Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stør - Støren - Størhus - Størje - Störk, Felix - Størkning (af Mørtler) - Størkning (se Frysning og Smeltning) - Størkningskrystaller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af Æggene, Husblas (ɔ: Husens Blære) af
Svømmeblæren og (i Rusland) Vjeziga af
Rygstrengen (chorda dorsalis), der
anvendes som Tilsætning til Bouillon, Suppe og
Postejer. Naar man vil lave Kaviar af
Æggestokkene, pisker man dem først med Ris og
trykker dem derpaa igennem Sold for at løse
Æggene fra Hinderne; dernæst bliver Æggene,
mere eller mindre stærkt saltede, pressede fast
ned i Tønder, hvorpaa de forsendes. Den
fineste Kaviar faas af de smaa Arter, saasom
Sterletten. Skuffelstør (Scaphirhynchus):
Snuden bred, spatelformet; Haleroden flad og
fuldstændig pansret, idet Benpladerne smelter
sammen; Halespidsen løber ud i en Traad; ingen
Sprøjtehuller. Man kender 4 Arter, hvoraf en
lever i Mississippi og dens Bifloder, de andre i
Central-Asien. Alle er de udelukkende
Ferskvandsfisk. — 2) Polyodontidæ: Huden er nøgen
eller kun med bitte smaa, stjerneformede
Forbeninger. Snuden er meget forlænget, Gabet
vandret og stort, væbnet med fine Tænder;
Skægtraade mangler. Spadestøren
(Polyodon eller Spatularia folium) lever i Mississippi
og bliver omtrent 2 m lang, hvoraf den flade,
spadeformede Snude udgør omtrent en
Fjerdedel. En anden Art, P. gladius, forekommer i
Hoang-ho og Jang-tse-kiang; den bliver meget
større, nemlig 6 m, og dens Snudeforlængelse
er smallere, mere sværddannet.
Ad. J.
Støren, Herred, Guldal Sorenskriveri,
Uttrøndelag Politidistrikt, Sør-Trøndelag Fylke,
264 km2 med (1920) 1978 Indb., altsaa c. 7 pr
km2. S., der tillige udgør S. Sogn under S.
Præstegæld, begrænses af Herrederne Sognedal,
Horg, Singsaas og Budal. S. maa betegnes som
en Fjeldbygd, delt i to Hoveddele ved Guldalen
(s. d.), der gennemstrømmes med Hovedretning
fra SØ.—NV. af Elven Gula. Dennes to vigtigste
Tilløb inden for dette Herred er Bua, der
danner Grænse mod Singsaas, samt Sokna.
Dalsiderne er bratte og Bebyggelsen spredt.
Fjeldene, der som oftest er dækket af Skov, naar
op i 700 m (Svartfjeld 762 m). Selve Guldalen
er nogenlunde aaben omkr. S. Kirke; men for
øvrigt er den inden for dette Herred stejlt
begrænset af Fjeldet. Den meste Bebyggelse
og Opdyrkning findes derfor ogsaa i Nærheden
af Kirken, hovedsagelig i Partiet mellem denne
og den noget N. f. liggende S. Jernbanestation.
I Flomtiden staar ofte store Partier af
Dalbunden under Vand. Inden for Herredet findes
dyrket Mark kun i Gulas, Soknas, Haukas og
Buas Dalfører. — Klimaet egner sig ganske
godt for Korndyrkning; dog er Engdyrkning i
den senere Tid blevet af stedse større Bet. end
Agerbruget. Fædriften er i Fremgang. Af
Arealet er 12,1 km2 Ager og Eng, 4,9 km2
Udslaatter, 119,3 km2 Skov, 7,5 km2 Ferskvand,
Resten er Udmark, Snaufjeld og Myr. Herredet
har Skov til eget Behov og desuden noget til
Salg. For Tiden er her ingen Bjergværksdrift,
derimod Skiferbrud og Klæberstensbrud. Af
industrielle Anlæg for øvrigt haves nogle
Garverier, et Møllebrug og et Dampfarveri. Herredet
gennemskæres af den smalsporede, langs Gula
gaaende Trondhjemsbane med Stationerne
Rognes og S. (60 m o. H.). Langs Jernbanen gaar
derhos Hovedvejen fra Røros til Trondhjem.
