Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Støttehale - Støtterod - Støv - Støv (bot.) - Støvblad - Støvbold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Støttehale kaldes et Dyrs Hale, naar den er
saaledes indrettet, at den kan yde Dyret Støtte,
det være sig under Hvile eller under Bevægelse.
Eksempler paa S. findes hos forskellige
springende Pattedyr som Kænguruer o. a. Hos nogle
Fugle, f. Eks. hos Spætterne, bestaar Halen af
meget faste, tilspidsede Fjer, der tjener til
Støtte for Dyrene, naar de færdes paa
Træstammerne; hos flere Svømmefugle, hvis Ben
sidder langt tilbage, og som under Hvilen
næsten indtager en oprejst Stilling, er de stive
Halefjer en god Støtte.
M. D.
Støtterod, se Rod.
Støv kaldes alle faste Smaadele, der er saa
smaa, at de i kortere eller længere Tid kan
holde sig svævende i Luften, naar de hvirvles
op, eller som i alt Fald er tilstrækkeligt smaa til
at føres af Sted med Luftstrømninger. Gade- og
Vejstøv bestaar af samme Bestanddele som de
overfladiske Jordlag, mere eller mindre blandet
med Smaadele, der stammer fra Planter, Dyr,
Mennesker, Bygninger o. s. v. De forskellige
Former for Brolægning, Asfaltering o. l.
indskrænker Støvdannelsen. Desuden søger man at
binde S., saa at det ikke hvirvles op, ved
Vanding og i nyere Tid ved Klorkalcium (og
Klormagnium), der holder paa Vandet, eller ved
Paahældning af Olier.
Kun ude paa Havene og højt oppe paa Bjerge
er Luften praktisk talt støvfri. Andre Steder
indeholder Luften Støv, særlig meget i store
Byer. Luftstøvets Smaadele kan kun delvis ses
med blotte Øjne, dets fleste Dele er
mikroskopiske eller endnu mindre. Mange af de
mikroskopiske Dele bliver dog synlige, naar de
rammes af en Lysstraale (Solstraale) og afbøjer
Lyset. Der findes adskillige Metoder til at
bestemme Luftens Støvmængder. Metoderne
bestaar enten i at frafiltrere S. i en afmaalt
Luftmængde eller i at slaa det ned med Vand; naar
S. saaledes er samlet, kan det enten vejes, eller
Antallet af Støvkorn tælles i særlige
Støvtællere.
Luftstøvet har omtrent samme
Sammensætning som Gade- og Vejstøvet, men indeholder
dog ogsaa særegne Bestanddele, f. Eks.
Planternes Pollenkorn, der hos enkelte, særlig
modtagelige Mennesker kan fremkalde en
forbigaaende Lidelse af Næsens, Svælgets og
Aandedrætsorganernes Slimhinder (Høfeber, Hø-Asthma). I
Byer indeholder Luftstøvet mange Kulpartikler
(Sod), som endnu mere end de øvrige
Støvpartikler svækker Sollyset, særlig dettes
ultraviolette Straaler, som har Betydning for
Forebyggelsen af Rachitis (engelsk Syge) m. m.
Blandt Luftstøvets Partikler findes ogsaa
levende eller levedygtige Bakterier og
Bakteriesporer, men det drejer sig om ganske uskadelige
Former. Ved en Del smitsomme Sygdomme, der
ledsages af Hoste, kan Smitten overføres
gennem Luften, men dette sker kun ganske nær
ved de Syge, hvor Luften kan indeholde smaa
Draaber, der er hostede ud og holder sig
svævende i nogen Tid (Draabeinfektion). Muligvis
spiller S., der indeholder indtørret Opspyt,
nogen Rolle ved Overførelse af enkelte
Sygdomme (Tuberkulose), men de Bakterier, der
findes i sædvanligt Luftstøv, er ikke
sygdomsfrembringende. I Industrier, der behandler
Dyreskind, og i Uldindustrien, hænder det, at
S. fra Haar af Dyr, der har lidt af Miltbrand,
indeholder levedygtige Sporer af
Miltbrandbakterier og fremkalder Miltbrand hos
Arbejdere, som beskæftiges dermed. I Danmark er
noget saadant dog kun sket ganske enkelte
Gange.
