Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Subsidier - subsidiær - subsidiære Retskilder - Subsidiærydelse - sub sigillo - Subsignation - subsistere - subskribere - Subskription - sub sole - Substans - substantiel - Substantiv - substituere - Substitut - Substitution - Substitution (mat.) - Substitution (kem.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i Henhold til tidligere indgaaede (Alliance)
Traktater, er uforenelige med Neutraliteten.
(C. V. N.). G. R.
subsidiær processuel Paastand, en
Paastand, der under en Proces nedlægges for
det Tilfælde, at Retten ikke vil tage den
principale, videre rækkende Paastand til Følge. —
Subsidiær Straf, en Straf, der træder i St f. den
principalt fastsatte, fordi dennes Eksekution
støder paa Hindringer. Den s. Straf fastsættes
undertiden i selve Dommen, undertiden efter
bestemte Omsætningsregler af den
straffuldbyrdende Myndighed (smlg. Bødestraffe). —
Subsidiær Votering kan blive nødvendig i en
kollegialt sammensat Ret, f. Eks. naar der er
3 Dommere og hver principalt voterer for et
med de andres helt uforligeligt Resultat,
saaledes naar den ene stemmer for Afvisning, den
anden for Frifindelse, den tredje for
Domfældelse.
(E. T.). A. D. B.
subsidiære Retskilder. Retsafgørelser
træffes efter Loven overalt, hvor man ved
Fortolkning kan finde Vejledning i denne. Loven er
derfor den principale Retskilde (s. d.). Svigter
denne (den skrevne Ret), tyr man i alle
Retsforfatninger til Retskilder, der kaldes
subsidiære, fordi de saaledes kun kommer til
Anvendelse i anden Række. Dette gælder
Retssædvanen (s. d.), Lovens Analogi (s. d.) og
Forholdets Natur (s. d.); endvidere Retspraksis
(se Retskilde).
V. B.
Subsidiærydelse. Ved S. forstaas i
Kontraktslæren en Ydelse, der skal erlægges for
det Tilfælde, at en af Parterne ikke opfylder
den egentlige, ham ifølge Kontrakten
paahvilende Forpligtelse. En S., der næsten altid vil
være en Pengeydelse, kan være udtrykkelig
aftalt mellem Parterne, f. Eks. en
Konventionalbod for det Tilfælde, at en Entreprenør ikke
fuldfører et Byggearbejde til den aftalte Tid.
I Alm. vil dog S. høre til de saakaldte
naturalia negotii (s. d.) og bestaar da i Erstatning
for det Tab, Medkontrahenten lider ved, at
Kontrakten ikke behørigt opfyldes.
A. D. B.
sub sigillo (lat.), under Segl, særlig
Tavshedens Segl.
Subsignation (lat.), Undertegnelse.
subsistere (nylat.), have sit Underhold;
Subsistens, Livsunderhold.
subskribere (lat.), underskrive, deltage i en
Subskription (s. d.). Subskribent, den,
der s.
H. H. R.
Subskription (lat.), Forpligtelse (efter
Ordets egl. Betydning: ved Navns Underskrift) til
Deltagelse i et Foretagende ell. til Modtagelse
af en Vare, særlig et litterært Arbejde — i saa
Fald gerne i successivt udkommende Hefter —
ell. et Kunstværk, men ogsaa til Overtagelse af
Aktier ell. til Deltagelse i et Laan.
sub sole (lat.), under Solen.
Substans (lat.) benyttes navnlig i den ældre
Filosofi og betegner det tilgrundliggende, ved
sig selv bestaaende, i Modsætning til
Fremtrædeformerne eller Egenskaberne, som S. er
Bærer eller Indehaver af. De forskellige Filosoffer
har fra Aristoteles’ Tid paa højst forskellig
Maade bestemt, hvad dette tilgrundliggende var.
For Descartes var der to Slags S.,
»Udstrækning« og »Tænkning«. Hos Spinoza er disse
Descartes’ to S. blevet til
Fremtrædelsesformer (Attributter) ved den ene S., der er
identisk med Gud eller Naturen og har uendelig
mange andre ukendte Attributter. Betegnelsen
S. er et Centrum for inviklet og uklar Tænkning.
Undertiden har man hævdet, at der intet
tilgrundliggende var, men kun
Fremtrædelsesformer (Fænomenalisme).
Edg. R.
substantiel, hvad der danner Substans
(s. d.); væsentlig, selvstændig.
Substantiv, se Nomen.
substituere (lat.), sætte i en andens Sted.
Substitut (lat.), Stedfortræder.
Substitution (lat.), Indsættelse af en Person
i en andens Sted. Vilkaarlig Indsættelse af en
anden Person i en til Udredelse af Penge ell.
personligt Arbejde forpligtets Sted er som
Regel ikke tilladt uden Kreditors Samtykke, se
Submandat, da Kreditor ikke kan være
tjent med at faa en mulig uvederheftig eller
uduelig Skyldner i St f. en vederheftig og
duelig. Derimod er Ombytning af Kreditor ɔ:
Overdragelse af Kreditors Ret til en anden som Regel
frit tilladt uden Debitors Samtykke, da det
normalt kan være Debitor ligegyldigt, hvem han
skal yde til, naar hans Ydepligt ikke derved
forøges, ell. denne ikke er af særlig personlig
Natur, f. Eks. gaar ud paa Underhold i den
ydepligtiges Hus. I romanistisk Sprogbrug
forstaas ved S. særlig Indsættelse af en anden
Arving for det Tilfælde, at den ved Testamentet
først indsatte Arving ikke vil ell. kan arve.
Om S. tales iøvrigt ogsaa, naar der ved
Afløsning af et Stamhus ell. Fideikommisgods
baandlægges en Kapital til Rentenydelse i Stedet. Den
ved L. 4. Oktbr 1919 indførte Afløsning af Len,
Stamhuse og Fideikommisgodser omfatter ogsaa
saadanne Kapitaler.
K. B.
Substitution (mat.) bestaar i i St f. nogle i
en Funktion indgaaende Størrelser at indsætte,
substituere, andre. I Reglen anvender
man S. for at erstatte de variable med andre og
derved bringe Funktionen paa en
hensigtsmæssigere Form (se Transformation); et
Eksempel herpaa er Simplifikationen af en
Kurves Ligning ved Koordinatændring. Man maa
da i St f. hver variabel x indsætte dens
Udtryk ved de ny variable y1, y2, y3 . . .; har disse
Udtryk Formen a1 y1 + a2 y2 + a3 y3 + .../b1 y1 + b2 y2 + b3 y3 + ... , kaldes S.
lineær. Ved Løsning af flere Ligninger med
flere ubekendte, hvor man søger at eliminere de
ubekendte paa een nær, sker Eliminationen af
en ubekendt, x, ofte ved S., idet man substituerer
x’s Værdi, funden af een af Ligningerne, for x
i de andre Ligninger. Se ogsaa
Substitutionsteori.
Chr. C.
Substitution (kem.) betyder Ombytning af
et Atom (hyppigst Brint) ell. Radikal med et
andet Atom ell. Radikal. I Metan, CH4, kan
Brintatomerne ombyttes, substitueres, med Klor
det ene efter det andet til CH2Cl. CH2Cl2,
CHCl3 og CCl4. Paa lgn. Maade kan alle
organiske Forbindelser afledes, paa Papiret, af simple
Kulbrinter som Metan, Benzol o. s. v. Benzolets
og Naftalinets Substituenter er meget grundigt
undersøgte, bl. a. fordi Brintatomerne, alt efter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
