Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sukkerskat - Sukkersyge - Sukkersyre - Sukkertang - Sukkertoppen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Udførsel af Sukker samt til at anvende en
Tillægstold ved Sukkerindførsel fra Lande, der
benytter Præmiesystemet. Endvidere maatte
Forskellen mellem Told og indenlandsk
Forbrugsafgift ikke overstige pr 100 kg 6 frc. for
raffineret og 5,50 frc. for andet Sukker.
Bryssel-Konventionen gjaldt 5 Aar, men er senere
forlænget til 1913, hvorefter dog enkelte Stater,
navnlig England, er traadt fra. Om
Sukkerbeskatningen i de enkelte Lande gives følgende
Oplysninger.
Tyskland. Da Roesukkerfabrikationen
begyndte at tage Opsving, paalagde den tyske
Toldforening 1841 en Skat paa det indenlandske
Sukker, paalignet efter Roernes Vægt. Fra 1861
tilstodes der Udførselsgodtgørelse for
Roesukker, bestemt til at udligne den indenlandske
Roesukkerafgift; men da det lykkedes
Producenterne at forøge Roernes Sukkerudbytte, kom
Godtgørelsen faktisk til at indeholde en
Udførselspræmie. Ved Love af 1887 og 1891 gik man
over til en Beskatning efter det færdige
Produkt. I St f. en skjult indførtes der nu en
direkte Udførselspræmie. Ved en Lov af 1903
bragtes Sukkerbeskatningen i
Overensstemmelse med Bryssel-Konventionens Bestemmelser.
Efter Verdenskrigen er Sukkerskatten
væsentlig forhøjet, og udgør f. T. 10 Mark 50
Pfennig pr 50 kg.
Storbritannien har ingen indenlandsk
Sukkerproduktion, men beskatter fra 1901
Sukker med Told, der som Følge af Verdenskrigen
er væsentlig forhøjet. Skattens Størrelse
bestemmes ved Polarisation og er forsk., efter som
Sukkeret kommer fra eng. Besiddelser
(preferential) ell. fra andet Sted (full duty).
I Frankrig, hvor Fastlandsspærringen
havde fremkaldt en Sukkerindustri, indførtes
der 1837 en Skat paa Roesukker efter det
færdige Produkt. Iflg. Loven af 29. Juli 1884
beholdt man vel efter Formen den nævnte
Skatteform, men gik i Realiteten over til en
Raastofbeskatning, idet man gik ud fra et bestemt
Sukkerudbytte af Raastoffet. Ved en Lov af
1903 er man dog ogsaa her gaaet til en
Beskatning efter det færdige Produkt. Efter
Krigen er Skatten forhøjet og udgør efter Lov af
28. Oktbr 1920 50 frc. pr 100 kg for raffineret
Sukker og 53 frc. for Kandis.
I Norge er der ingen indenlandsk
Sukkerproduktion, og indenlandsk Afgift eksisterer
derfor ikke.
I Sverige blev det i sin Tid bestemt at
bringe Ligevægt mellem Beskatningen af det
udenlandske og det indenlandske Sukker ved
successive at forhøje Skatten paa sidstnævnte.
Ogsaa i Sverige beskatter man nu (siden 1906)
efter det færdige Produkt. Skatten udgør f. T.
14 Øre pr kg. Ogsaa Sukker, der indføres fra
Udlandet, betaler foruden Told denne Skat. Ved
Indførsel betales foruden førnævnte Skat en
Told, der efter Farven udgør fra 7—10 Øre.
