Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sulitelma Aktiebolags Gruber - Sulitelma Kobberværk - Sulki - Sulkongen - Sulla, Lucius Cornelius
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
til Tilberedningsanstalterne, som ligger ved
Sandnes i Nærheden af Langvandets Østende.
Største Delen eksporteres uden at smeltes.
Den føres til Finneidet, hvor Værket har
sin Havneplads. Den kobberrigeste Malm blev
tidligere behandlet i en Smeltehytte ved
Fagerli. Malmen behandledes her ved en
egen Proces, en Modifikation af den
saakaldte Pyritsmeltning, hvortil der til Dels
anvendtes elektrisk Kraft. I den sidste Tid
er hele Produktionen blevet eksporteret uden
metallurgisk Behandling. Paa Nordsiden af
Langvand ligger Furulund, hvor der nu er en
hel lille By. Malmforekomsterne ved Sulitelma
har været kendt siden 1870’erne. 1886
erhvervede Konsul N. Persson i Hälsingborg
Forekomsterne, og en Tid efter blev der optaget
regelmæssig Drift. Det Aktieselskab, stiftet
1891, som nu ejer Gruberne, bestaar
fornemmelig af sv. Kapital og har sit Sæde i Göteborg.
Produktionen har i det hele været meget
betydelig; under Krigen naaede den et enkelt Aar
1300 t Kobber og 130000 t Svovlkis. Senere er
Produktionen indskrænket. 1922 var den
saaledes 82000 t Svovlkis, mens metallisk Kobber
ikke blev produceret. (Litt.: R. Berg, »S.
aktiebolag 1891—1916« [Helsingborg 1917]; J. H.
L. Vogt, »S. Kis- og Kobbermalmfelt« [Oslo
1899]; Hj. Sjögren, »Om Sulitelmakisernas
geologi« [Geol. förenings forhandlingar 1894]).
M. H.
Sulitelma Kobberværk er Norges
betydeligste Bjergværk og har den største Kobber- og
Svovlkisforekomst i Norden. Malmen udgør en
c. 8 km lang Zone, der ligger paa Grænsen af
et Strøg af Glimmerskifer og Hornblendeskifer
ved den nedre Del af Sulitelmas store
Gabbromassiv. I denne Kiszone optræder de rene
Kislejer som linealformede Masser af 6—900 m’s
Længde, 150—250 m’s Bredde og 0,2—9 m’s
Tykkelse. Malmens Kobberholdighed veksler
mellem 2 og 7 %, Svovlholdigheden mellem 25 og
45 %. Brydningen paabegyndtes 1889, og er
fortsat til Dato, dog med nogen Afbrydelse i
Krigsaar ene; den gennemsnitlige
Aarsproduktion er henved 100000 t.
O. B. B.
Sulki [’sa£ki] (eng.), meget let
Enspænderkøretøj, særlig brugt ved Kapkørsel paa
Traverbanerne, bestaar kun af et Par lette Hjul, en
Aksel med et lille Sæde og et Par
Enspænderstænger. Den kørende støtter Fødderne mod
Bøjler, anbragte paa den indvendige Side af
Stængerne.
(C. G. B.). O. P.
Sulkongen, se Albatros.
Sulla, Lucius Cornelius, rom.
Hærfører og Statsmand, f. 138 f. Kr., tilhørte en gl
Adelsslægt, som i Aarenes Løb var gaaet stærkt
tilbage i Anseelse. Grunden til sin Berømmelse
lagde han i Krigen mod Kong Jugurtha af
Numidien, hvor han under Marius’ Anførsel
beklædte Stillingen som Kvæstor. Han
udmærkede sig her særlig ved under farlige Forhold
at begive sig til Kong Bocchus i Mauretanien og
indlede de Underhandlinger med ham, som
førte til Jugurtha’s Tilfangetagelse (105 f. Kr.).
I de flg. Aar udmærkede han sig ligeledes i
Kampene med Cimbrer og Teutoner, men trak
sig derefter i nogen Tid tilbage fra det
offentlige Liv. Efter at have været Prætor 93 blev
han Statholder i Kilikien, hvor han optraadte
med Kraft mod Kong Mithradates af Pontos,
hvem han hindrede i at udbrede sin Magt
videre over Lilleasien. Da kort efter hans
Hjemkomst til Rom den farlige
Forbundsfællekrig udbrød (90), fik S. Anførselen over en
rom. Hærstyrke og bidrog meget til Krigens
Tilendebringelse. Som Konsul 88 fik han
Anførselen over den Hær, som skulde gaa mod
Mithradates, med hvem der lige var udbrudt
Krig. Men inden han havde forladt Italien,
kom det til heftige Partikampe i Rom,
hvorunder Folketribunen Sulpicius Rufus fik
vedtaget den Folkebeslutning, at Anførselen i
Krigen skulde fratages S., der regnedes for en af
Aristokratiets Støtter, og overdrages til Marius.
S., som ikke vilde finde sig heri, rykkede uden
videre med sin Hær mod Rom, uagtet de fleste
af hans Officerer nægtede at følge ham, og
tilrev sig hurtig Magten i Byen, hvorefter han
gennemførte flere Lovbestemmelser, som
forøgede Senatets og overhovedet Aristokratiets
Magt. Da dette var ordnet, gik han over til
Grækenland og besejrede baade der og i
Lilleasien gentagne Gange Mithradates’ Tropper og
tvang Kongen til Fred. Da han kom tilbage til
Italien (83), havde imidlertid Demokraterne
faaet Magten i Rom, og til dem sluttede sig de
fleste af de italiske Folk, som vel havde faaet rom.
Borgerret, men dog ikke var tilfredse med den
politiske Stilling, som Senatet havde villet give
dem. Efter flere haardnakkede Kampe fik
imidlertid S. Magten i Rom, og alle de italiske
Folk maatte underkaste sig (82). Efter at S.
havde ladet sig tildele diktatorisk Magt,
arbejdede han med Kraft og Strenghed paa at
bringe Ro og Orden i Romerstaten. Talrige
Modstandere blev henrettede og deres Godser
konfiskerede paa hans Befaling, idet han lod
offentliggøre Lister (Proskriptionslister) over dem,
som han vilde have behandlede paa denne
Maade. Ved Salget af de konfiskerede
Ejendomme lykkedes det S. at skaffe mange af sine
Venner pekuniære Fordele. For sine Soldater
sørgede han ved at skaffe dem Jord rundt om
i Italien. I politisk Henseende arbejdede S. paa
at styrke Senatets Magt. Han forøgede
Senatorernes og de fleste Embedsmænds Tal og gav
bestemte Regler for den Trinfølge, hvori
Embederne skulde beklædes. Derimod berøvede
han Censorerne deres Ret til at udstøde
Senatorer af Senatet, men især indskrænkede han i
høj Grad Folketribunernes Magt, idet han
berøvede dem Retten til at foreslaa Love i
Tribusforsamlingerne. Retten til at beklæde
Domstolene blev frataget Ridderne og givet tilbage
til Senatorerne. Men da S. mente at have
befæstet Statsordningen tilstrækkelig, nedlagde
han sin ekstraordinære Magt og trak sig tilbage
til Privatlivet (79). Aaret efter døde han (78).
— S. var en dygtig og energisk Mand; han var
rask til at handle og gjorde sig ikke mange
Skrupler; han havde et vindende Væsen og
havde let ved at skaffe sig Venner. Sine
Soldater tilstod han store Friheder, naar de blot
gjorde deres Pligt i Kampen. Han tilstræbte
ikke noget varigt Eneherredømme for sig selv,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