Inden for Herredet findes derhos flere Bygdeveje.
Antagen Formue 1925 var 5,1 Mill. Kr og
Indtægt 1684000 Kr. (Litt: »Norges Land og
Folk«: Amund Helland, »Søndre
Trondhjems Amt« [Oslo 1898]).
(P. N.). M. H.
Størhus (Størøs), norsk, betyder Ildhus,
Køkken. Ordet hænger sammen med dansk
Stegers, ældre dansk Stegerhus =
oldnordisk steikarahús, Køkken.
Størje bruges i Norge med Betydning dels af
Makrelstørje (s. d.), dels af Laksestørje (s. d.).
Störk [∫törk], Felix, tysk Retslærd, f. 20.
Oktbr 1851 i Budapest, d. 18. Jan. 1908 i
Greifswald, Dr. jur. 1875 i Wien, 1879 Privatdocent
smst., 1882 Prof. extraord., 1886 Prof. ord. i
Greifswald. Grundlæggende var S.’s Hovedværk
»Option und Plebiscit bei Eroberungen und
Gebietscessionen« (1879), hvortil sluttede sig en
Række Arbejder, navnlig vedrørende Stats- og
Folkeretten: »Das verfassungsmässige
Verhältnis des Abgeordneten zur Wählerschaft« (1881),
»Handbuch der deutschen Verfassungen« (1884),
»Zur Methodik des öffentlichen Rechts« (1885),
»Franz von Holtzendorff. Ein Nachruf« (1889),
»Der staatsbürgerliche Unterricht« (1893),
»Kommentar zum Auswanderungsgesetz« (1899),
»Das Austritt aus dem ländesherrlichen
Hauses« (1902) o. a., foruden talrige
Tidsskriftafhandlinger og Bidrag til Samleværker,
saaledes F. v. Holtzendorff’s Retscencyklopædi
og »Handbuch des Völkerrechts«, Stengel’s
»Wörterbuch des Verwaltungsrechts«,
»Handwörterbuch der Staatswissenschaften« o. a.
Sammen med Paul Laband stiftede S. 1886
»Archiv für öffentlichen Recht«, og fra 1887
udgav han G. F. Martens’ Nouveau Recueil des
Traités. 1888 Associé, 1895 Medlem af Institut
de droit international. (Litt.: Frantz Dahl
i »Tidsskr. f. Retsvid.«, XXI [1908], S. 247-48;
Carl Sartorius i »Archiv für öffentlichen
Recht«, XXIII [1908], S. I-IV; L. v. Bar i
»Zeitschrift für Völkerrecht und
Bundesstaatsrecht«, II [1908], S. 417—18; Samme i
Annuaire de l’Institut de droit international, XXIII
[1910], S. 544-46).
Fz. D.
Størkning af Mørtler, den Proces, ved
hvilken den flydende ell. grødagtige Mørtel
overgaar i fast Form som Følge af en kem.
Omdannelse ell. (sjældnere) Afkøling. Den kem.
Omdannelse skyldes som Regel en Vandoptagelse,
og ved Størkningstiden forstaar man da Tiden,
der forløber fra Vandets Tilsætning til S.’s
Afslutning (se Mørtelprøvning, S. 599).
Portlandcementer deles i hurtigt og langsomt
størknende, for de sidste er Størkningstiden
2—15 (ofte 8) Timer, for Alcement c. 2 Timer,
for Roman-Cement og Gips kun Minutter.
Kalkmørtel hærdner saa langsomt og jævnt, at man
ikke for den kan gøre Brug af Begrebet S.
E. Su.
Størkning, se Frysning og
Smeltning.
Størkningskrystaller ell. primære
Krystaller kaldes de Krystaller, der danner sig ved
smeltede Metallers Størkning. De dannes og
vokser ligesom Isblomster paa en Rude og har
disses grantræagtige Bygning, hvorfor de ogsaa
benævnes Grantrækrystaller.
Hos Kobber o. m. a. Metaller bevares de helt
ell. delvis under den videre Afkøling og danner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
