Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stubaialper - Stubbekjøbing
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Stubaialper [’∫tu.ba^i-], Bjerggruppe i
Østalperne, ligger i det vestlige Tyrol S. f. Inn paa
Grænsen af Østerrig og Italien (hovedsagelig
dog i førstnævnte Land), begrænses mod V. af
Ötztal, mod Ø. af Wipptal og Brennerpasset og
bestaar af præsilurisk Gnejs og Glimmerskifer.
S. naar i Zuckerhütl en Højde af 3511 m og er
for en stor Dels Vedk. gletscherdækket. De
største Dale skærer sig ind fra Nordsiden:
Stubaital o. a.
O. K.
Stubbekjøbing, Købstad paa Falsters
Nordkyst, Maribo Amt, Falster Nørre Herred, under
54° 53′ n. Br. og 0° 31,9′ v. L. f. Kbhvn
(regnet for Kirken). Byen, hvis højeste Punkt er
c. 9 m, har en smuk Beliggenhed ved Kysten
lige over for Bogø med en vid Udsigt over
Vordingborg Bugt og Grønsund, c. 17 km NØ. f.
Nykjøbing og 14 km ØSØ. f. Orehoved. Der er
i alt 30 Gader og
Stræder og 1 Torv.
Hovedaarerne er Vestergade
og dennes
Fortsættelse mod Ø.,
Grønnegade samt Bagergade,
der mod S. fører til
Nykjøbingvejen. Ang.
Byens Form og
Udstrækning, Gadeplan
og Beliggenheden af
de vigtigste Lokaliteter
henvises i øvrigt til
Kortskitsen. Købstadens hele Areal
(Købstadsgrund og Markjorder) er 290 ha, og 1. Febr
1921 fandtes her 461 Gaarde og Huse med 2226
Indb. (1911: 1916, 1901: 1615, 1850: 1081, 1801:
467).
Af offentlige o. a. Bygninger samt
Institutioner skal nævnes: Kirken, Falsters mærkeligste
Kirkebygning; den er af Kridtsten og røde
Munkesten og er opr. opført i 12. Aarh. af
Kridtsten som en treskibet Basilika, hvis
Arkader mellem Skibene minder en Del om den
omtr. samtidig opførte Ringsted Kirke; senere
fik den Taarn o. a. Tilbygninger, og
Forandringer, og Restaurationer forvanskede
efterhaanden helt den smukke Bygning, indtil den
ved en af H. B. Storck ledet Restauration
1881—82 saa vidt muligt fik sit opr. Udseende; en
Del gl. Ligsten er bevarede. Missionshuset
»Bethania«, opført 1900. Skoler m. m. Den
kommunale Borger- og Realskole, opført 1906—07 efter
Pavillonsystemet (Arkitekt Haunstrup); Teknisk
Skole, oprettet 1860, egen Bygning 1894 (Arkitekt
Ph. Schmidth), Handelsskolen, oprettet 1914,
har Lokaler i Kommuneskolen, der ligeledes
huser det 1908 oprettede Folkebibliotek (c.
1200 Bd). — Sanitære og humanitære
Indretninger: Sygehuset, opført 1914 (Arkitekt L.
Kildegaard), har foruden en medicinsk og kirurgisk
Afdeling en Epidemiafdeling m. m.; i alt 23
Senge; et Isolationshus, opført 1884;
Alderdomshjemmet, opført 1918 for 18
alderdomsunderstøttede Personer. Af andre milde Stiftelser er
der Asylet, oprettet 1865, Bygning opført 1866
for c. 40 Børn; »Elvers Minde« oprettet 1860
med 4 Lejligheder til Fribolig, og
Haandværkerforeningens Stiftelse, opført 1886 med 8
Friboliger for trængende Haandværkere eller deres
Enker. — Andre offentlige Bygninger og
Anlæg: Raad-, Ting- og Arresthuset, opført 1860
(Arkitekt V. Tvede), indeholder Retslokaler,
Kontorer for Dommer, Borgmester og
Politimester, Byraadssal og Festsal samt 9 Arrester,
det ejes af Amt og By i Forening; Gasværket,
anlagt 1863, udvidet 1906; Elektricitetsværket,
anlagt 1910; Jernbanestationen, opført 1911
(Arkitekt H. Glahn), her tillige Toldkammer;
Postkontor og Telegrafstation i den gl.
