Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Studenterbevægelse, den kristelige - Studenterforbund - Studenterforeningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Denominationer lige fra Kvækere til Katolikker
og Ortodokse. Uden Hensyn til Racefordomme
har Bevægelsen ansat en farvet Sekretær,
knyttet til Hovedkontoret i Genève, ligestillet med
de hvide Sekretærer (Kineseren T. Z. Koo).
Krigen var en alvorlig Prøvetid, som man dog
kom igennem. Bevægelsen omfatter 1925 3000
Foreninger med 300000 Medlemmer.
Den nordiske S. Som de fleste andre
Steder Aar det ogsaa i Norden en
Missionsbevægelse, som blev Baggrunden for den alm.
kristelige S. I Danmark gav Skrefsrud’s Besøg i
Kbhvn Anledning til Dannelsen af »Akademisk
Missionskreds« 1889. I Norge var der allerede
1881 stiftet en »Studenternes Missionsforening«,
i Sverige dannedes »Uppsala
Studentmissionsföreningen« 1884, en tilsvarende i Lund 1886.
1890 samledes Kræfterne til det første
nordiske Studentermøde med kristeligt Program i
Hillerød. Efter dette Møde er der blevet afholdt
en Række nordiske Studentermøder, hvortil
senere kom Studentermøder, arrangeret af hvert
Land for sig. Hillerød-Mødet gav i Danmark
Anledning til Dannelse af Studenterhjemmet
1892 med den senere Missionær F. W.
Steinthal som Leder. Paavirkning fra den
angelsachsiske S. begyndte med Liverpool-Konferencen
1896 og Donald Fraser’s Besøg s. A. Senere
fulgte Mott’s Besøg 1899 og 1909. Forsk.
Brydninger, der fik deres Udtryk for ell. mod den
saakaldte Basisformel ɔ: Kravet om en
personlig, kristelig Bekendelse som Betingelse for
Stemmeret, førte 1910 til en Sprængning, idet
en Del, der holdt paa Basis, dannede »Kristeligt
Studenterforbund« med Pastor Olf. Ricard som
Formand. 1915 forenedes de to Foreninger atter
i »Danmarks kristelige Studenterforbund« med
Basis som Grundlag, indtil det blev afskaffet
1919. 1897 optog man Arbejdet bl.
Gymnasiasterne, 1900 dannedes »Kristelig Medicinerkreds«,
i de flg. Aar optoges forsk. praktisk (socialt)
Arbejde. Inden for Studenterforbundets
Rammer har Missionsarbejdet altid haft en fast
Plads. For den danske S. har Mænd som
Pastor Steinthal, Dr. H. O. Lange, Prof. L. P.
Larsen, Biskop V. Ammundsen, Pastor Olfert
Ricard, Provst Hans Koch og Prof. Geismar
haft stor Bet. Studenterforbundet har c. 1000
Medlemmer 1925.
I Norge blev Studenterforbundet stiftet 1899.
Den stærke Spænding mellem konservativ og
liberal Teologi har givet Anledning til en
Sprængning af Forbundet, idet der dannes en
ny Studenterforening (Studentlaget) i
Tilknytning til Menighedsfakultetet 1924.
Den svenske S. blev især præget af den
saakaldte »Korstogs-Bevægelse«, der udgik fra
Uppsala 1909, der paa een Gang var meget
kirkeligt, nationalt og folkeligt præget. Dens Løsen
er: Sveriges Folk — et Guds Folk. (Litt.: K.
Fries, »Den kristelige S.« [1908]; »Verdens
kristelige Studenterforbunds Historie« af John
Mott [findes i en eng., tysk og fr. Udg.], udg.
1821; Arne Fjelbu, »Kristelig Studenterliv
i Norge« [1926]; The Student World
[Verdensforbundets Organ]; »Excelsior« [Organ for den
nordiske S.]; »Sursum Corda« [Organ for den
danske S.]).
H. C.
Studenterforbund. 1) Danmarks
kristelige, se under Studenterhjemmet, 2)
Nordisk Studenterforbund, stiftet 1914 for at
fremme Nordens aandelige og kammeratlige
Enhed.
J. Cl.
Studenterforeningen. Tanken om en
Sammenslutning af danske Studenter opstod hos en
Del af Regensens Alumner, der sammen med
nogle Kammerater omkr. 1820 havde forenet sig
om beskedne Symposier under Regenslinden.
Her sang man 5. Juni 1820 for første Gang Chr.
Winther’s »Her under Nathimlens rolige
Skygge« med Omkvædet »Herrer vi ere i Aandernes
Rige«, og under Gildet gik en Liste —
undertegnet af 7 af de faste Deltagere, hvoriblandt
Chr. Winther, Christen Thaarup, Wilster —
rundt bl. Gæsterne med Opfordring til at tegne
sig som Medlemmer af en vordende S. Denne
blev stiftet 16. Juli s. A. »til Videnskabeligheds
og Brodersinds Fremme«, og trods adskillige
Vanskeligheder lykkedes det omsider at faa
baade Politidirektørens og Konsistoriums
Godkendelse. I Novbr aabnedes de lejede Værelser
paa Store Købmagergade til daglig
Konversation og Læsning, og kort efter begyndte de
aftenlige Sammenkomster, hvor mere litterært
og videnskabeligt anlagte Medlemmer forelæste
en Afh. ell. et poetisk Bidrag; undertiden
afholdtes lat. Disputerøvelser, til andre Tider
dyrkedes Musikken, og nu og da endte Aftenen
med en »Compotation«. Efter at S. 1824 var
flyttet hen til det i Hostrup’s Ruskantate
forevigede skumle Sted paa Hjørnet af Boldhus- og
Admiralgade — hvor man med en Afbrydelse
1835—44, da der lejedes Lokale i
Landsmandsbankens nuv. Gaard, holdt ud til 1863 —, blev
Livet foreløbig ved at bevæge sig i det her
antydede Spor, indtil de politiske Bølger i
1830’erne ogsaa naaede Studenterne. Et Udslag af
Oppositionslyst og Trang til selvstændigere
Optræden var den af Ploug, Hostrup m. fl. 1839
stiftede »akademiske Læseforening« (sædvanlig
kaldet »Academicum«), som til Trods for sine
beskedne Virkemidler i nogle Aar med Held
konkurrerede med S. Et Forsøg af Krieger,
Monrad o. a. paa at samle alle politisk
interesserede Akademikere 1840 i et
»Studentersamfund« blev hindret af Konsistorium. Med Mænd
som Lehmann, Monrad, Ploug, Hage som
Førere lykkedes det at samle største Delen af
Studenterne — navnlig da »Academicum« og
S. var sammensmeltede 1844 — omkr. en
skandinavisk og nationalliberal Politik, og de havde
stor Lod og Del i de ny Tiders Indgang 1848.
Derfor blev Sejren ogsaa Studenternes, og
Følelsen heraf satte sit tydelige Præg paa Livet
i S. i de flg. 15 Aar, den egl. nationalliberale
Periode. S. var et af Intelligens- og
Embedspartiets Kælebørn, og der skabtes herved et vist
sikkert Hovmod, som dog oftest skjultes bag
ungdommeligt Liv og Elskværdighed, men som
var til Stede, og som senere Tider maatte
bøde for. Allerede var der i en Aarrække samlet
Penge ind til en ny og tidssvarende Bygning.
Under megen Deltagelse fra hele det socialt
betydende Kbhvn skete Indflytningen 17. Apr. 1863
i det prægtige ny, af Herholdt opførte og af
Const. Hansen udsmykkede Hus ved Holmens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
