Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stückelberg, Johann Melchior Ernst - Sfyffe, Karl Gustaf - Styfver - Stygge, Anders Nielsen - Styggedalsbræen - Styka, Johann (Jan) - Stykfad - Stykgods - Stykgodstog - Stykjunker - Stykkishólmur - Stykmessing - Stykport - Stykpram - Styks - Styktaljer - Stylit - Stylobat - Stylolitter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1831 i Basel, d. smst. 14. Septbr 1903. S. fik
en rig og alsidig Uddannelse hos Belgierne
(Wappers), i Paris, München m. v. og slog sig
1867 ned i sin Fødeby. Hans Landskaber og
Genrestykker har vundet stor Popularitet for
deres skønne Følelse og tiltalende maleriske
Fremtræden; der sloges saaledes 1901 en
Medaille til Ære for Kunstneren. Kendte Værker:
»Mariedag i Sabinerbjergene« og
»Marionetspiller« (begge i Mus. i Basel), »Die Stauffacherin«
(Berns Forbundspalads), »Ungdomskærlighed«
(Mus. i Köln), en Række Børneportrætter
(1863—66). Adskillige af S.’s Arbejder findes i
schweiziske offentlige Kunstsamlinger. S. har
endvidere malet Fresker til Basels Kunsthalle
og til det ny Tell-Kapel. (Litt.: A. Gessler,
»S.« [Basel 1904]).
A. Hk.
Sfyffe [’styfə], Karl Gustaf, sv.
Historiker, f. 28. Marts 1817, d. 20. Marts 1908, blev
Dr. phil. i Upsala 1845, var Embedsmand i
Rigsarkivet 1843—58, derefter i
Universitetsbiblioteket i Upsala, for hvilket han var Chef 1864—82.
S. var en lærd og grundig Forsker. Af hans mere
fremtrædende Arbejder kan nævnes hans Afh.
om Landdagen i Malmö 1669, hans Arbejde
»Bidrag till Skandinaviens historia«, 5 Dele,
hvilket omfatter Tiden 1310—1520 og i
Virkeligheden foruden at være en Dokumentsamling
er saa godt som en hel Fremstilling af nævnte
Tids politiske Historie. S.’s Arbejde,
»Skandinavien under Unionstiden« (3. Udg. ved L. M.
Bååth 1910) er maaske det mest fremragende
hist.-geogr. Arbejde i den sv. Litt. S. har
endvidere bl. a. udg. Gustaf II Adolf’s Skrifter samt
forberedt og paabegyndt den store Publikation
Axel Oxenstierna’s Skrifter og Brevveksling. S.
var siden 1858 Medlem af
»Vitterhetsakademien« og siden 1867 af det danske Videnskabernes
Selskab.
(A. S.). G. C.
Styfver [’sty.və], ældre Underafdeling i den
svenske Mønt = 1/4 Skilling.
Th. O.
Stygge, Anders Nielsen, se
Rosenkrantz.
Styggedalsbræen, en større Snebræ i
Horunggruppen paa Nordsiden af store
Skagastølstind. Den har Længderetning S.—N.
M. H.
Styka, Johann (Jan), polsk Maler, f. 18.
Apr. 1858 i Lemberg. S. gik fra 1879 paa Wiens
Akademi (under Griepenkerl), studerede
1881—85 i Italien, 1886 i Paris. Han vandt Navn som
Historie-, Genre- og Portrætmaler.
A. Hk.
Stykfad, tidligere Maal for flydende Varer:
i Frankfurt a. M. = 8 Ohm gammelt Maal =
1147,29 l; i Danmark 5 Oksehoveder = 1130 l.
H. J. N.
Stykgods (Søv.), Varer af forsk. Slags i
Emballage. S.-Last, en Ladning af saadanne Varer,
i Modsætning til en Styrtelast (f. Eks. Korn),
den styrtes løst i Lastrummet.
(C. W-S.). C. B-h.
Stykgodstog, se Jernbanetog, S. 11.
