiet, men maatte efter
Slaget ved Navarino 1827 vende hjem. 1828—41
sad han i Underhuset som Tory, men overtog
Novbr 1831 en Sendelse til Konstantinopel for
at medvirke ved Ordningen af Grækenlands
Stilling. 1833 var han udset til Gesandt i
Petrograd, men vragedes af Kejser Nikolaj I og
nærede fra den Tid et bittert Nag til denne. Han
afslog gentagne Tilbud om at blive Guvernør i
Kanada, men drog Jan. 1842 som Gesandt til
Konstantinopel og øvede her i 16 Aar en
overordentlig Indflydelse. Han fremmede
Reformbestræbelserne og fik afskaffet Torturen samt
Dødsstraf for en Muhammedaners Overgang til
Kristendommen; skaffede ogsaa Tilladelse til
Layard’s Udgravninger i Ninive og Chesney’s
paa Cypern. Særlig modarbejdede han med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
