Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sues-Kanalen - Sues-Kanalen (folkeretlig) - Suess, Eduard
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ismaïlia. Længere mod Syd gennemløber den
Bittersøerne og udmunder endelig, efter at have
passeret Byen Sues i det røde Hav (Sues
Bugten) ved den af Kompagniet anlagte Havnestad
Port-Tewtik. Kanalens samlede Længde udgør
171,2 km, hvori dog indgaar to i selve Havet
gravede Render, henholdsvis til Port-Said paa
6 1/2 km og til Port-Tewtik paa 3 3/4 km, saaledes
at Længden af den egentlige, mellem Havnene
beliggende Kanalstrækning udgør 161 km.
Kanalen, der anlagdes med en Vanddybde af 8
m og en Bundbredde af 22 m, er bygget som
en saakaldt Niveaukanal, d. v. s. uden Sluser.
Dette har kunnet lade sig gøre, fordi
Middelvandspejlene i de to Have ligger omtrent i
samme Højde, ligesom Flodskiftet ved
Port-Said er betydningsløst og ved Sues kun udgør
mellem 1 og 2 m.
Kanalanlægget mødte uhyre Vanskeligheder,
som dog Lesseps med beundringsværdig Energi
og Dygtighed alle overvandt. Saaledes maatte
Kanalen føres gennem usunde, ørkenagtige
Strækninger, fuldstændig blottet for
Levnedsmidler og Kommunikationer. Til Fremskaffelse
af fersk Vand gravedes en Kanal fra Nilen til
Ismaïlia og videre Syd paa til Sues, som endnu
den Dag i Dag faar sin Drikkevandsforsyning
herfra. Anlægget modarbejdedes fra flere Sider,
bl. a. af eng. Købmænd, der gennem S.-K. saa
deres Handelsinteresser paa Indien truet, og som
endogsaa bevægede Vicekongen til at forbyde
sine Undersaatter at arbejde ved Anlægget,
saaledes at Lesseps maatte benytte europæiske
Arbejdere og indføre ny arbejdsbesparende
Maskiner og Arbejdsmetoder. Da Kanalen efter 10
Aars Forløb (1869) under store Højtideligheder
aabnedes, var Udgifterne løbet op til c. 440
Mill. frc. eller mere end det dobbelte af den
anslaaede Udgift. De første Aar forløb under
store økonomiske Vanskeligheder, idet
Trafikken kun var ringe, bl. a. som Følge af de ret
store Kanalafgifter, ligesom Rejsen sinkedes ved
Fartøjernes Opankring om Natten, og om
Dagen, paa Grund af den forholdsvis lille
Vanddybde, maatte foregaa med ringe Fart af
Hensyn til Kanalens Sikkerhed. Forholdene
bedredes først, da den engelske Stat i 1875 ved
Overtagelsen af alle Vicekongens Aktier (c. 4 Mill.
£) blev økonomisk interesseret i Anlægget.
Afgifterne blev nedsatte, Kanalen Udvidedes i
Bredde og Dybde, og der indførtes Belysning,
saaledes at Kanalen kunde befares om Natten.
Siden 1884 er der til S.-K. knyttet en
international Kommission af 12 Eksperter fra
forskellige Lande, som træder sammen en Gang
om Aaret i Paris, og for hvem alle Forslag til
Kanalens Forbedring forelægges til
Godkendelse. I Henhold til et af Kommissionen i 1921
vedtaget Program skal der arbejdes hen til, at
Kanalen inden 1934 kan befares af Skibe indtil
11 m Dybgaaende, hvortil vil kræves, at der
overalt forefindes en Rende med 13 m Dybde
samt en Bundbredde paa 60 m, hvor Dybden
ikke er mindre end 10 m. I Krumningerne skal
mindste Kurveradius være 3000 m, og her skal
Bundbredden være 80 m. Allerede i 1925 var
Vanddybden paa mere end 3/4 af Længden over
12 m, ligesom Bundbredden ingen Steder er
mindre end 45 m og paa 58 km nær over 60 m.
