Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Struer - Struga - struggle for life - Strugstad, Oscar Sigvald Julius - Struktur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Holstebro, men Bitingsted og Kontorafdeling i S.;
endvidere til Holstebro Lægekreds, Amtets 4.
Folketings-Opstillingskreds (Valgsted i
Vinderup), 5. Landstingskreds, Holstebro
Skattekreds, S. Skyldkreds og 5. Udskrivningskreds.
Byraadet bestaar af 11 Medlemmer med den
folkevalgte Borgmester som Formand. Byen er
et vigtigt Punkt i Statsbanernes Administration,
idet Distriktschefen i 3. Distrikt,
Trafikinspektøren for 8. Trafiksektion, Baneingeniøren ved
12. Banesektion og Maskiningeniøren ved 4.
Maskinsektion har Bopæl her.
S. er Station paa den nordlige jyske
Tværbane fra Langaa over Viborg og Udgangspunkt
for S.—Thisted Banen, begge Statens.
Historie. Navnet, som opr. betegnede den
Vig, hvorved Byen ligger, skreves i gl. Dage
»Struker«, senere »Struger«, og kommer
vistnok af »Struk« ɔ: Indsnævring. Ogsaa i gl Tid
gik Vejen til Oddesund over de smalle Odder,
der skiller Struer Bugt fra Kilen; her var
nemlig et Vadested, og allerede Frederik II tænkte
paa at bygge en Bro, hvilket blev opgivet. 1578
etableredes Baadfærgefart, og 1589 byggedes en
Bro, til hvis Vedligeholdelse Tyboerne maatte
bidrage. S. voksede nu op, men maatte ikke
drive Handel, som var i Hænderne paa
Aalborg-Købmændene. Stedet har langt tilbage i Tiden
haft Betydning som Ind- og Udskibningssted.
1733 blev S. lagt ind under Holstebro som dens
Losse- og Ladeplads; men først 1798 fik
Holstebro Købmænd Tilladelse til at handle i selve S.,
hvor de nu opførte en »Kompagnigaard«. Hvad
der især har bidraget til Byens Opkomst i 19.
Aarh., er Agger-Kanalens Aabning 1825 samt
Anlægget af Løgstør-Kanalen og Havnen; i de
senere Aar har Jernbaneanlæggene yderligere
hjulpet den frem. 1865 aabnedes Banen fra
Skive, 1866 fra Holstebro og 1882 fra Thisted.
S., der før hørte til Gimsing Sogn, blev 1795
udskilt som et eget Sogn med Gimsing til
Anneks, og endelig 1917 ophøjedes den til
Købstad. (Litt.: Trap, »Danmark«, IV. Udg.).
M. S.
 |
| Situationsplan over Struer. |
| 1. | Vandværk |
| 2. | Epidemisygehus |
| 3. | Struer Bryghus |
| 4. | Kommuneskole |
| 5. | Teknisk Skole |
| 6. | Apotek |
| 7. | Bethania |
| 8. | Raadhus, Politistation |
| 9. | Kirke |
| 10. | Posthus, Telegrafstation |
| 11. | Struer Bank |
| 12. | Schous Hotel |
| 13. | Struer Teglværk |
| 14. | Stigaards Hotel |
| 15. | Sømandshjem |
| 16. | Toldkammer |
| 17. | Esbjerg Andelsslagteri |
| 18. | Overhoved Teglværk |
| 19. | Banegaard |
| 20. | Jernbanehotel |
| 21. | Elektricitetsværk |
| 22. | Præstebolig |
| 23. | Realskole |
| 24. | Vandtaarn |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
