Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Støvdrager - støve - Støveken - Støver - Støvfang - Stoeving, Curt Carl Ludwig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Del, Støvtraaden ell. Filamentet, der
sidder paa Blomsterbunden ell. er mere ell.
mindre fastvokset til Kronen ell. Blosteret, samt
en øvre, i Reglen i to Halvdele tydelig
sondret Del, Støvknappen; denne indeholder
4 Rum, hvori Støvkornene ligger, de saakaldte
Støvsække. Umiddelbart før Støvets
Modning smelter de to i samme Støvknaphalvdel
værende Rum sammen til eet; den modne
Støvknap er derfor kun torummet; kun i sjældnere
Tilfælde er Knappen opr. torummet; den bliver
da ved Modenheden eenrummet (Katostfamilien,
Amerikansk Olieplante, Epacridaceerne, Canna).
Det de to Støvknaphalvdele forbindende Parti
kaldes Støvknapbaandet; det er
undertiden (f. Eks. Commelynaceer, Salvia, Viola)
særlig stærkt udviklet. Støvknapperne aabner
sig i Reglen ved Længdespalter, undertiden
(Lyng, Bøller) ved Huller i Spidsen; hos
Berberis og Laurbærfamilien aabnes de ved Klapper.
I Reglen er Støvknapperne introrse, ɔ: de
aabner sig indad mod Blomstens Centrum;
ekstrorse, som f. Eks. hos Iris, kaldes de, naar
de aabner sig udad, og disse Forhold retter sig
efter Honninggemmernes Plads i Blomsten. I
de fleste Tilfælde er S. indbyrdes fri og
repræsenterer hver et Støvblad, men i mange
Blomster er Støvtraadene enten alle (Katostfamilien,
Hørfamilien) ell. nogle (Ærteblomstrede,
Jordrøgfamilien) sammenvoksede, ell. de danner flere
Knipper ell. Bundter, f. Eks. hos Perikon (se
Blomst, Fig. 23), mange Myrter, Dilleniaceer;
efter disse Forhold saavel som efter den i
mange Blomster særdeles tydelige, lovbundne
Forskel i S.’s indbyrdes Længde (to-mægtige
ɔ: 2 lange, 2 korte, f. Eks. Læbeblomstrede;
fire-mægtige ɔ: 2 korte, 4 lange; f. Eks.
Korsblomstrede) kan mange Planter indordnes
i et kunstigt System, og sammen med S.’s
Talforhold og Forholdet til Støvvejen har Linné
netop herved kunnet danne sit berømte
Seksualsystem. De ovenn. Knipper opfattes af vore
Dages Morfologer noget forskelligt; nogle ser
i et Knippe eet forgrenet Støvblad, andre
derimod en Gruppe af enkelte Støvblade. S.’s
Antal er som oftest ikke særlig stort, og de staar
i Kreds; er der een saadan, afveksler S. i
Reglen med Kron- (ell. Bloster-)bladene; hos
Kodriverfamilien staar de dog lige for disse, og en
(ydre) Kreds antages da at være undertrykt; er
der to (ell. flere) Kredse, afveksler disse
indbyrdes; i de saakaldte ligefrem dobbelthannede
Blomster staar den yderste Kreds lige for
Bægerbladene, i de »omvendt« dobbelthannede
ell. obdiplostemone staar den lige for
Kronbladene. Undertiden finder vi to S. paa en
Plads, hvor vi kun skulde vente een; vi siger
da, at S. her er dédoublerede; de 4 lange S. hos
Korsblomstrede er 2 dédoublerede, de 6 hos
Skræppe og de 6 yderste hos Rabarber er 3
dédoublerede Støvblade. Som oftest er
Støvknapperne indbyrdes fri; hos de
Kurvblomstrede, hos Balsamine og enkelte andre Planter
er de dog sammenklæbede til et Rør. Naar S.
