Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Struma - Struma - Strumektomi - Strumica - Strumitis - Strunk, Christian Adolph Frederik - Struntjæger - Strutharald - Struthio - Struthiopteris - Strutt, John William - Strutter - Struve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Behandling. Den endemiske Kretinisme er ofte
utilgængelig for Behandling, i nogle Tilfælde ses
dog god Virkning af Tyreoidin (Stoffer,
indeholdte i den normale Kirtel). Ofte er operativ
Behandling nødvendig af Hensyn til den rent
-mekaniske Forstyrrelse. Ogsaa Behandling
med Røntgenstraaler er i visse Tilfælde (særlig
af S. ved Basedow’s Sygdom) virksom.
O. T.
Struma, tyrk. Kara-Su, Flod paa
Balkan-Halvøen, udspringer i Bulgarien paa
Vitoš-Massivet 17 km SSØ. f. Sofija, strømmer med
hovedsagelig sydøstlig Retning gennem det
vestlige Bulgarien og Grækenland og udmunder i
Bugten ved Orfani ell. den Strymon’ske Bugt,
efter at den kort forinden har gennemstrømmet
Søen Tachino. S. optager talrige Tilløb, af
hvilke de største er Strumica fra V. og Angista
fra Ø.; dens Længde er 256 km, og den
afvander 15132 km2. S. er Oldtidens Strymon, der
hyppig nævnes i Forbindelse med den ved dens
Munding liggende By Amphipolis. Under
Verdenskrigen stod der 1916—17 om S.’s nedre Løb
flere Kampe mellem Ententen og Bulgarerne.
(H. P. S.). N. H. J.
Strumektomi, Fjernelse af Struma (s. d.).
Strumica [-’mitsa], Strumdscha, By i
Dept Bitolj (Monastir) i det sydøstligste
Jugoslavien, ligger 95 km NNV. f. Saloniki, 262 m
o. H. ved Floden S., der 6 km østligere
falder i Struma. S. har c. 15000 Indb., hvoraf
Halvdelen er Muhammedanere. S. har et gl.
Slot, er Sæde for en gr.-kat. Ærkebiskop.
Tobaks- og Bomuldsindustri samt Risavl. 20 km
VSV. f. S. paa den anden Side af Bjergdraget
Blagutscha Planina ligger Stationen S. ved
Banen fra Saloniki til Yskyb. Fra Slutn. af
1915 kæmpede Franskmændene for at komme
i Besiddelse af S., som de besatte 26. Septbr
1918.
(H. P. S.). N. H. J.
Strumitis, Betændelse i en Struma. Dersom
Betændelsen er foraarsaget af Mikrober og der
er Abscesdannelse, maa operativ Behandling
hurtig iværksættes.
O. T.
Strunk, Christian Adolph
Frederik, dansk Museumsmand, f. 1816 i Aarhus, d.
1888. S. studerede opr. Medicin, men blev ved
Chr. Thomsen draget til Oldkyndigheden og
1837 ansat ved Oldnordisk Museum. 1866 blev
han Inspektør, hvormed han bl. a. senere
forbandt Stillingen som Inspektør ved
Kobberstiksamlingen. 1865 udkom: Samlinger til en
beskrivende Katalog over Portrætter af Danske,
Norske og Holstenere, 1882 fortsat med et
tilsvarende Arbejde over Kongehusets Portrætter,
et dygtigt, stærkt benyttet Værk over
kobberstukne, xylograferede og litograferede Blade.
Fra sine Embeder afgik han 1887.
H. A. K.
Struntjæger, d. s. s. Kjove.
Strutharald, Skaansk Jarl i 10. Aarh., mest
kendt som Fader til Jomsvikingehøvdingene
Sigvald og Thorkel den høje.
J. O.
Struthio [-tio], se Struds.