Stykjunker, tidligere Betegnelse for de
yngste Officerer i Artilleriet; anvendes ikke mere i
den danske Hær. Navnet er fremkommet ved
Forbindelse af det tyske Ord »Stück«, der i
tidligere Tider anvendtes som Betegnelse saavel
for Skytset som for Artilleriet, og Ordet Junker
(den som Officersaspirant indtrædende unge
Adelsmand).
(B. P. B.). O. F.
S. benævnes i Norge den højeste
Underofficersgrad for Artilleriet. S. udnævnes af
Vaabenchefen blandt Kommandersergenter, der har
været 15 Aar Underofficerer, hvoraf 5 Aar
Kommandersergent.
(N. S.). M. H.
Stykkishólmur [’stek.es’ho^ulmør],
Handelsplads paa den sydlige Side af Bredebugten paa
Island. S. havde 1920 680 Indb. og en
Handelsomsætning af 1186000 Kr. S. er Handelscentrum
i denne Del af Landet og Anløbssted for de isl.
Kystdampere. S. ligger yderst ved et lille Næs
Thorsnes, der ved Indskæringer fra begge
Sider næsten er afskaaret fra Fastlandet;
Omgivelserne bestaar udelukkende af golde
Basaltknuder; lige over for Byen hæver der sig en
stejl Klippeø Sugandisey, med høje
Basaltsøjler; mellem denne Ø og Fastlandet er Havnen,
som ikke er god, og midt i denne et Skær, der
kaldes Stykkid. Man har fra S. en vid Udsigt
over Bredebugten med dens Vrimmel af Øer,
der især er talrige uden for Mundingen af
Hvammsfjörður. S. har Kirke og Apotek, og er
Sæde for Sysselmanden i Snæfellsnes-Syssel og
en Distriktslæge.
(Th. Th.). B. Th. M.
Stykmessing, se Raamessing.
Stykport (Søv.), Kanonport. Udtrykket
afledes fra det gl. Udtryk for Kanoner: Stykker.
(C. W-S.). C. B-h.
Stykpram ell. Skytpram, en nu udgaaet
Skibstype, som hyppig anvendtes i 17. og 18.
Aarh.’s Søkrige. Fartøjet var fladbundet eller
havde i alt Fald kun ringe Dybgaaende.
Fortømringen var meget solid; Armeringen bestod
af forholdsvis svære Kanoner (Stykker),
Houbitser ell. Morterer. S. bevægedes enten ved
Aarer ell. Sejl; Bevægkraften og Hastigheden
var dog kun ringe; oftest blev S. bugseret fra
Sted til andet.
(C. W-S.). C. B-h.
Styks [styks] (gr.), et lille Vandløb og et af
dette dannet Vandfald i det nordlige Arkadien.
Vandfaldet findes i en ualmindelig vild og øde
Bjergegn; det iskolde og efter Oldtidens Tro
giftige Vand styrter c. 200 m ned ad en stejl
Klippevæg og taber sig derefter mellem
Klipperne, hvilket gav Anledning til Sagn om, at
det strømmede til Underverdenen. Her tænkte
man sig S. snart som en langsomt flydende
Flod, snart som en Sump. I Odysseens 5. Sang
V. 185 sværger Kalypso ved »Vandet, som dybt
henruller i S., og af salige Guder sværges der
aldrig en Ed mere dyr, mere rædsom end
denne«.
H. A. K.
Styktaljer (Søv.), Taljer, som i tidligere Tid
anbragtes paa alm. Skibsraperter (ɔ: Underlag
for Skibskanoner [»Stykker«]) for at kunne hale
disse ind paa Dækket (naar Kanonerne skulde
lades) ell. hale dem ud i Kanonporten (naar
Kanonen skulde affyres).
C. B-h.
Stylit, se Søjlehelgen.
Stylobat (gr.), »Stedet, hvor Søjlerne gaar«,
i det gr. Tempel det øverste Trin af
Underbygningen (Krepis), hvis Stenplader danner
Underlaget for Søjlerne omkr. Tempelcellen og Gulvet
i Omgangen.
C. A. J.
Stylolitter er smaa, oftest lodret stillede,
stængel- ell. søjleformede, paa Siderne riflede
Afsondringer, som bestaar af samme Materiale
som den Stenart, hvori de er indlejrede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