staar i Kranse, anlægges disses enkelte Led i
den ganske unge Blomst samtidig; men i visse
Familier med talrige (ɔ: et temmelig stort,
ubestemt Antal) S. anlægges de (ligesom »spredte«
Blade) i Skruelinie; vi finder dette hos
Aakander, Ranunkler o. a. Hos det langt overvejende
Antal Blomsterplanter er Støvknapperne gule
og Støvtraadene hvide ell. svagt grønlige; kun
i ganske enkelte Tilfælde udgør S. den mest
iøjnefaldende Del af Blomsten, f. Eks. hos visse
Mimoser, hvis lange, talrige Støvtraade er
rosenrøde og utvivlsomt tjener som Skueapparat,
da Kronbladene mangler, hos Valmuerne, hvor
Støvknapperne er sorte (egl. meget dybt
purpur) og ved Kontrastvirkning med de
skinnende røde Kronblade tjener i samme Øjemed,
ell. endelig i Raklerne af Pil, hvor de talrige
gule Knapper gør disse Blomsterstande
synlige; hos Gran, som er en ren
Vindbestøvningsplante, er Hanblomsterne, der udelukkende
bestaar af Støvblade, imidlertid ogsaa
iøjnefaldende røde; her skyldes dette de stærkt
farvede Knapbaand. I sammenlignende
morfologisk Forstand er S. Bladdannelser, nemlig
mikrosporefrembringende Sporofyller;
Cykadeernes, især Slægten Cycas’, S., der er brede og
bladformede og paa Undersiden bærer de ofte
i Grupper paa 4 samlede Støvsække (en Slags
»Sori«, der meget minder om visse højere
bregneagtige Planters Sporehushobe), saavel
som S. af Taxus, der ganske ligner
Sporofyllerne hos Padderokker, viser os dette ret
indlysende; men ogsaa i Misdannelsestilfælde ser
vi alle mulige Overgange til (endog næsten
sædvanlige) Blade. I anatomisk Henseende kan
det om Støvknappen bemærkes, at den lige
inden for den farveløse ell. med gule
Farvelegemer udstyrede Overhud, der hos enkelte
Planter endog kan have (sparsomme)
Spalteaabninger, har et Lag ejendommelig fortykkede,
saakaldte fibrøse Celler, der spiller en Rolle
ved Støvknappernes Aabning; i den unge
Støvknap har der inden for disse Celler været et
meget plasmafyldt Cellelag, Tapetet, til hvilket
der findes ganske tilsvarende Lag i de højere
Karsporeplanters Sporehuse, og som anvendes
til Ernæringen af de indenfor liggende
Støvkorn-(= Mikrospore-)moderceller.
(V. A. P.). A. M.
støve. Herved forstaas i Jagtsproget at
oplede Vildtet ved med ell. uden Hunde (de
saakaldte Støvere) at følge dets Spor.
(H. F. J.). S. F.
Støveken, se Stob.
Støver, se Hunde, S. 869.
Støvfang (bot.). se Ar.
Stoeving [’∫tø.fiŋ], Curt Carl Ludwig,
tysk Maler, Billedhugger og Arkitekt, f. 6.
Marts 1863 i Leipzig. S., der i Leipzig lærte
Malerkunst under C. Werner, er efter sit
Aandspræg nærmest Elev af Klinger. Han har malet
en Del ejendommelige Portrætter —
Selvportræt, Portræt af Faderen, to af Nietzsche (det
ene i Nietzsche-Arkivet i Weimar), C. Werner
(Leipzig-Museet), M. Klinger (smst.) —, store
allegoriske Arbejder (Tempera) som »Dans og
Sorg«, »Sommerlykke« (1895) etc. og i det hele
en Mængde dekorative »ny-idealistiske« Udkast
og Billeder, som har været fremme paa
Secessionsudstillingerne; ogsaa kunstindustrielle
Arbejder. 1892 blev S. Privatdocent ved Berlins
Polytechnikum; senere Professor.
A. Hk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
