Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre / 433 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Strauss, Richard - Strausspæle - Strauss und Torney, Viktor - Stravinsky, Igor

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

en Aarrække, indtil han tog mod Stillingen som
Direktør for Statsoperaen i Wien, hvor han
virkede fra 1919 til 1924, dog med Afbrydelser
og i forskelhge Stillinger. S. har foretaget en
Del
Kunstrejser som
Dirigent
og
Komponist
(Akkompagnatør)
endog til Amerika
(1904); paa disse
Rejser har han
et Par Gange
gæstet Kbhvn,
og bl. a.
dirigeret i det kgl.
Teater
(»Rosenkavalleren«).
Hans Hustru,
Pauline, f.
de Ahna, har
været
Sangerinde og har
blandt andet
kreeret Freihild’s Parti i »Guntram«. —
Som Komponist af symfonisk Digtning
debuterede S. med »Don Juan« (1889), der
efterfulgtes af »Tod und Verklärung«, »Till
Eulenspiegel«, »Also sprach Zarathustra«,
»Don Quixote«, »Ein Heldenleben«, Sinfonia
domestica, »Alpen-Symfonie«, af hvilke de fleste
har faaet stor Udbredelse, ikke blot i Tyskland,
men rundt om i al Verdens Musikbyer. Af
symfonisk Art er ogsaa »Aus Italien«, et tidligere
Arbejde. — Operaernes Række aabnedes med
»Guntram« (1894) og fortsattes med
»Feuersnoth«, »Salome« (1905), »Elektra«,
»Rosenkavalleren« (l91l), »Ariadne paa Naxos«, »Kvinden
uden Skygge«, »Intermezzo« (Humoreske til
Tekst af S. selv); andre sceniske Værker er
Pantomimerne »Joseph Legenden« og
»Schlagobers« (1924). Endelig har S. skrevet en Del
Sange, hvoraf mange er blevet i høj Grad
populære; en Burleske for Klaver og Orkester, en
Hornkoncert, flere Kammermusikværker, nogle
Korstykker, Melodramaet »Enoch Arden«,
Marcher og meget andet; paa det symfoniske
Omraade blev Fr. Liszt hans Forbillede; som
dramatisk Komponist var han vel oprindeligt
under Wagner’sk Indflydelse, men fjernede sig
allerede i »Salome« og end mere i de følgende
Operaer derfra. Teknisk set er han en af
Nutidens rigest udstyrede skabende Musikere;
han er ikke blot en imponerende
Instrumentationskunstner, men behersker overlegent de
mest kombinerede Musikkens Former. Han har
staaet som en Fører for Fremskridtsretningen
i moderne tysk Musik; men alt som
Fremskridtet antog mere og mere dristige Former,
og man dertil blev klar over, at i dybere
musikalsk og æstetisk Henseende svarede de indre
Værdier hos S. næppe til det glimrende Ydre
— og S. desuden syntes at udvikle sig i Retning
af svigtende Smag og Komponist-Virtuoseri —, kan
hans Stilling ikke mere betegnes som saa
uantastet ell. betydningsfuld. At hans
Frembringelser, navnlig i tekn. Henseende, har øvet megen
Indflydelse paa moderne tysk Musik, er dog
utvivlsomt. Dommen over S. tilhører imidlertid
Historien, saa meget mere som hans Gerning
endnu ikke er afsluttet. Foreløbig tør man
formentlig som hans værdifuldeste og originaleste
Værker betegne Operaerne »Salome«, »Elektra«,
»Ariadne paa Naxos« (en Slags graciøs
Musik-Parodi) og (delvis) »Rosenkavalleren«, de
symfoniske Digtninge »Tod und Verklärung« og
navnlig »Till Eulenspiegel«, Korene »Wanderers
Sturmlied« og »Tyske Motetter« samt adskillige
af hans mange Sange, der har fundet en fast
Plads i Koncertsalene. (Litt.: R. Specht,
»R. S.« [2 Bd, 1920]; A. Seidl og W. Klatte,
»R. S.« [1896]; G. Brecher, »R. S.« [1900];
M. Steinitzer, »R. S.« [fl. Udg.]; Eugen
Schmitz, »R. S. als Musikdramatiker« [1907];
von Waltershausen, »R. S.« [1921]; E.
Newmann, »R. S.« [eng. 1908]).
W. B.

R. Strauss.

Strausspæle [stra^us], en af den russiske
Ingeniør Strauss opfunden Form for
Betonpæle, der støbes i Grunden. For ikke at faa
Jord blandet ind i Betonen sænker han et 25 cm
vidt Jernrør ned ved at bore Jorden bort inden
for det; naar den gode Byggegrund er naaet,
stampes der Beton ned i Røret, samtidig med
at dette trækkes til Vejrs for atter at anvendes.
Betonforbruget er 2 1/2—4 Gange saa stort som
Rørets Volumen, idet Betonen viger sideværts
ud og sammenpresser Jordlagene, og da disses
Modstand varierer, danner der sig Vulster paa
Pælen, hvorved Bæreevnen forøges. Metoden
egner sig til Forstærkning af gl. Fundamenter,
da man er fri for Rambukken, saa Arbejdet kan
ske i en Kælder af faa Meters Højde og uden
Rystelser. Er der Vandaarer i Bunden, duer
Metoden ikke, og heller ikke i stenet Fyld, da
Boringen er for besværlig. Paa Bunden af det
borede Hul kan man anbringe en Patron og
antænde den, efter at Betonen er fyldt i. Ved
Eksplosionen presses Jorden til Side og giver
Plads for Betonen, saa Pælen faar en bred Fod
at staa paa.
E. Su.

Strauss und Torney [’∫tra^us-unt-’tårna^i],
Viktor (1809—99), tysk Forf., Statsembedsmand,
Arkivraad, adlet i Østerrig, deltog i det politiske
Liv, har skrevet Dramaer som »Katharina« og
»Polyxena«, »Gedichte«, »Erzählungen« (3 Bd,
1854—55), Romanen »Altenberg«, Novellerne
»Die Schule des Lebens«, Værker, der ofte er
præget af Forf.’s politiske og religiøse
Overbevisning og Tendens.

Ovenn.’s Sønnedatter Lulu v. S. u. T. (f.
1873) har udg. Bondefortællinger, hist.
Noveller som »Der Hof am Brink«, Digte, især
»Balladen und Lieder«, der viser betydelig poetiske
Evner. (Litt.: H. Spiero, »Deutsche Geister«
[1910]).
C. B-s.

Stravinsky [stra’vinsk_ij], Igor, russisk
Komponist, født 23. Maj 1882 i Petrograd
som Søn af en Bassanger ved den
kejserlige Opera; studerede Musik under
Rimsky-Korssakof, vakte først Opsigt som
Komponist af Musikken til de af den russiske
Hofballet under Diaghilef opførte fantastiske
Balletter (Pantomimer): L’oiseau de feu. Le
sacre du printemps, Pulcinella og navnlig
Petrushka (1912). Disse blev opførte paa
Kunstrejser til Paris, siden til Amerika, og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>