Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre / 548 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sudermann, Hermann - Suderode - Suderø - Suder-Øerne - Sudeterne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Sudermann [’zu.d_ərman], Hermann, tysk
Forf., f. i Matzicken i Østpreussen 30. Septbr
1857. Han nedstammer fra en gl holl.
mennonitisk Familie, og bl. hans Forfædre findes den
didaktiske
Skribent Daniel S.
i 16. Aarh. Han
gik i Skole i
Elbing og
Tilsit, var en Tid
i Apotekerlære,
studerede
1875—76 Filologi og
Historie i
Königsberg, rejste
1877 til Berlin,
hvor han blev
Huslærer, bl. a.
hos Forfatteren
Hans Hopfen,
senere
Journalist og
Medarbejder ved
»Deutsches
Reichsblatt«, bosatte sig i Grunewald og
lever nu dels her, dels paa sit Slot
Blankensee ved Trebbin. Det var dels med
Fortællingen »Frau Sorge« (1888), der synes
paavirket af Bjørnson’s Digtning, dels med
Folkeskuespillet »Die Ehre« (1889, spillet i
Kjøbenhavn), at han brød igennem. Nu fulgte en lang
Række Arbejder, dram. og novellistiske, som
gjorde S. til en meget yndet, stadig spillet,
stærkt læst Forf., hvem det ikke fattedes paa
skarpe Angribere, der vilde udvise ham af
Digtningen. Medens Skuespillet »Sodoms Ende«
faldt igennem (ogsaa paa Casino i Kbhvn, 1893),
vandt han en stor Sejr med Skuespillet
»Heimat«, hvis Hovedrolle i Kbhvn baade Betty
Nansen og Duse har spillet. Han blev en
Teaterskribent i Ordets egentligste Bet., forstod
ligesom Franskmændene i Reglen at
koncentrere sit Drama om en stor Opgørsscene, og
udviklede sig teknisk, samtidig med, at hans
Stykker i digterisk Henseende svækkedes. Bl.
hans følgende sceniske Værker maa nævnes
Dramaet »Das Glück im Winkel« og Cyklusen
»Morituri«, hvori 1-Akteren »Fritzchen« (opført
paa Det kgl. Teater), Dramaet »Es lebe das
Leben« (opført paa Det kgl. Teater 1902),
Tragedien »Johannistener« (opført paa Dagmarteatret),
Komedien »Sturmgeselle Sokrates«, Dramaerne
»Johannes«, »Das Blumenboot«, »Strandkinder«
og »Der gute Ruf«, Tragedien »Der Bettler v.
Syracus«, Trilogien »Die entgötterte Welt«,
der er præget af Krigsaarene, Dramaet »Der
Katzensteeg« og Skuespillet »Die Raschhoffs«
(1919). Jævnsides denne frodige dram.
Produktion har han skrevet talrige Noveller og
Romaner, der er Ofre paa Underholdningens
Alter. Dog kan nævnes »Das hohe Lied« (1909,
oversat paa Dansk), »Die indische Lilie,
»Litauische Geschichten« (1917) og Romanen
»Der tolle Professor« (1926). Et af hans
sidste Arbejder er hans Ungdomserindringer. Den
ham ugunstige Teaterkritik tilkastede han en
Fejdehandske i »Die Verrohung der
Theaterkritik«. S. har været Genstand for højst
forskelligartet Bedømmelse — hans seneste
Produktion har i hvert Fald ikke skaffet ham de
Sejre, der kronede hans Ungdom, og gjorde
ham til Hauptmann’s Rival. Teatret har svigtet
dem begge. (Litt.: K. v. Bevern, »H. S.«
[1892]; W. Kawerau, »H. S.« [1897]; H.
Landsberg, »H. S.« [1901]; M. Harden,
»Kampfgenosse S.« [1903]; K. Bleibtreu, »Die
Verrohung der Literatur« [1903]; A. Kerr,
»Herr S., der Di Di Dichter« [1903]; Henri
Schoen, »H. S.« [Paris 1904]; Ida
Axelrod, »H. S.« [1907]; K. Knortz, »S.’s
Dramen« [1908]).
C. B-s.

H. Sudermann.

Suderode [’zu.d_əro.d_ə], Landsby og Badested
(1400 Indb.) i Regeringskreds Magdeburg i
Provinsen Sachsen, ligger i en Dalkedel ved Randen
af Harzen, 180 m o. H. Stedet har en kold
kalkholdig Kogsaltkilde, som benyttes til Bade,
Inhalation og Gurglen. Der behandles særlig
Katarrer af Slimhinderne, Skrofulose, Blegsot,
Hudsygdomme og nervøse Lidelser. Aarligt
Antal Besøgende 4—5000. Kurtid: Beg. af Maj til
Slutn. af Septbr (ogsaa Vinterkur).
E. F.

Suderø, se Syderø.

Suder-Øerne, oldnordisk Sudreyar, se
Hebriderne.

Sudeterne, de højeste Bjerge i Mellemeuropa
N. f. Alperne, ligger paa Grænsen af Tyskland
og Tschekkoslovakiet og falder i en Række
Afsnit, Horste, adskilt ved Sænkninger. De er
hovedsagelig opbygget af gl. Eruptiver og
krystallinske Skifre, i mindre Grad af Kalksten o. a.
Sedimenter, og har i Kultiden været
underkastet en Foldning som Led i den variskiske
ell. hercyniske Bjergkædedannelse, der dengang
fandt Sted i Mellemeuropa. De egl.
Foldebjergkæder, hvis Strygningsretning var NV.—SØ.
(»sudetisk« Strygningsretning), er dog i de
efterfølgende geologiske Perioder mere eller
mindre fuldstændigt nedbrudt ved Erosion og
Forvitring, men i Tertiærtiden blev Omraadet
atter Genstand for Bjergdannelse gennem
Hævning af større ell. mindre Partier langs
Brudlinier, der for største Delen havde den
»sudetiske« Retning. Tillige fandt der i denne Periode
Frembrud af Lavabjergarter Sted; disse danner
hyppigt de højeste Toppe.

S. begynder Ø. f. Elben med Lausitzer
Gebirge, der danner en mod N. svagt skraanende
Granitflade, op over hvilken hæver sig Basalt-
og Fonolitbjerge: Lausche (791 m) o. a.; paa
bøhmisk Territorium danner Jeschkengebirge
(Ještěd, 1010 m) en Fortsættelse heraf. Ø. f.
Neisse følger saa Isergebirge (Hinterberg 1126
m) med to parallelle Kamme og det dermed
nøje sammenhørende Riesengebirge, der
ligeledes bestaar af to Kamme; den Schlesiske Kam
med Mellemtysklands højeste Bjerg
Schneekoppe (1603 m) paa Grænsen mellem Schlesien
og Böhmen og den Böhmiske Kam. Gnejs og
Glimmerskifer samt Granit er her de
fremherskende Bjergarter. En i Alm. efter Landeshut
benævnt Sænkning skiller Riesengebirge fra de
meget lavere mellemste S., hvor Eulengebirge
(1014 m) og Reichensteiner Gebirge mod NØ.,
Habelschwerdter Gebirge mod SV. og Glatzer
Schneegebirge (1424 m) mod SØ. omslutter
Lavningen omkr. Glatz; paa bøhmisk Omraade

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>