Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stryen - stryge (Søv.) - stryge ell. afstryge Ørreder ell. andre Fisk - stryge, om Hest - Strygebræt - Strygeinstrumenter - Strygejern - Strygekappe - Strygekvartet - Strygekvintet - Strygelak - Strygelap - Strygeorkester - Strygeovn - Strygerem - Strygesko - Strygespaan - Strygestaal - Strygetrio - Strygning (geol.) - Strygning (se Magnetisme) - Strygning (hos hesten)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fra Hollandsch Diep, med hvilken den staar i
Forbindelse med en Kanal, har (1920) 4473
Indb.
(Joh. F.). M. H-n.
stryge (Søv.) bruges i flere Forbindelser til
Søs. s. Flaget, hale dette ned. Sker dette
under en Kamp, er det Tegn paa, at man
overgiver sig. s. Sejl, lade Sejlene løbe ned paa
Rand; forekommer som en Høflighedsakt under
Salutering, ell. i en Byge, naar man hurtigt vil
mindske Sejl. s. Kommando, sker ved
Afslutning af et Togt og udføres ved, at man paa
een Gang nedhaler Nationsflaget og Vimplen,
der er det officielle Kommandotegn. s.
Stængerne, nedfire de øverste Stænger; foretages
i Storm, ell. naar Skibet skal aftakles; s.
Miner, se Mine, S. 69.
C. B-h.
stryge ell. afstryge Ørreder ell. andre Fisk
vil sige at fjerne de modne Kønsprodukter fra
dem ved Hjælp af et svagt Fingerpres (se
Klækning, XIV, S. 177).
C. V. O.
stryge, om Hest, se Strygning.
Strygebræt, se Strygning.
Strygeinstrumenter
(Bueinstrumenter), Strengeinstrumenter, hvor Tonen
frembringes derved, at Strengene stryges med en
Bue; af de nu brugelige Instrumenter altsaa
Violin, Bratsch (Viola), Violoncel og Kontrabas.
Hvor langt S.’s Oprindelse gaar tilbage i Tiden,
og hvorfra de egl. stammer, er vanskeligt at
afgøre; Orienten synes at være deres Hjemsted
— Grækerne, Romerne og Hebræerne har ikke
kendt dem. Som de ældste kendte S. nævnes
den indiske Ravanastron, den persiske
Kemengeh og den arabiske Rebab; i
Europa nævnes allerede i 7. Aarh. den keltiske
Crwth eller Chrotta (s. d.); senere
optræder S. under Navnene som Rebec,
Vielle, Fidula, Gige — den ejendommelige
Bondelire (se Lire) og Nøgleharpen er ogsaa
en Slags S. — og i 15. Aarhundrede endelig
gaar alle disse forskellige Former over i den
moderne Violinform (se Violin). (Litt.:
Jul. Rühlmann, »Die Geschichte der
Bogeninstrumente« [1882]).
S. L.
Strygejern, se Strygning.
Strygekappe. I daglig Tale bruger man
jævnlig Ordet som Fællesbetegnelse for alle de
Beskyttelsesmidler, man anbringer paa en Hests
Koder ell. Piber for at forebygge, at de tager
Skade, naar Hesten stryger sig (se
Strygning). — For at beskytte Koderne og da især
Bagbenenes bruger man mest den egentlige
S., Strygelapper og Strygeremme.
Den egl. S. er et skaalformet Stykke Læder
ell. Kautsjuk, der lægges paa den indvendige
Side af Koden og foroven har en Rem, der
spændes om Benet tæt oven for Koden. Denne
Kappe er ikke hensigtsmæssig. Under
Strygning drejes den let bort fra det Sted, den
skulde dække, og forsøger man at holde den fast
ved at spænde Remmen stramt, gnaver
Remmen. Desuden bliver Kappen let stiv og haard.
Billigere og bedst er den saakaldte Strygelap
ɔ: et tykt Stykke Tøj, 15—20 cm højt og saa
bredt, at det helt kan omslutte Koden. Lappen
lægges paa Hestens Ben med sin Midtlinie tæt
oven for Koden. Paa dette Sted bindes et Baand
let om Lappen, hvorefter dens øverste Halvdel
slaas ned over Baandet. Tager man Tøj af
samme Farve som Hestens Ben, er Udseendet
lidet afstikkende. Som den simpleste Form af
Strygeremme kan man betragte en alm.
Halmfletning tæt over Koden. Pænere, men
dyrere er en Læderrem tæt besat med lange
stive Børster og spændt om Benet paa samme
Sted. Mindst heldig er en Læderrem spændt
om den Hov, hvormed Hesten slaar sig. I Alm.
bærer Remmen en Pølse fyldt med Talg, der
skulde blødgøre Slagene mod det andet Ben.
Men Pølsen samler Grus og Smaasten, bliver
ru og haard og gør kun ondt værre. — Over
for Strygning paa Piberne, især Forpiberne,
bruger man Benskinner, hvis man ikke
foretrækker alm. Bind. Der hører dog en Del
Øvelse til at lægge Bindene rigtig paa, saa at
de hverken sidder saa løst, at de tabes, ell. saa
stramt, at de gør Skade. Benskinnerne
frembyder færre Vanskeligheder. De bestaar af et
Stykke blødt Tøj, der omslutter Piben og
spændes sammen paa dens udvendige Side. Langs
den Side, der vender mod det andet Ben,
bærer Tøjet en Læderskinne, der yderligere
dæmper Slagene. Tøj og Skinne kan for øvrigt gøres
saa lange, at de ogsaa dækker Koden, og
Skinnen bør da være presset efter Pibens og
Kodens Form. Benskinner ligger godt uden at
behøve at spændes synderlig fast.
(C. G. B.). O. P.
Strygekvartet, se Kvartet.
Strygekvintet, se Kvintet.
Strygelak er en til Oppudsning af Møbler
o. l. anvendt Spirituslak (se Fernis),
bestaaende af forsk. Harpikser, bedst Skellak, opløst
i teknisk Sprit.
K. M.
Strygelap, se Strygekappe.
Strygeorkester, se Orkester.
Strygeovn, se Strygning.
Strygerem, 1) Rem, enten fast anbragt i en
Ramme, der kan spændes, ell. paa et Stykke
Træ og i disse Tilfælde af Læder, ell.
hængende løst til at strammes med Haanden og
da ofte af Lærred, anvendes til Hvæsning af
Barberknive. S. er i den Anledning belagt med
en Pasta, i hvilken fin Smergel, Polerrødt ell.
Blyant er den slibende Bestanddel. 2) S. se
Strygekappe.
(F. W.). D. H. B.
Strygesko, Beslag til Heste, der stryger sig
(se Strygning).
Strygespaan, Lineal af Træ, der med
Undtagelse af den ene til Haandtag dannede Ende
er belagt med Smergel, og som tjener til
Hvæsning af Leer.
(F. W.). D. H. B.
Strygestaal, et tenformet eller kegleformet
Stykke Staal med Haandtag og ofte Øje til
Ophængning, som tjener til Hvæsning af
Slagterknive o. l.
(F. W.). D. H. B.
Strygetrio, en Komposition for tre
Strygeinstrumenter, i Reglen Violin, Viola og Cello.
S. L.
Strygning (geol.), se
Lejringsforhold.
Strygning, se Magnetisme, S. 395.
Strygning taler man om hos Hesten, naar
denne under Bevægelsen, særligt i Trav, slaar
de parrede Ben (For- ell. Bagben) mod
hinanden og derved tilføjer sig mere ell. mindre
alvorlige Beskadigelser. Ofte drejer det sig kun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
