Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sue, Eugène - Suebi - Suebicum mare - Suecia - Suenson - Suenson, Edouard (Søofficer) - Suenson, Edouard (Søofficer og Direktør)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Scenen. — S. blev 1850 som radikal valgt ind i den
lovgivende Forsamling, protesterede mod
Statskuppet 1852 og gik i Landflygtighed. (Litt.:
Eug. de Mirecourt, E. S. [1858]).
S. Ms.
Suebi, se Sveber.
Suebicum mare [’sve’-] er hos Tacitus
Navn for Østersøen.
Suecia [’sve’-], moderne lat. Navn for Sverige.
Suenson, dansk, fra Norge stammende Slægt,
der føres tilbage til Anthonius Nielsen,
som 1664 boede paa Gaarden Møklebostad i
Bredems Sogn, Bergens Stift. Hans Sønnesøn,
Kyper i Bergen Svend Nielsen (død 1748),
var Fader til dansk Konsul i Tunis og Algier,
Agent Niels Anthoniusen Svendsen
(1731—1805), der skrev sig Nicolas S. Han
blev atter Fader til Kommandør Jean André
S. (1773—1840) og til Kaptajn af Flaaden
Jean Jacques Isaac S. (1774—1821), som
med Tapperhed kæmpede mod
Englænderne. Begge Brødre har efterladt Afkom. Den
førstnævnte var Fader til Kaptajn af Flaaden
Otto Frederik S. (1810—88). Denne blev
1848 Fabrikmester, 1858 Direktør for Marinens
Skibsbyggeri og konstruerede bl. a. Fregatterne
»Niels Juel«, Sjælland« og »Jylland« og
Korvetterne »Thor«, »Heimdal« og »Dagmar«, ligesom
det var ham, som indledede Bygningen af
Panserskibe her i Landet. Han beklædte Stillingen som
Departementsdirektør i Marineministeriet
1864—66, havde Sæde i Rigsdagen og
Borgerrepræsentationen og var endelig Marineminister 1867—69.
Ovenn. Kaptajn J. J. I. S.’s Søn, Viceadmiral
Edouard S. (s. d.), var Fader til
Kommandør Edouard S. (s. d.), hvis Sønner er
Direktører i Det store nordiske Telegrafselskab,
Kammerjunker Kay S. (født 1872) og Professor
ved den polytekniske Læreanstalt Edouard S.
(s. d.) (f. 1877).
P. B. G.
Suenson, Edouard, dansk Søofficer, f. i
Kbhvn 13. Apr. 1805, d. smst. 16. Maj 1887. Han
blev Officer 1823 og steg efterhaanden til
Kontreadmiral; efter at være afgaaet fik han 1880
Viceadmirals
Karakter.
1826—31 var S. i fr.
Orlogstjeneste
og deltog 1827 i
Søslaget ved
Navarino, hvor
en eng.-fr.-russ.
Flaade
besejrede den tyrkiske,
og i Algiers
Erobring 1830.
Blandt S.’s
senere Togter
skal her
anføres, at han
1836—37 gjorde
Tjeneste i Briggen
»St. Croix« i
Vestindien.
Da der engang, medens Chefen var i Land,
indløb Ordre om uopholdelig at afgaa til
en af Øerne, lettede S. uden at oppebie sin
Chef og fuldførte Rejsen selv. Denne hans
Optræden — der vidner om en stærkt udviklet
Selvstændighedsfølelse — blev senere stærkt
kritiseret i Marinen; men da hans egen Chef til
Slut gav ham Ret, ophørte Angrebene. 1844—45
var S. Chef for Dampskibet »Ægir«, 1846 for
Briggen »St. Croix« til Island, 1848 førte han
Skonnerten »Pilen« i Storebælt, 1849 Korvetten
»Diana«, senere Korvetten »Najaden« i Sundet.
1850 Dampskibet »Hekla« i St. Bille’s Eskadre.
Med »Hekla« bestod han 21. Juli en Kamp mod
den holstenske Damper »v. d. Tann«, der blev
jaget paa Grund og sprængt i Luften. 1851—63
var S. Kadetchef og har fra denne Periode sat
sig et Minde som en streng, men retfærdig og
tillidindgydende Foresat, der stillede store
Fordringer baade til sig selv og andre, og som ved
sin sluttede Personlighed fik stor Indflydelse
paa de Hold af Kadetter, han opdrog. Ved
Søkadetakademiets Reduktion 1863 traadte S.
tilbage; men ved den kort efter udbrydende Krig
fik han Kommandoen over Nordsø-Eskadren,
som i Maj bestod af Fregatterne »Niels Juel« og
»Jylland« samt Korvetten »Hejmdal«. Med disse
Skibe slog han 9. Maj en østerr.-preuss. Styrke
paa 2 Fregatter (»Schwartzenberg« og
»Radetzky«) og 3 Kanonbaade ved Helgoland. Den
østerr. Fregat »Schwartzenberg« med
Eskadrechefen Admiral Tegetthoff om Bord blev skudt
i Brand, men Fjenden søgte derefter ind paa
neutralt Territorium og undgik derved større
Tab. — Den Sejr, S. her tilkæmpede sig, vakte
under den modløse Stemning, hvori Krigens
Gang havde hensat Befolkningen, stor Glæde og
Begejstring, uagtet den ikke fik nogen
Eftervirkning. 1865 var S. Chef for Fregatten »Niels
Juel« paa Togt i Middelhavet, hvor han traf
sammen med sin tidligere Modstander
Tegetthoff. Efter sin Afsked var han Overlods, til
1880. 1886 indtraf paa Kbhvn’s Red en østerr.
Orlogsmand for at berede den gamle højtagtede
Søkriger en Ovation. 9. Maj 1889 afsløredes et
Monument for ham i Nyboder.
(C. L. W.). C. B-h.
 |
| E. Suenson. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
