Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sturzen-Becker, Oskar Patrik - Stutflag - Stutgarn - Stutlap - Stutmaatte - Stutmester - Stuttalje - Stutteri - Stuttgart
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ypperlige Skildringer af Hovedstadslivets forsk.
Typer og Fremtoninger. Derimod vandt hverken
»Stormfoglarna« (1838) eller Vaudevillen
»Bellman i Mariefred« (1842) Anerkendelse, og det
samme gælder den Samling af ironiske og
politiske Digte, han 1844 udgav under Titlen »Min
fattiga sångmö«. At han her med Energi og
Varme henpeger paa sociale Misforhold og
Uretfærdigheder, bemærkede Samtiden knap.
Han brød op fra Sthlm 1844 og tog til
Skaane; han kom derved i Berøring med Danmark
og var bosat i Kbhvn 1844—47 og 1854—63.
Den skandinaviske Idékreds, som derved
aabnedes for ham, bestemte hans nærmeste
Produktion som skandinavisk og politisk. Han
modtog af »Skandinavisk Selskab« Opfordring til
at holde Forelæsninger over den nyeste svenske
Litt., og han gjorde det paa en Maade, som
vakte berettiget Anerkendlse. Ellers er hans
Produktion og de Bladforetagender, han under
forsk. Navne, »Hinsidan Sundet« (1846),
»Nordljuset« (1847), »Nordisk Litteratur-Tidende«’s
sv. Afdeling o. m. fl., udgav, optaget af at vække
Interessen for den skandinaviske Tanke baade
hos danske og svenske Læsere. 1848 begyndte
han i Helsingborg Udgivelsen af
»Öresundsposten«, det eneste Blad, som fik varig
Levetid; det virkede under Krigen for, at Norge og
Sverige skulde træde til Hjælp, og det indtog
en anset Stilling p. Gr. a. S.’s Forbindelser
med de Nationalliberale i Danmark. Da han
(1862) stillede sig i bestemt Opposition mod
Helstatspolitikken, vendte hans tidligere
københavnske Forbindelser ham Ryggen, og hans
politiske og skandinaviske Virksomhed
afsluttedes saaledes brat; hans sidste Arbejde i den
Retning var »Over Sundet« (1863—64).
I sine senere Aar vakte han Opmærksomhed
som Digter ikke mindst hos den yngre Slægt;
han udgav nemlig sine »Samlade arbeten« (5
Bd, 1861—62) og senere »Samlade Ax« (1868)
med Digte, som forraader dyb og original
Udvikling, saaledes i »Grevinnan Grufriakin.
Djurgårdslandskab med figurer«; her er samme
Aand og Stil som i hans Feuilletoner, men
Behandlingsmaaden har her gjort den livfulde
Skildring til Poesi. Desuden kan nævnes hans
lyriske Digte og hans fra Byron paavirkede
»John Faa« og »Claus Störtebecker«. om to
Eventyrere, skildrede friskt og energisk. Jo
ældre han blev, desto mere positiv og ideelt
patetisk blev hans Digtning; han minder i den
Henseende om Strandberg, med hvem han igen
traadte i Forbindelse. Man har med Rette
betegnet hans Udvikling saaledes, at han fra
radikal Kosmopolit blev først Skandinav og
derefter Patriot. S. betegner — ogsaa i formel
Henseende — en af Grundpillerne i Sveriges
Litteraturudvikling. S.’s »Valda Skrifter«
udgaves af hans Søn i 3 Bd, 1880—82 med
Levnedsskildring af G. Ljunggren. (Litt: R.
Sturzen-Becker, »O. P. S.«, I—II [1911—12]).
O. Th.
Stutflag, et rektangulært Flag uden Split.
Navnet anvendes i Modsætning til Splitflag og
Stander. De fleste Nationalflag — det danske,
norske og svenske Orlogsflag o. a. undtagne —
er S. S. bruges ogsaa som Signalflag.
(C. W-S.). C. B-h.