Den tilladte Sejlhastighed har derfor kunnet
sættes betydelig op, og er nu 12—15 km i
Timen. Til Opnaaelse og Vedligeholdelse af disse
Kanaldimensioner er det nødvendigt til
Stadighed at opretholde et betydeligt
Uddybningsmateriel, der for Tiden bl. a. omfatter 17
Uddybningsfartøjer tillige med Slæbedampere,
Elevatorer, Pramme m. m. Af Hensyn til
Vedligeholdelse af Materiellet forefindes der i den af
Kanalkomnagniet anlagte Havnestad
Port-Fouad (paa Østsiden af Kanalen lige over for
Port-Said) store Etablissementer, hvor der ved
Skibsbygning, Reparationer m. m. beskæftiges
over 1400 Arbejdere.
Medens Indsejlingen fra det røde Hav ikke
frembyder Komplikationer af nogen Art, er det
derimod forbundet med de allerstørste
Vanskeligheder at opretholde de nødvendige
Vanddybder i den gravede Rende ind til Port-Said som
Følge af den stærke Tilsanding. Til Dækning
af Renden mod Vest har det været nødvendigt
stadig at forlænge Dækmolerne ud i Dybet,
saaledes at den vestlige Mole nu har en Længde
af 6 km. Her arbejder, saa ofte Vejrforholdene
tillader det, 3 store selvbevægelige
Uddybningsfartøjer, der aarlig opgraver over 2 Mill. m3
Sand, medens den i hele Kanalen aarlig
optagne Mængde udgør c. 5 Mill. m3. — Trafikken,
der dalede stærkt under Verdenskrigen, er nu
i livlig Vækst. Medens Kanalen i 1870 befaredes
af 486 Fartøjer med i alt 437000 Reg. T., var
Antallet i 1900 gaaet op til 3441 Fartøjer med
974000 Reg. T. og i 1925 til 5337 Fartøjer med
26 3/4 Mill. Reg. T. (Litt.: M. P. Solente,
Le Canal Maritime de Suez, Rapport til XIV.
Congrès International de Navigation [Kairo
1926]).
J. M-P.
Sues-Kanalen (folkeretlig), se Kanal, S. 476.
Suess [zy.s], Eduard, østerr. Geolog, f. i
London 20. Aug. 1831, d. i Wien 26. Apr. 1914,
Prof. i Geologi ved Univ. i Wien 1857—1901. I
en lille Bog »Die Entstehung der Alpen« (1875)
paaviste S. Uholdbarheden af de indtil da i
Europa raadende Anskuelser om
Bjergkædernes Dannelse; han forklarede dem i
Overensstemmelse med de henved 30 Aar tidligere af
Amerikaneren J. D. Dana udviklede Teorier som
Resultater af stærke horisontale Tryk i
Jordskorpen (fremkaldte ved Sammentrækning af
de nedenunder liggende Masser), og han
paaviste, hvorledes alle de store Hovedtræk i
Bjergkædernes Bygning og Fordeling paa
Jordoverfladen hænger nøje sammen med denne
Tilblivelsesmaade. Det monumentale Værk
»Antlitz der Erde«, som udkom i 3 Bd (henh. 1885,
1888 og 1901) og ogsaa foreligger i Udgaver
paa Engelsk, Fransk og Italiensk, giver en
sammenlignende Fremstilling af Jordskorpens
Bygnings- og Reliefforhold i alle Lande, saaledes
som de har udviklet sig gennem
Jordperiodernes umaalte Tidslængde; utallige
Forskningsresultater, hvis indbyrdes Sammenhæng var
ukendt, er bragte ind under fælles, klart
begrundede Synspunkter i dette Værk, som har
virket befrugtende paa den geol. Videnskab i
alle Lande. Bl. S.’s øvrige Arbejder maa
fremhæves: »Ueber die Brachiopoden der Kössener
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