Skolebygning. Langs Stranden V. f. Byen er der et
Lystanlæg, c. 7 ha (anlagt 1881—82 og senere
udvidet), herfra er der smuk Udsigt til
Sjælland og Møen, ved Anlægget er opført en
Pavillon; ved Stranden langs hele Anlægget og Byen
gaar den smukke c. 1600 m lange Spadseresti
»Dosseringen«. En Buste af Frederik VII er
1870 rejst paa Torvet. Af gamle Huse er der
paa Vestergade to Købmandsgaarde (»Fortunen«
og »Trojels Gaard«) fra 18. Aarh.
Erhverv: De to store Erhvervsgrupper:
Haandværk og Industri og Handel o. l. omfatter
henh. 41 og 25 % af Befolkningen; herefter
kommer Trafikvirksomhed, Tyendegerning,
immateriel Virksomhed og Landbrug med henh.
10, 7, 6 og 4 %; Fiskeriet er ubetydeligt. Af
Fabrikker og industrielle Virksomheder skal
nævnes: et Hvidtølsbryggeri, A. C. Rasmussen &
Co.’s Jernstøberi og Maskinfabrik, grundlagt
1836, c. 150 Arbejdere; en Gasmaalerfabrik,
grundlagt 1863; et Skibsbyggeri, grundlagt 1899;
2 Maskinsnedkerier; Kalkbrænderi, Ægpakkeri,
Lervarefabrik og Cementvarefabrik. Af
Pengeinstitutter: Sparekassen for S. og Omegn,
oprettet 1857, og dennes særlige Afdeling,
Disconto- og Laanebanken for S. og Omegn er 1920
overgaaet til Landmandsbanken; Nordfalsters
Bank i S., oprettet 1895; endvidere Filialer af
Laaland-Falsters Industri- og Landbrugsbank og
af Landbostandens Sparekasse, begge i
Nykøbing.
Havn og Skibsfart. Den nuv. Havn er
anlagt 1842, men udvidet og uddybet 1851, 1878
og 1912; den har nu en Dybde af 2,5—6 m, og
Bassinet er c. 1500 m2 med 150 m Bolværk og
c. 300 m Moler. 1923 indgik fra danske Havne
312 Skibe med 9425 t Ladning, deraf 1
Dampskib med 101 t Ladning, og fra fremmede Havne
59 med 14587 t Ladning, deraf 13 Dampskibe
med 8682 t Ladning; s. A. udgik til de danske
Havne 303 Skibe med 4532 t Ladning, hvoraf 2
Dampskibe uden Ladning, og til fremmede
Havne 66 med 80 t Ladning, deraf 12
Dampskibe uden Ladning. Den hjemmehørende
Handelsflaade (over 20 Reg. T) bestod ved Aarets
Udgang af 5 Damp- ell. Motorskibe uden Sejl
med tilsammen 257 Reg. T. og 9 Sejl- eller
Motorskibe med Sejl, tilsammen 405 Reg.-T.
Finansielle Forhold: Kommunens
Indtægter og Udgifter var 1921—22 henh. 323000
og 283000 Kr; dens Formue og Gæld ved Aarets
Slutn. henh. 1,5 Mill. og 0,8 Mill. Kr;
Vurderingen til Ejendomsskyld 1920 var 7,8 Mill. Kr,
deraf Jordværdien 2,0 Mill. Kr. S. A. var
Bygningernes Assurancesum 7,7 Mill. Kr.
Administration. S. Købstad danner
sammen med Maglebrænde Sogn et Pastorat i
Falsters Nørre Herreds Provsti
 |
| Stubbekjøbings Bymærke. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