I Danmark forsøgte man allerede under
Fastlandsspærringen med Produktion af
Roesukker — men uden Held — og Betydning
fik Fabrikationen først fra Begyndelsen af
1870’erne, og ved en Lov af 3. Maj 1873
ordnede man Beskatningen af det
indenlandske Sukker ud fra det Synspunkt, at det
skulde bære samme Skattebyrde som det
udenlandske Sukker. S. blev betydelig
nedsat ved en Lov af 9. April 1891. Her i
Landet har Sukkerafgiften altid hvilet paa det
færdige Produkt, først bestemt efter
Sukkerets Farve (lyst eller mørkt), efter Lov af
27. Maj 1908 efter Indholdet af rent Sukker,
bestemt ved Polarisation. Der betales efter
denne Lov 5,70 Øre pr kg med en Polarisation
over 98 % ned til 4,95 Øre for en Polarisation
paa 96 % ell. derunder. Tolden er fra 10—4
Øre pr kg; den sidste for Sukker, der
polariserer 86 % og derunder.
C. T.
Sukkersyge, se Diabetes mellitus.
Sukkersyre, C6H10Os, kendes i to optisk
virksomme og en optisk uvirksom Form. Alm.
S. faas ved Iltning af Druesukker og mange
andre Kulhydrater, som ved Hydrolyse giver
Druesukker, med Salpetersyre; den danner en
henflydende Masse, som ogsaa kan opløses i
Alkohol, drejer Lysets Polarisationsplan til
højre og er tobasisk. Ved Iltning med
Kaliumpermanganat giver den Højre-Vinsyre. S.
danner et tungtopløseligt surt Kaliumsalt. Den er
isomer med Slimsyre (s. d.). Bruges i
daglig Tale ofte fejlagtig som Benævnelse for
Oxalsyre.
(O. C.). S. P.
Sukkertang, Benævnelse for Laminaria
saccharina (se Alger, S. 496, Tavle Fig. 1).
Sukkertoppen, Koloni paa Grønlands
Vestkyst, 65° 24,6′ n. Br. og 52° 52,9′ v. L. f. Grw.
Grønlænderne kalder Stedet Manitsok ɔ: det
ujævne. S. ligger paa Sydspidsen af en Ø med
flere kegleformede Toppe, Iviangiusat
(Pattefjelde), af hvilke den højeste er 580 m høj.
Kolonien blev 1755 anlagt paa en 50 km
nordligere liggende Ø, Kangâmiut (Gamle S.),
der nu er et Udsted, og Navnet S. hidrører
fra en Række toppede Fjelde, liggende paa en
Ø, Umanat, c. 7 km endnu nordligere. Kolonien
blev dog 1781 flyttet til det nuv. Sted, hvor der
er ret sikker Havn. Ved Kolonistedet er Kirke,
Skole og Sygehus. Her er ansat Kolonibestyrer
og Assistent, Læge og ordineret Overkateket,
under Tilsyn af Præsten ved Holsteinsborg. — S.
Distrikt strækker sig fra c. 64 1/2°—c. 66 1/2°
n. Br. Fjeldene stiger fra Havet til betydelig
Højde, ofte over 1000 m, og de mange Øer
saavel som Fastlandet viser de mest
sønderrevne og vilde Former. Længere inde i Landet
bliver Fjeldene lavere og afrundede og gaar
over til Sletter med talrige Indsøer ind til
Indlandsisen. Distriktet gennemskæres af en
Mængde Fjorde, af hvilke de største er:
Niakungunak, Søndre-Isortok, Kangerdlugsuatsiak
(Evighedsfjord) og Kangerdlugsuak
(Søndre-Strømfjord). Den sidste er den længste; den gaar c.
170 km ind i Landet mod NØ., men
Indlandsisen træffes først c. 30 km Ø. f. dens inderste.
Syd for denne Fjord nærmer Indlandsisen sig
mere til Kysten. — Kolonidistriktet hører til
Sydgrønlands Landsraads 9. og 10. Kreds. Det
er delt i 4 Kommuner, nemlig 1) Udstedet
Kangâmiut med Bopladserne Narsarmiut, Timerdlit
og Agpamiut, 2) Kolonistedet S. med
Bopladserne Ikamiut, Kekertarmiut og Kangerdluarsuk,
3) Udstedet Napassok med Bopladsen Ikerasak
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
