Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Studentersamfund, Det norske - Studentersamfundet - Studentersamfundets Retshjælp - Studenter-Sangforeningen - Studenterudvalg - studentikos
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Studenterverdenen. Under Bjørnstjerne Bjørnson’s
Formandsskab (1869—70) bliver S. Skuepladsen for
Rivninger og livlige Diskussioner, for en større
Del foranledigede af Christofer Bruun’s
vækkende nationale Foredrag. Paa denne Tid
begynder ogsaa »Bondestudenterne« at indordne
sig i Grupper dels inden, dels uden for S.
Denne ny Bevægelse med dens Strømsætninger
fortsættes under og efter Rigsretstiden; navnlig
spillede S. ved sin Deltagelse i den offentlige
Diskussion en vis Rolle, dengang Spaltningen
inden for Venstre foregik. Misfornøjelse med
enkelte Forhold inden for S. gav imidlertid
Stødet til, at »den frisindede Studenterforening«
stiftedes Decbr 1885. Dens Forhandlinger er til
Dels trykte; med det ny vakte kunstneriske Liv
og den saakaldte Bohême-Bevægelse som
Baggrund udfolder den i sin korte Tilværelse en
Række Bestræbelser for at udvide Grænserne
for Pressefriheden.
Den flg. Tids store unionelle Kampe fik i S.
sit Udtryk i »Flagstriden«, hvor S. saavel 1891
som 1896 viste sig at have et sikkert
Højreflertal, der nedstemte det »rene« Flag. Senere blev
de sociale Interesser fremherskende i S., men
i de sidste Aar er Politikken (Kommunisme
kontra konservativ Politik; Landsmaal kontra
Rigsmaal) igen kommet i Forgrunden. Udad har S.
arbejdet for Forsoning og Samarbejde mellem
Studenterorganisationerne i de under
Verdenskrigen krigsførende Lande. — S.’s Bygning i
Universitetsgaden solgtes 1918, og senere har
S. holdt sine Møder i lejet Lokale, en i mange
Henseender uheldig Ordning. 6. Febr 1926
besluttede imidlertid S. at indkøbe A/S Det nye
Teaters Ejendom, Uranienborgveien 9, paa hvis
Grund der efter afholdt Arkitektkonkurrence
vil blive opført en ny Samfundsbygning. (Litt.:
F. B. Wallem, »Det norske S. gjennem
hundrede aar« [2 Bd, 1916]).
(O. A. Ø.). Wt. K.
Studentersamfundet i Kbhvn stiftedes 2.
Maj 1882 derved, at en Del af
Studenterforeningens radikalt sindede Medlemmer i
Misfornøjelse over Forholdene her meldte sig ud og
stiftede deres egen Forening. S. stiftedes paa
politisk og demokratisk Grundlag, og i
Overensstemmelse hermed fik Livet i S. — navnlig
omkr. Midten af 1880’erne — et stærkt
agitatorisk Præg, der uden Tvivl har haft Indflydelse
paa Udviklingen af Datidens politiske Forhold.
Allerede i de første Aar af dets Tilblivelse
oprettedes en Række Institutioner, særlig rettet paa
at søge Tilknytning mellem Studenterne og de
brede Lag gennem Oplysningsarbejder, saaledes:
S.’s Aftenundervisning for Arbejdere— senere
fortsat som »S.’s Undervisningsrækker« —, S.’s
Retshjælp for ubemidlede — en Institution, der
har haft stor social Bet. —, S.’s Museumsbesøg,
S.’s Arbejderkoncerter, S.’s Oplæsninger. Livet
i S. samlede sig vedblivende omkr. de politiske
Interesser i videste og frieste Bet. S. havde
sit Hjem i Badstuestræde 11 indtil 1900, da der
lejedes Lokaler i det saakaldte »Studenterhus«
i Studiestræde. Efterhaanden som Tiderne
skiftede og S.’s politiske Idealer blev til
Virkelighed, sygnede S. hen og var sin Opløsning
nær, da en Kreds af ældre Medlemmer traadte
til og genrejste S., om end i ret beskedne
daglige Former, som et Tilholdssted for den
radikalt sindede akademiske Ungdom. (Litt.:
»Studenterbogen« [1896]).
