Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stürmer, Boris Vladimirovitsch - Styrmir Kárason enn fróði - Styrol - Styrtebad ell. Douche - Styrtedykker - Styrtelast - Styrteseng ell. Styrteleje - Styrtesø - Styrtning - Styrvolter - Stüve, Karl - Styver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
imidlertid ikke. I Tsarismens sidste Aar med dens
Lovkamarilla-Herredømme kom S., der p. Gr.
a. personlige Egenskaber var blevet en persona
grata i Hofkredsene og særligt hos Kejserinden,
pludselig for et Øjeblik op til Overfladen: til
den offentlige Menings Forbavselse og
Indignation udnævntes han Jan. 1916 til
Premierminister og blev efter Sassonov’s Afgang
Sommeren 1916 tillige Udenrigsminister. Som
saadan havde han i det mindste en Del af
Ansvaret for, at Rumænien blev drevet til sin
forhastede og for Ententen uheldige
Krigserklæring mod Centralmagterne. Novbr 1916 blev S.
fuldstændig umuliggjort i Rigsdumaen af
Kadetpartiets Leder Uljakov, der aabent fremsatte
den alm. udbredte, men ikke beviste
Beskyldning mod ham for hans landsforræderske
Forbindelse med Tyskland, en Attake, der havde
S.’s øjeblikkelige Forsvinden fra den politiske
Skueplads til Følge. Efter Revolutionen 1917
blev S. arresteret og døde nogle Maaneder
senere i Fængslet.
A. K.
Styrmir Kárason enn fróði, en islandsk
Historieskriver, død 1245. Om S. K.’s Liv vides,
at han to Gange beklædte Lovsigemandsembedet,
1210—14 og 1232—35, hvorefter han var Prior
i Vidøkloster til sin Død. Han opholdt sig længe
hos Snorre Sturluson, vistnok som Skriver. Han
var en lærenem og meget kundskabsrig Mand
især m. H. t. Genealogi og Personalhistorie,
deraf hans Tilnavn. Han vides at have leveret
en Bearbejdelse af den gl. Landnámabók (s. d.),
idet han udvidede Grundteksten med forskellige
historiske Anekdoter og personalhistoriske
Oplysninger, især vedrørende det sydvestlige
Island. Paa en lignende Maade afskrev og
udvidede han Sagaen om Sverre og — især —
den gamle Saga om Olav den Hellige; heraf
findes enkelte Brudstykker i Flatø-Bogen, og
det er den, der ligger til Grund for den
saakaldte legendariske Saga om Olav. Historisk
Forf. i egl. Forstand er S. K. ikke, men
interesseret og ivrig Samler af Fortidens Traditioner;
han er en ganske ukritisk Bearbejder af disse,
der alle er ham lige gode; hans Bearbejdelser
af de gode, ældre Værker er derfor i
Virkeligheden en Forvanskning af dem. Men han har
uden Tvivl reddet en Del godt gammelt
Overleveringsstof. (Litt.: F. Jónsson,
»Oldn.-oldisl. Litthist.« II).
F. J.
Styrol, Cinnamol, Ætenylbenzol,
C8H8 eller C6H5—CH=CH2, findes i Storaks,
hvoraf det kan faas ved at neutralisere den
tilstedeværende Kanelsyre med Soda og derpaa
destillere med Vanddamp. Det fremstilles ved
Tilsætning af Sodaopløsning til
β-Bromhydrokanelsyre til alkalisk Reaktion: 2C6H5 . CHBr .
CH2 . COOH+Na2CO3 = 2C6H5 - CH = CH2
+ 2NaBr + 2CO2 + H2O, eller ved
Ophedning af Kanelsyre med Kalk. S. opstaar ogsaa
ved Polymerisering af Acetylen ved højere
Temperatur: 4C2H2=C8H8. Det er en farveløs,
lysbrydende Vædske, der lugter behagelig,
koger ved 145°—146° og har Vægtfylde 0,925 ved
0°. Det polymeriseres ved Opbevaring eller
hurtigere ved Opvarmning i lukket Rør til 200°
til Metastyrol, en fast, glasagtig Masse,
som ved Destillation atter giver S.