Stutgarn (Søv.), Kabelgarn, der er blevne
eller gjort skøre. — At beslaa Sejlene
med S.: Sejlene paa Ræerne gøres los,
krammes derefter sammen op under Ræerne og
bindes fast til disse med enkelte Garn, ikke
forsvarligere, end at man ved at hale i Skøderne
paa Dækket kan rive dem over. Dette bruges,
naar et Sejlskib ligger klar til at lette med kort
Varsel. Af dette kommer atter Udtrykket »sove
paa S.« ɔ: sove med Klæderne paa for hurtigt
at kunne være parat.
(C. W-S.). C. B-h.
Stutlap (Søv.), Lap af Sejldug, der paasys
Mærssejl paa Midten af Undersiden for at
undgaa Skamfiling mod Mærset.
C. B-h.
Stutmaatte (Søv.), Maatter, der anbringes
mellem Ræernes Rakker for at undgaa
Skamfiling.
C. B-h.
Stutmester, den, der ved et et Stuteri har
det umiddelbare Tilsyn med Staldpersonalet og
Hestene.
(C. G. B.). O. P.
Stuttalje (Søv.), en firskaaren Talje, som
anvendes i Sejlskibe til Afstivning af
Mærseræerne i haardt Vejr, kaldes ogsaa Støttalje.
(C. W-S.). C. B-h.
Stutteri (halvtysk, formodentlig af Stute ɔ:
Hoppe). Det tyske Ord for S., »Gestüt«,
betegnede opr., ligesom det gl. danske Ord Stod,
kun en Hjord af Heste ell. egl. Hopper.
Betegnelsen omfatter nu ikke alene en Samling af
Heste, der hovedsagelig kun bruges til Avl, men
ogsaa hele Apparatet, der hører dertil med
Bygninger, Personale o. s. v. I udvidet Bet.
taler man om »Landstutteri«, naar en hel Egn
driver ensartet Avl med fælles Hingste.
(C. G. B.). O. P.
Stuttgart [’∫totgart], Hovedstad i den tyske
Fristat Württemberg, Hovedstad i
Neckar-Kredsen, ligger i en Højde af 260 m o. H., smukt
omgivet af Vinbjerge, Haver og Villaer i en
Udvidelse af Nesenbach-Dalen, der 1 km NØ. f.
Byen udmunder i Neckar-Dalen, og indtager et
Areal af 30 km2. Januars Middeltemp. er 0,5°,
Julis 19,1°, og Regnmængden er 608 mm. Ifølge
Folketællingen 1919 har S. 309197 Indb. Ved
den 1100 m lange Königsstrasse og den i Flugt
med denne løbende Marienstrasse deles S. i en
øvre (mod NV.) og en nedre By (mod SØ.), af
hvilke sidstnævnte omslutter den egl. Altstadt.
Af de gamle Stadmure og Taarne er kun
enkelte Levninger tilbage. Midt paa Slotspladsen,
omgivet af smukke Anlæg, staar den 30 m høje,
med en Konkordia prydede Jubilæumssøjle,
rejst 1841 i Anledning af Kong Vilhelm I’s
25-aarige Regeringsjubilæum. Paa den gamle
Slotsplads findes en Schiller-Statue af Thorvaldsen
(1839). Bag det tidligere Residensslot ligger
Slotshaven (80 ha), der strækker sig i en
Længde af 4 km i østlig Retning til Forstaden
Cannstatt og prydes af talrige Billedhuggerarbejder.
Omkr. Marktplatz ligger den snævre Altstadt. Af
denne og den »øvre« Forstad udviklede sig i
19. Aarhundrede den store, regelmæssigt
byggede By, rig paa prægtige Bygninger,
hovedsagelig i italiensk Renaissancestil. Foruden
Slotshaven nævnes blandt de mange, for en
Del i de senere Aar opstaaede Anlæg,
Stadshaveselskabets, Liederkranz’ og
Museumsselskabets Haver. Blandt de 32 evangeliske Kirker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