Det er særlig i Industrien, at S. har
sundhedsmæssig Betydning. Støvfyldt Luft irriterer
Næsens og Svælgets Slimhinder, undertiden
ogsaa Øjets. Men der er meget stor Forskel paa
Virkningen af de forskellige Støvarter, som
forekommer i industrielle Virksomheder.
Forholdsvis uskyldigt er Flertallet af Støvarter,
som bestaar af Plantedele (Melstøv, Træstøv
o. s. v.). De kan ganske vist irritere Svælgets
og Strubens Slimhinder (»Bagerhoste«), men
deres Virkning er i Reglen overfladisk, og de
angriber ikke Lungerne. Kulstøv aflejres i
Lungevævet (Anthrakosis) og i Lymfekirtlerne,
men virker til Trods herfor ikke særligt
beskadigende paa Vævet i disse Organer. Farligt er
derimod Slibestøv af Metaller og Stenstøv, især
af haarde Stenarter. Stenstøv, der indaandes i
større Mængde til Stadighed, beskadiger
Lungernes Væv og kan ikke sjældent bane Vejen for
Lungetuberkulose, eller fremkalder maaske en
Lungelidelse, der minder om Tuberkulose.
Særlig i bestemte Bjergværker er Støvet farligt
for Arbejdernes Sundhed.
Enkelte Støvarter skader ikke ved at
virkemekanisk irriterende, men virker kemisk ved
at indeholde ætsende Stoffer (»Thomasslagge«>
eller andre kemisk virkende Stoffer.
Tjæreholdigt S. (f. Eks. fra enkelte Sorter af Briketter)
kan fremkalde Betændelsestilstande af Øjets
Bindehinde, Støv af Kromjernsten til
Anvendelse i Garverivirksomhed) kan fremkalde Saar
i Næsens Slimhinde og Ekzemer paa Huden hos
disponerede Mennesker. Endelig forekommer
der i enkelte Industrier giftige Støvarter, f. Eks.
S. af Blyets Forbindelser i Fabrikker, der
fremstiller Blyfarver, i Akkumulatorfabrikker,
undertiden i Trykkerier m. fl. St.
Inden for Fabrikshygiejnen bliver
Støvbekæmpelsen en meget vigtig Opgave. I mange
Industrier kan Støvdannelse i større Omfang
undgaas ved at anvende hensigtsmæssige Maskiner
og moderne Fabrikationsmetoder. I andre
Industrier maa der indrettes særlige
Støvfjernelsesanlæg, som bortsuger S., bedst paa Stedet
hvor det dannes, f. Eks. ved Slibestene. I
enkelte Tilfælde kan Støvet slaas ned med
Vandstraaler. Anvendelse af Støvmasker
(Respiratorer) er nødvendig ved enkelte Processer, men
det er ubehageligt for Arbejderne at bære
saadanne Masker, og hvor det er muligt,
foretrækkes derfor andre Metoder til Fjernelse af
Støvet i industrielle Virksomheder.
L. F.
Støv (bot.), d. s. s. Støvkorn (s. d.).
Støvblad, se Støvdrager.
Støvbold, Røgsvamp, norsk Røgsop
(Lycoperdon Tournef.), Slægt af Lycoperdaceæ,
med forsk. formede Frugtlegemer, hvis Væg
bestaar af to Lag, hvoraf det yderste under
Udviklingen spaltes i Skæl, Pigge, Vorter ell. fine
Gryn, som ved Berøring let løsnes og falder af;
kun den øverste Del af Frugtlegemet indeholder
Sporer, den nederste større ell. mindre Del er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