Struthiopteris [-ti-] Willd. (Strudsvinge),
Bregneslægt af Engelsødfamilien med kort,
opret Rodstok, hvorfra udgaar underjordiske
Udløbere og tæt stillede Blade af to Slags, dels
golde, enkelt fjersnitdelte med lappede Afsnit,
dels frugtbare Blade, der er meget kortere og
stivere end de golde, og hvis Afsnit er tæt
beklædte med Sporehuse. 2 Arter. Hos den ogsaa
i Norden levende (S. germanica Willd.) er de
golde Blade, som bliver henved 1 m lange,
medens de frugtbare bliver højst 60 cm, samlede
i en stor Tragt; de frugtbare Blade sidder
inderst; den findes hist og her i Danmark i
skyggefulde Skove, men er p. Gr. a. voldsom
Efterstræbelse stærkt truet af Udryddelse. Den
plantes i Haver og er af stor dekorativ Virkning.
A. M.
Strutt, John William, se Rayleigh,
John William Strutt.
A. W. M.
Strutter kaldes i Danmark en Slags smaa
firkantede Brød af Franskbrødsdejg. I tidligere
Tid blev de kogte i Mælk, men nutildags
damper Bagerne dem som oftest i Ovnen. De kan
som Regel kun faas hos Bagerne ved
Fastelavnstider. S. anvendtes i ældre Tid meget af
Børsherrerne, naar de ifølge den gamle nu
aflagte Skik Fastelavnsmandag kastede Brød ud
fra Børsrampen til Gadeungdommen.
M. S-l.
Struve [tysk ’∫tru.və, russ. ’struvi],
Frieddrich Georg Wilhelm, russ. Astronom,
f. 15. Apr. 1793 i Altona, d. 23. Novbr 1864 i
Petrograd, studerede Filologi og ved Siden
heraf Matematik og Astronomi i Dorpat, ansattes
1813 som Observator ved Observatoriet smst.,
var 1820—38 dets Direktør og tillige Prof. i
Astronomi ved Univ. Fra 1832 var S.
Akademiker i Petrograd og 1839—63 Direktør for
Observatoriet i Pulkovo, der blev bygget under
hans Ledelse 1834—39. S. er en af de
betydeligste Astronomer paa Stellarastronomiens
Omraade. I sine 3 Hovedværker: Catalogus novus
(Dorpat 1827), der indeholder en Fortegnelse
over 3112 Dobbeltstjerner fra Nordpolen til 15°
sydlig Deklination, hvoraf de fleste hidtil var
ukendte, Stellarum duplicium et multiplicium
mensuræ micrometricæ (Petrograd 1837), der
indeholder nøjagtige Maalinger af Distance og
Positionsvinkel for 2714 Dobbeltstjerner, og
Stellarum fixarum positiones mediæ (smst. 1852),
der giver den nøjagtige Position af 2874
Stjerner bestemt med Meridiancirklen i Dorpat, har
S. meddelt alt, hvor der paa hans Tid var kendt
vedrørende Dobbeltstjerner, og disse 3
Arbejder vil til sene Tider være Kildeskrifter for alle
videregaaende Forskninger paa dette Omraade.
I Dorpat udgav han tillige Observationes
Dorpatenses (8 Bd, Dorpat 1817—39). I Pulkovo,
hvor S. har sat sig et varigt Minde ved den
Omsigtsfuldhed, hvormed han paa alle Maader
gjorde dette Observatorium til et Centralpunkt
for al astron. og geogr. Forskning inden for det
russ. Rige, fortsatte han med bedre optiske
Midler sine Arbejder over Dobbeltstjerner og
har i Catalogue de 514 étoiles doubles etc. (1843)
meddelt Resultaterne af sine Studier. Ved
Siden heraf gik han i Gang med at bestemme paa
ny Aberrationskonstanten: Sur le coefficient
Constant dans l’aberration des étoiles fixes
(1843), og han havde til Hensigt at fortsætte
disse Observationer gennem en hel
Maaneknudeperiode for at bestemme tillige
Nutationskonstanten. Dette Arbejde fik han ikke gjort
færdigt. Han bestemte Pulkovos Længde til
Altona og Greenwich ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
