Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre / 583 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sumpskildpadder - Sumpskærm - Sumpsnegl - Sumpstraa - Sumptus - Sumpugle - Sumter (Fort) - Sumter (By) - Sumtion - Sumy

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

en Mængde forsk. Arter, hvis Hjem navnlig er
Ostindien og Amerika. Flere af disse kan
betegnes som Daaseskildpadder, ɔ: visse Dele af
Bugskjoldet, og i saa Fald enten baade dettes
forreste og bageste Del (Cinosternum) ell. kun
dets forreste Del (Cistudo), er bevægelig
forbundne med den øvrige Skal, saaledes at de
som en Art Laag delvis kan dække over Dyrets
indtrukne Hoved, Lemmer og Hale. Et meget
ejendommeligt, næsten krokodilleagtigt
Udseende har den saakaldte Alligatorskildpadde
(Chelydra serpentina L.) p. Gr. a. det svære Hoved,
den tykke Hals, de kraftige Lemmer og den
med en takket Rygkam besatte, mægtige Hale.
Alligatorskildpadden hører hjemme i Floder og
større Sumpe i de forenede Stater; den ynder
at grave sig ned i Mudderet, men svømmer
desuden fortræffelig. Da den samtidig naar den
anselige Længde af over 1 m og er et
overordentlig bidskt og graadigt Dyr, som ved Hjælp
af sine skarpe Hornkæber og sit kraftige Bid
er i Stand til at faa Bugt selv med store Fisk,
er det let at forstaa, at den ingenlunde er
velset af Befolkningen. De hidtil nævnte S.
hører alle til Emydernes Gruppe og trækker
Hovedet tilbage ved en lodret Bøjning af Halsen;
hos Chelyderne, hvis Hjem er Afrika,
Sydamerika og Australien, sker dette derimod ved en
vandret Bøjning af Halsen, og hos disse er
fremdeles Bækkenet fastvokset, ikke blot med
Rygskjoldet, men ogsaa med Bugskjoldet. Bl. de
herhen hørende Slægter fortjener at nævnes
de brasilianske saakaldte
Slangehalsskildpadder (Hydromedusa), udmærkede ved den stærkt
forlængede og meget bevægelige Hals, samt den
ligeledes sydamerikanske »Matamata« (Chelys
fimbriata Schn.), der ligesom den førnævnte skal
kunne naa en Længde af i alt Fald 1 m. Højst
besynderligt er dens Ydre: Skjoldets Overflade
er ikke glat (som sædvanlig hos S.), men de
enkelte Plader hæver sig som lave, radiært
skulpterede Forhøjninger; den lange Hals
bærer Rækker af ejendommelige Hudfrynser;
Hovedet er stærkt fladtrykt, Kæberne meget
svage og uden Hornbeklædning, Øjnene ganske
smaa, Næsen trukket ud i et langt Rør; over
Øret sidder en stor Hudlap. Matamata skal
leve af mindre Fisk og Frøer, som den ligger
paa Lur efter mellem svømmende Vandplanter;
i øvrigt skal den ogsaa være en god Svømmer.
(Litt.: G. A. Boulenger, Catalogue of the
Chelonians etc. [London 1889]; Brehm’s
»Thierleben«, VII [Leipzig]).
R. H. S.

Fig. 1. Sumpskildpadde (Emys orbicularis).

Fig. 2. Matamata (Chelys fimbriata).

Sumpskærm (Helosciadium Koch), Slægt af
Skærmplanterne (Kommen-Gruppen), fleraarige
Vandplanter med krybende Stængel og enkelt
fjersnitdelte Blade. Storsvøbet er 1—flerbladet,
Smaasvøbet bestaar af 5—6 fine og børsteagtige
Blade. Blomsterne er meget smaa og har hvide
ell. rødlige Kronblade; Frugterne er glatte, lidt
sammentrykte fra Siden. 6 Arter.
Svømmende S. (H. inundatum [L.] Koch), 10—50 cm høj,
har en af to Smaaskærme sammensat Skærm;
de i Vandet nedsænkede Blade er meget stærkt
delte i haarformede Flige, de flydende Blade
har kiledannede Afsnit. Den forekommer i
Danmark hist og her i Vandhuller, Tørvegrave o.
l. St. og blomstrer i Juni—Aug.; mangler i
Norge.
A. M.

Sumpsnegl, d. s. s. Paludina.

Sumpstraa (Heleocharis R. Br.), Slægt af
Halvgræsfamilien med trinde ell. kantede Straa,
der forneden bærer de til Skeder reducerede
Blade og i Spidsen et enkelt Aks med
tvekønnede Blomster. Blosteret bestaar af 3—8 (oftest
6) Børster; der er 3 ell. 2 Støvdragere. Frugten
har Næb. Omtr. 80 Arter, 3—4 i Norden. Af
disse er Alm. S. (H. palustris [L.] R. Br.)
langt den hyppigste; den har krybende
Rodstok og 15—60 cm høje Straa, vokser ved og i
Vand og paa vaade Enge; den spiller nogle
Steder en Rolle ved Landvinding ad naturlig
Vej.
A. M.

Sumptus (Sumtus) (lat.), Udgift; Ødselhed.

Sumpugle, se Ugler.

Sumter [’samtə], Fort S., Fort ved
Indløbet til Havnen Charleston i U. S. A., South
Carolina, er 1845—55 bygget paa en kunstig Ø
og spillede en stor Rolle i Borgerkrigen. Denne
indlededes med, at de Konfødererede 12. Apr.
1861 aabnede et Bombardement paa Fort S. og
skød Fortet sønder og sammen, hvorefter
Unionstropperne overgav Ruinerne.
G. Ht.

Sumter [’samtə], S. Court House, By i
U. S. A., Stat South Carolina, ligger 65 km
Ø. f. Columbia. (1910) 8109 Indb. S. er
Jernbanecentrum og driver Handel med Bomuld og
Tobak.
G. Ht.

Sumtion (lat.), katolsk Betegnelse for
Nadverens Modtagelse og Nydelse.
A. Th. J.

Sumy [’sumi], By i ukrainisk Guv. Charkov,
ligger 141 km NV. f. Charkov ved Sumas og
Sumkas Indløb i Psiol. (1923) 34000 Indb. S.,
der er Station paa Banen fra Charkov til
Nikolajev, har Gymnasium, Tilvirkning af Sukker,
Lys og Læder og Handel med Heste, Korn og
Sukker. 1652 grundlagdes S. af Lillerusser paa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>