Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sundhedspas (-attest, -bevis) - Sundhedspleje - Sundhedspolitiet - Sundhedsraad - Sundhedssalt - Sundhedsstyrelsen - Sundhedstropperne - Sundhedsvedtægter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
til Anvendelse. De gældende Regler om
Foranstaltninger mod Indførsel af smitsomme
Sygdomme findes i L. 17. Juni 1909. Loven har
gennemført det saakaldte Inspektionssystem;
den anordner Kontrol med og Undersøgelse af
Fartøjer og Personer, som kommer fra noget
Sted, der er smittet af Farsot. Tilsynet med
Sundhedsforholdene om Bord er overdraget til
Helseraadet, hvis Ordfører har Adgang til at
gaa om Bord i ethvert Fartøj i norsk Havn for
at undersøge dets Sundhedsforhold.
K. Ø.
Sundhedspleje. Hygiejnen deles i den
teoretiske Hygiejne (Sundhedslære) og den
praktiske Hygiejne (Sundhedspleje). Sundhedsplejen
deles i den personlige Sundhedspleje og den
offentlige Sundhedspleje (se i øvrigt under
Hygiejne). Den offentlige Sundhedspleje i
et Land er Landets Sundhedsvæsen (se
Sundhedsvæsen). — I Danmark findes et
»Selskab for S. i Danmark«, der stiftedes 1879 paa
Dr. Emil Hornemann’s Initiativ. Selskabet
afholder Møder og udgav tidligere sit eget
Tidsskrift. Siden 1920 udgiver det sammen med
tilsvarende Selskaber i Norge og Sverige
»Nordisk hygiejnisk Tidsskrift«.
L. F.
Sundhedspolitiet betegner i Almindelighed
den Side af det udøvende Politis Virksomhed,
der bestaar i at paase Overholdelsen af de for
den offentlige Sundhed givne Regler,
Sundhedsvedtægter, Epidemilove, Tilsyn med Fabrikker
o. l. I Kjøbenhavn er disse Forretninger
derimod henlagte til en særlig Afdeling, S. i
egentlig Forstand, under 3. Politiinspektør.
A. Gl.
For Norges Vedk. bestemmer L. 16. Maj
1860, at S.’s Overholdelse paa ethvert Sted
henhører under Stedets Sundhedskommission —
Helseraadet —, som denne kommunale
Myndighed nu kaldes. Ved Siden af det alm. Politi,
som i første Række har at paase, at
Helseraadets Bestemmelser overholdes, har enhver ved
Skibskontrollen, Told- ell. Havnevæsenet ansat
Tjenestemand samt Lodsoldermænd,
Lodsformænd, Lodser og Kendtmænd med Certifikat at
bidrage til Overholdelse af Bestemmelser om
Sundhedsforholdene om Bord i Fartøjer.
K. Ø.
Sundhedsraad, se Veterinære
Sundhedsraad.
Sundhedssalt. se Arkana, S. 94.
Sundhedsstyrelsen oprettedes ved L. af 30.
Apr. 1909 og traadte i Virksomhed fra 1. Juni
s. A. Den erstatter det gamle
Sundhedskollegium med den Begrænsning, at de
retsmedicinske Sager, som tidligere behandledes af
Kollegiet, er henlagte til en særlig, af S. ganske
uafhængig Institution, Retslægeraadet,
der bestaar af 3 af Kongen udnævnte
Medlemmer, der har særlig Indsigt henholdsvis i
Retsmedicin, Psykiatri og Fødselsvidenskab. Paa
den anden Side fik S. betydelig større
Myndighed end Sundhedskollegiet, blev Konsulent for
alle Ministerier, men skal tillige tage Initiativet
til Forbedringer af Hygiejne og andre
Medicinalforhold i Landet.