(O. C.). S. P.
Styrtebad ell. Douche, se Bad, S. 490.
Styrtedykker, se Svømmedykker.
Styrtelast, Ladning, der kan styrtes ned i
Lasten, f. Eks. Kul og Korn.
C. B-h.
Styrteseng ell. Styrteleje, den
umiddelbart neden for en Overfaldsdæmnings
Gennemstrømsaabning anbragte Sikring af Vandløbets
Bund mod Udskæring. Styrtelejet kan være et
paa Pæleværk anbragt Plankegulv, et
Betonlag, Glacis ell. en Stenkastning, mod hvilken
det gennem Overfaldsdæmningen strømmende
Vand styrter ned og herved forhindres i at
udskære Grunden ndf. Stemmeværket.
(C. Ph. T.). J. M-P.
Styrtesø (Søv.), en Sø (Bølge), der ved
Skibets duvende ell. huggende Bevægelser i
Søgang bryder ind over Skibets Bov (Forende)
ell. Side.
C. B-h.
Styrtning, Fremgangsmaade ved hvilken
hule Genstande støbes uden Brug af indre Form.
I Lervareindustrien anvendes sugende
Gipsforme, der fyldes med en Lervælling; naar der ved
Gipsens Sugning har dannet sig en Lerskorpe
paa denne, hældes det flydende Indre ud. Ved
S. fremstilles de smaa Porcelænsrør, der
bruges i elektriske Kroner til Efterligning af
Stearinlys. Hvis Gipsformens Sugeevne varierer
p. Gr. a. manglende Homogenitet, vil ogsaa
Støbegodset blive uhomogent, og Genstande, der
er fremstillede ved S., taaler derfor daarligere
pludselige Temperaturændringer end Genstande,
der er fremstillede ved Drejning paa vanlig Vis.
Ved Tilsætning af Alkalier til Lervællingen
bliver denne mere flydende, saa dens Vandindhold
kan forringes. S. har ogsaa været brugt ved
Staalstøbning (se Rørstøbning).
E. Su.
Styrvolter, et gammelt Kortspil; bruges nu
mest om de Kort, man ikke spiller med, f. Eks.
Otterne, Nierne og Tierne i L’hombre.
Stüve [∫ty.fə], Karl, tysk Statsmand
(1798—1872), blev 1830 Sagfører og valgtes til den
hannoveranske Landdag, hvor han gav Stødet
til den ny Forfatning og medvirkede ved
Udarbejdelsen. 1883 blev han Borgmester i sin
Fødeby Osnabrück og var 1837—40 en af de
ivrigste og kækkeste Forsvarere for den lovlige
Forfatning imod Kongens Oktroj (skrev det
Forsvarsskrift for den, som Dahlmann udgav
1838). Marts 1848 blev han Indenrigsminister
under Grev Bennigsen og arbejdede kraftig for
indre Fremskridt og Forfatningens Omdannelse
i frisindet Aand, men hævdede kraftigt
Hannovers Selvstændighed baade over for den tyske
Nationalforsamling og senere over for
Preussens Enhedsplaner. Oktbr 1850 maatte han gaa
af, var 1852—64 paa ny Borgmester og
desuden en af Lederne for Landdagens Opposition,
indtil Kongens Forbud imod, at den tidligere
Minister som »forhenværende Statstjener«
maatte modtage Valg. Hannovers Indlemmelse
i Preussen 1866 og den senere Udvikling i
Tyskland fandt hos ham afgjort Misbilligelse,
men han holdt sig uden for det politiske Liv.
Derimod dyrkede han flittig sit Hjemlands
Historie og skrev »Geschichte des Hochstifts
Osnabrück« (3 Bd, 1853—82). Et Mindesmærke
rejstes over ham i Byen Osnabrück 1882.
E. E.
Styver, tidligere ofte anvendt Betegnelse for
en lille Skillemønt paa 2 Skillings Værdi. Hos
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