J. Cl.
Studentersamfundets Retshjælp, se
Retshjælp.
Studenter-Sangforeningen. Inden for
Studenterverdenen har Sang og Kammeratskab
altid spillet en fremragende Rolle; da derfor den
firstemmige Mandssang i Beg. af 19. Aarh. holdt
sit Indtog i de skandinaviske Lande, fandt den
i de akademiske Kredse en frodig Jordbund.
Man sluttede sig sammen i Kvartetter, der
senere udvidedes til de nordiske S., og disse
har ikke alene haft musikalsk og selskabelig
Bet. for deres egne Medlemmer, men har tillige
udadtil, paa deres Færden Landet over, vakt
og udviklet Sansen for firstemmig Mandssang,
og derigennem for Musik i det hele taget,
ligesom de har virket som Bindeled mellem
Nordens Studenter. De nordiske Universitetsbyer
har hver sin S., der stiftedes henh. i Lund 1831,
i Upsala 1830 — under fastere Organisation
1842— (smlg. Orphei drängar), i Kbhvn
1839, i Oslo 1845 og i Helsingfors 1819 (smlg.
Muntra Musikanter). Af Mænd, der som
Dirigenter i længere Tidsrum har været
knyttede til de skandinaviske S., kan nævnes: i
Kbhvn J. Borup, J. P. E. Hartmann
(Foreningens Formand 1843—1900), Chr. Richardt, C. J.
Hansen, P. Heise, Otto Malling, S. Levysohn,
J. Bartholdy, Roger Henrichsen; i Oslo H.
Kjerulf, J. D. Behrens, O. A. Grøndahl; i Lund
Otto Lindblad, Henrik Møller, Alfr. Berg; i
Upsala Hæffner, Laurin, Wennerberg,
Josephson, Arpi, Hedenblad; i Helsingfors Pacius.
(Litt.: Axel Sørensen,
»Studenter-Sangforeningen 1839—89« [Kbhvn 1889]; Otto
Anderssen, »Den norske Studentersangforening
1845—95« [Oslo 1895]; Es. Edquist, »Upsala
Studenternes Sånger jemte bidrag till Upsala
Sångens historia 1874«).
S. L.
Studenterudvalg. Ifølge Lov om Univ. i
Oslo af 9. Oktbr 1905 (§ 37) vælger de
Studerende ved hvert Fakultet Repræsentanter,
der tjener som Mellemled mellem Univ.’s
Myndigheder og de studerende i Anliggender
vedrørende disses Interesser, navnlig for saa vidt
angaar Undervisningen ved Universitetet. De
nærmere Bestemmelser herom er fastsatte ved
kgl. Resol. af 4. Febr 1911. De Studerende til
de teologiske, juridiske, medicinske,
sproglighistoriske og matematisk-naturvidenskabelige
Embedseksamener og de Studerende til
statsøkonomisk Eksamen, som er akademiske
Borgere, vælger for et Aar 3 Repræsentanter og 2
Suppleanter, som danner Særudvalg. Samtlige
Særudvalgs Formænd udgør et Fællesudvalg.
I Studenternes Særudvalg kan af Fakultetets
Dekanus ell. Eksamensdeputationens Formand
tilkaldes ved Møder, hvori der behandles
Spørgsmaal, som særlig angaar Studenterne. De har
ogsaa Ret til selv at fremkomme med
Forestillinger og Forslag ang. Undervisningen. Rektor
kan tilkalde saavel Fællesudvalg som
Særudvalg, naar han ønsker en Overlægning. (Se
Studenterraad).
(K. F.). Wt. K.
studentikos, studentermæssig, hvad der er
ejendommeligt for Studenterlivet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
