Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre / 513 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stængel - Stængelbakteriose - Stængelbrand - Stængelknold - Stængelled, - Stængelplanter - Stængenot - Stængesaling - Stængetræ - Stænkskærm

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

af Korken (s. d.) og Skorpekorken, der i
Reglen giver ældre Stammer og Grene et
sprukkent Ydre. Den af Kimknoppen udviklede S.,
Primskuddet, vil i det langt overvejende
Antal Tilfælde grene sig, ɔ: anlægge Sideskud;
disse opstaar oftest i Bladhjørnerne, og deres
Stilling retter sig efter Bladstillingen. De er
ikke saa stærkt negativt geotropiske som
Primskuddet, men danner Vinkler med dette, og
Træernes Arkitektonik retter sig efter
Sideskuddenes Følge, Udvikling, Retning og
Stilling. (Se i øvrigt Skud, Lianer, Busk,
Træ, Urt).
(V. A. P.). A. M.

Fig. 1. Tværsnit af den overjordiske, grønne Stængel af Asparges; de spredte Karstrenge ses ligge tættest udad mod Periferien.

Fig. 2. Tværsnit af Stængelen af en Slangerod (8 Gange forstørret), fc Dannelsesvæv, ifc do. imellem Karstrengene, fv Karstreng, cb Sivævet, p Sivævsparenkym, sk Sejbastcylinder, pc Marvstraale, m Marv, vi Vedparti, c Grønbark, e Stivelseskede (Endoderm).

Stængelbakteriose, se Sortbensyge.

Stængelbrand (Urocystis Rabh.), Slægt af
Brandsvampe (s. d.); Arterne af denne Slægt
inficerer deres Værtplanter paa et meget tidligt
Udviklingstrin, og Myceliet gennemvæver dem
helt. Sporedannelsen finder Sted i Stængler og
Blade, som antager besynderlige, forvredne og
opsvulmede Former. Sporerne er flercellede;
kun de midterste Celler er protoplasmafyldte
og spiredygtige, medens de øvrige er tomme og
golde. Rugens S. (Urocystis occulta [Wallr.])
angriber Rug og hindrer de syge Planter i at
skride; den er meget alm. i Danmark og kan
gøre betydelig Skade (indtil 50 % af
Planterne kan angribes); dens Angreb forebygges ved
Afsvampning (s. d.) af Udsæden. Løgbrand
{Urocystis Cepulæ Frost) optræder paa forsk.
Løgarter, hvor den viser sig som sorte Striber
i Blade og Løgskæl. Violbrand (Urocystis
Violæ Sowerby) og Anemonebrand (U.
Anemones [Pers.]) kan gøre en Del Skade paa
dyrkede Arter af Violer og Ranunkelfamilien.
(Litt.: Rostrup, »Plantepatologi«, S. 225
ff.).
(F. K. R.). C. F.

Stængelknold (bot.) kaldes en knoldformet
opsvulmet; i Reglen med Oplagsnæring
(Stivelse) fyldt Stængel. Den er som oftest (f. Eks.
hos Kartoffel, Jordskok, Crocus, Tidløs)
underjordisk; hos mange epifytiske Gøgeurter danner
et af de nederste Stængelstykker en overjordisk
Knold. Fra de knoldformede Ammerødder
adskilles S. bl. a. ved Besiddelsen af Blade, der
dog ofte er stærkt reducerede Lavblade. Af
anatomiske Ejendommeligheder kan
fremhæves, at Karstrengdannelsen og det mekaniske
Væv er meget tilbagetrængte, saa at
Parenkymet udgør Hovedmassen; det er som oftest
tæt pakket med Stivelse; hos Jordskok er
Reservenæringen Inulin, hos Jordmandler
Stivelse, Sukker og fed Olie; hos Galtetand er den
Stachyase. I den af mange Stængelstykker
dannede og med forholdsvis stærke Karstrenge
udstyrede, store, overjordiske S. af Knudekaalen
(Overjordskaalrabi) er det især Æggehvide, som
(sammen med Vand) oplagres. Knoldene hos
Ræddiken, Vinterblomme, Alpeviol og den
mærkværdige Elefantfod (Testudinaria) er
dannede af Kimstængelen og gaar forneden
direkte over i Primroden; de bestaar altsaa kun
af eet Stængelstykke; Knolden af den knoldede
Brunrod dannes umiddelbart oven over
Kimbladene; Kartofler og Jordskok er opsvulmede
Ender af underjordiske Udløbere. Medens
overjordiske Knolde i Reglen er beklædte med
Overhuden, der dog hos Elefantfod og hos de
paa Bladene af mange Kolbeblomstrede
dannede Adventivknolde er erstattet med Kork, er
de underjordiske som oftest korkklædte; hos
Crocus og Tidløs dækkes de af visne Bladskeder
og har ingen Kork. Nogle af de mærkeligste
S. er de af talrige, bugtede, korkklædte Gange
gennemkrydsede, ofte mægtig store, altid af
talrige Myrer beboede, epifytiske Knolde af
Rubiacé-Slægterne Hydnophytum og Myrmecodia
paa Sunda-Øerne; de blev opr. antagne for
Myrereder, hvorudaf der voksede en Plante; de
dannes imidlertid af det nederste Stykke af
Kimstængelen (se Myreplanter). S.’s
biologiske Betydning er ellers at fungere som
Beholdere af Oplagsnæring og Vand
(Ammeorganer) for de paa dem siddende Knopper, der
senere, naar de fysiologiske Forhold er dertil,
skal spire; da der i Reglen dannes flere S., kan
de blive vegetative Formeringsorganer. S. af
Kartoffelplanten, Solsikke, Cyperus esculentus.
Galtetand, flere tropiske Kolbeblomstrede,
Tacca-Arter, Ullucus tuberosa og Ræddiken m. fl. kan
spises og er delvis vigtige Næringsmidler; i
Knolden af Tidløs og Stormhat findes meget
giftige Stoffer.
(V. A. P.). A. M.

Stængelled, se Stængel.

Stængelplanter, se Kormofytter.

Stængenot, se Nøter.

Stængesaling, se Saling.

Stængetræ kaldes den Vare (oftest
utildannede, unge Stammer af Løvtræ), som aflægges
til Brug ved Fremstillingen af midlertidige
Lofter, paa hvilke Hø ell. Halm skal lægges.
C. V. P.

Stænkskærm, et Apparat, der paasættes
Automobilhjulet for at forhindre, at
Fodgængerne tilsøles af Gade- og Vejsnavset. Der er
opfundet mange forskellige Apparater, men
ingen synes at løse Opgaven helt. Paa de

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>