Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Strejfskud - Strejfvildt - Strejke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(Fissur). Ved S., hvor Projektilet har passeret
med stor Hastighed, altsaa netop med Nutidens
Skydevaaben, kan det medføre et øjeblikkeligt
Bevidsthedstab, hvorved den Luftfortættelse, det
hastige Projektil afstedkommer, og som ligger
som en Kappe ell. »Kølvand« uden om
Projektilet, er medvirkende. S. er som Regel uden
videre Følger for den ramte; men der kendes
Eksempler paa, at de ligesom andre forholdsvis
lette Læsioner har medført Nerverystelser,
traumatiske Neuroser af alvorlig
Natur.
(E. A. T.). V. Sch.
Strejfvildt, Benævnelse paa Vildt, som kun
af og til indfinder sig paa Revieret.
S. F.
Strejke (eng. strike) er den samtidige
Nedlæggelse af Arbejdet (egentlig »Skrue«) fra
Arbejdernes Side inden for en enkelt
Bedrift, et enkelt Fag eller en hel Række
Fag. S. er Arbejdernes Kampmiddel til at
sætte deres Krav igennem over for
Arbejdsgiverne. Aarsagerne til en S. kan være
mangfoldige, men falder dog i to Hovedgrupper:
1) Interessekonflikter, d. v. s. Konflikter i
Anledning af Indgaaelse af ny Overenskomst
mellem Arbejder og Arbejdsgiver (Konflikten kan
dreje sig om Lønnens Størrelse, Arbejdstidens
Varighed, Lønningsmetoden: Akkord kontra
Timeløn, Vilkaar for Overarbejde o. s. fr.); 2)
Retskonflikter, d. v. s. Konflikter under en
Overenskomstperiode angaaende
Overenskomstens Overholdelse ell. rette Forstaaelse. En
Række Smaastrejker iværksættes dog af
personlige Grunde. For saa vidt en S. iværksættes
for at støtte Arbejdere, der allerede er ude i
Arbejdskonflikt, betegnes den Sympatistrejke;
undertiden har en S. ikke et fagligt, men et
politisk Formaal. S. har som Modstykke fra
Arbejdsgivernes Side Lockout, d. v. s. Standsning
af Arbejdet i een ell. flere Bedrifter forat
gennemtvinge Arbejdsgivernes Krav. Hyppigt vil en
Arbejdsstrid dog være af en saadan Beskaffenhed,
at det vil være umuligt at afgøre, om en
konkret foreliggende Konflikt er en S. eller en
Lockout; eksempelvis kan en Konflikt begynde
med, at en vis, mindre Del af Arbejderne
strejker, hvorefter de resterende Arbejdere
lockoutes.
S. har man kendt langt tilbage i Tiden, men
først under den moderne Industris Klassedeling
har S. faaet samfundsmæssig Bet. Fra
Statsmagtens Side betragtedes S. opr. nærmest som
Oprør og var følgelig ikke blot forbudt, men
blev strengt straffet; i Nutiden er Strejkeretten
anerkendt i de fleste Lande, om end i Alm.
reguleret ved Lovgivningen; hyppigt er det
saaledes forbudt at strejke (ell. iværksætte
Lockout) p. Gr. a. Retskonflikter, saaledes bl. a. i
Danmark. I enkelte Lande er der Forbud mod
at strejke i Bedrifter, hvis Standsning kan
betyde en særlig Fare for Samfundet (Vand- og
Gasværker, Jernbaner o. l.), kun i enkelte
Lande er S. absolut forbudt (Rusland og en Række
af de enkelte Stater i Australien, Norge i en
Periode under og efter Verdenskrigen), men i
saa Tilfælde fastsættes Lønningerne og andre
Arbejdsvilkaar, hvis Parterne ikke kan opnaa
Enighed, af særlige Institutioner.
Iværksættelse af S. har som Forudsætning,
at Arbejdsstandsningen kan gøres effektiv; en —
man kan sige ufravigelig — Betingelse er det, at
Arbejderne er organiseret i Fagforeninger og
holder ubrødeligt sammen, samt at
Fagforeningerne raader over tilstrækkelige Midler til ved
Strejkeunderstøttelser at sikre Medlemmernes
Eksistens under S. I tidligere Tid var det
vanskeligt for Arbejderne at gøre en S. effektiv,
idet der hyppigt var uorganiserede Arbejdere,
der overtog det nedlagte Arbejde, og hvis
Arbejdsgiverne i større Omfang kunde faa
Arbejdet udført af disse af Arbejderne forhadte og
som Forrædere betragtede Personer, de
saakaldte »Skruebrækkere«, var S. hyppigst tabt,
og selv naar den erklæredes for ophævet, var
det mange Gange vanskeligt for de Strejkende
igen at faa de Arbejdspladser, der under
Konflikten var besat med Strejkebrydere. I
Nutiden med dens stærke Fagorganisationer er den
Fare, der truer fra Skruebrækkernes Side, i
de fleste Haandværks- og Industrifag minimal,
i hvert Fald i de germanske Lande. Medens
man i tidligere Tid havde en Mængde smaa,
ret tilfældige S., ledes S. nu af
Fagforeningerne med bestemte Formaal. I de socialt urolige
Aar 1918—20 udbrød der ganske vist i de fleste
Lande en Række »vilde« Strejker, men deres
Bet. er i de sidste Aar igen taget stærkt af,
og omend der stadig findes et betydeligt Antal
af saadanne, ret tilfældige Smaastrejker, er de
dog gennemgaaende uden væsentlig Bet., idet
de som Regel kun omfatter en enkelt
Arbejdsplads med nogle faa Arbejdere, og som oftest
kun varer ganske kort Tid. De S., der har Bet.,
er de af Fagforeningerne ledede maalbevidste
S.; med denne moderne Udvikling har de S.,
der har samfundsmæssig Bet., en Tendens til
at faa større Omfang end tidligere, om end
Arbejderne stadig har en Interesse i til en vis
Grad at begrænse en S.’s Omfang, idet det
herigennem muliggøres at lade de Arbejdende
betale Understøttelse til de Strejkende; men netop
for at forhindre dette har Arbejdsgiverne ofte
givet en etableret S. et væsentligt større
Omfang ved Iværksættelse af Lockout for hele
Faget, undertiden for en hel Række Fag. I samme
Grad som Arbejdskonflikternes Omraade har en
Tendens til at udvides, faar Samfundet for at
undgaa de samfundsmæssige Tab, en
Arbejdsstandsning maa antages at medføre, en
Interesse i at forebygge og bilægge saavel S. som
Lockouter, se Artiklen
Arbejdsstridigheders Bilæggelse. Erfaringen viser, at
det er lettere for Arbejderne at opnaa
Resultater af en S. under opadgaaende Tider, da
det for Arbejdsgiverne først og fremmest drejer
sig om at holde Bedrifterne i Gang, og hvor
Bedrifterne forholdsvis let kan bære en
Lønforhøjelse, end i Nedgangstider, da
Arbejdsgiverne hyppigt alligevel vil begrænse
Produktionen; en S. bliver da mindre generende for
Arbejdsgiverne og vil derfor vanskeligere føre
til et for Arbejderne gunstigt Resultat.
Her i Landet er S. som Lockout tilladt inden
for Lovgivningens Rammer, de nærmere
retslige Regler findes navnlig i det efter Lockouten
1899 mellem Arbejdsgiverforeningen og De
samvirkende Fagforbund afsluttede saakaldte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