Ved Organisationen af S. bevarede man den
kollegiale Behandling af Sagerne, men man
lettede Forretningsgangen ved kun at at lade 3
Medlemmer behandle hver Sag. For at skaffe
den størst mulige Sagkundskab til Veje delte
man S. i 2 Afdelinger: Lægeraadet, der
behandler alle Medicinalsager med Undtagelse af
Apotekersager, og Apotekerraadet, der alene
behandler Apotekersager. I Spidsen for hele S.
stilledes en Læge som Formand saavel for
Lægeraadet som for Apotekerraadet. I
Lægeraadet er en Læge Næstformand, i
Apotekerraadet en Apoteker, men desuden er der til S.
knyttet en Række Konsulenter, Specialister i
de forskellige Sager, som kommer til
Behandling. Enhver Sag, der ikke er ganske
ubetydelig, behandles af Formanden, vedkommende
Næstformand og den Specialist, under hvis
Omraade Sagen hører. Der er naturligvis intet til
Hinder for, at flere Konsulenters Mening kan
indhentes, naar særlige Omstændigheder taler
derfor. I Formandens Forfald fungerer
Næstformanden i Lægeraadet som Formand i begge
Afdelinger.
S. fører Overtilsynet med Sundheds- og
Sygeplejen, derunder indbefattet Tandlæge-,
Jordemoder- og Apotekervæsenet, og er øverste
Raadgiver fer det Offentlige i alle Forhold, der
kræver lægekyndig eller apotekerkyndig
Indsigt. S. skal nøje følge Sundhedsforholdene i
Danmark, har det overordnede Tilsyn med alle
offentlige Anstalter, hvor flere Mennesker
holdes samlede, med alle Arter af Helbredelses-
og Forpiejningsanstalter og desuden med alle
private Hjem, hvor Syge, Abnorme eller Børn
har til Huse paa erhvervsmæssig Maade. S.
har Adgang til alle Lokaliteter, der med
Hensyn til Indretning eller paa anden Maade er
undergivne sundhedsmæssige Forskrifter.
Dernæst staar alle Læger, Tandlæger, Jordemødre,
Sygeplejere, Massører o. l. samt alle Apotekere
og deres Medhjælpere under S. med Hensyn til
deres Embeder, Bestillinger o. s. v. S. opslaar
ledige Læge-Embeder og Apotekerprivilegier
og gør Indstilling om Besættelsen af dem,
foreslaar Oprettelse af ny Apoteker m. m. S.’s
Myndighed og Pligter er nærmere præciserede
ved en Instruks (smlg. Sundhedsvæsen).
G. N.
Sundhedstropperne er en Underafdeling
under Hærens Lægekorps og er bestemt til at
gøre Tjeneste ved Sygehuse, Ambulancer og
Lazaretter og som Hjælpere for Lægerne ved
Afdelingerne.
S. bestaar af Korporaler, Underkorporaler og
Menige. Ved S. er der desuden ansat et fast
Personale, herunder en Kaptajn som Chef.
Dette Personale hører dog til Fodfolket, og det
er tillige ansat ved Arbejdstropperne.
O. F.
Sundhedsvedtægter indførtes i Danmark
foreløbig ved L. af 12. Jan. 1858 for 5 Aar,
forlængedes ved L. af 29. Decbr 1862, og
Gyldigheden af Loven blev gjort permanent ved
L. af 28. Marts 1868. Herefter skulde
Kjøbenhavn og samtlige Købstæder i Landet have S.,
medens det overlodes til Landkommunerne selv
at afgøre, om de vilde have S. Helsingør fik
den første S., derefter Kjøbenhavn (begge
1860), og senere er Antallet af Kommuner, der
har S., i stadig Stigning, medens der dog for
Landkommunernes Vedkommende er stor
Forskel paa Antallet i de forskellige Dele af
Landet. I alt findes i Danmark 1177
Landkommuner, og ved Udgangen af 1921 havde af disse
713 S. Til at føre Tilsynet med Gennemførelsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
