Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sundsvall - Sundt, Christian Gerhard Ameln - Sundt, Eilert Lund
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fandtes i S. (1925) 59 Fabrikker, der tilvirkede
Varer for 9,5 Mill. Kr. Havnen besøgtes 1923
af 2813 Skibe med en samlet Drægtighed af
630263 t. Udførslen bestod af Træ og Trævarer,
Raajern og Fisk. Den i S. hjemmehørende
Handelsflaade bestod 1923 af 17 Skibe med 6835
Nettotons. S. anlagdes af Gustaf Adolf et Stykke
SV. f. den nuv. Plads, hvorhen den flyttedes
1649—50. 1762—78 var S. Sæde for
Landshøvdingen. 1720 og 1721 plyndredes den af
Russerne. 1765 fik den i Fællesskab med
Härnösand Stabelrettigheder og 1812 egne
Købstadrettigheder; men endnu længe var den
betydningsløs. 1805 havde den kun 1471 Indb. og
endnu 1850 kun 2837. Omkr. sidstnævnte Aar
begyndte imidlertid den hastige Udvikling.
(H. P. S.). M. H-n.
Sundt, Christian Gerhard Ameln,
norsk Forretningsmand, f. i Bergen 1. Juli 1816,
d. smst. 26. Febr 1901. S. oprettede 1845
en Manufaktur- og Kortevareforretning en
detail og snart ogsaa en gros. Den voksede
efterhaanden til at blive en af Landets
betydeligste i sin Art og blev som saadan 1875
overtaget af hans Sønner. S. var imidlertid
kommet op i megen anden Forretningsvirksomhed,
var saaledes selv blevet en af Landets største
Skibsredere og deltog fra 1860 tillige i Ledelsen
af det store »Bergenske Dampskibsselskab«,
ligesom han vedblev at sætte forsk. ny
Foretagender i Gang. S. blev en meget
formuende Mand. En betydelig Del af sine
Midler skænkede han imidlertid til
Legater eller som Gaver til Institutioner og
almennyttige Formaal. 1882 oprettede han »C. S.’s
og Hustrus Familielegat« med Kapital 800000
Kr; til et Alderdomshjem for kvindelige
Tjenere skænkede han 50000 Kr og knyttede 1892
til Bergens Museum »Henrik S.’s Legat« paa
50000 Kr. »Vestlandske Kunstindustrimuseum«’s
Oprettelse (1889) og raske Udvikling skyldtes
for en stor Del S.’s Gaver i Penge og
Kunstgenstande, ligesom han altid redebon gav
betydelige Bidrag til Bergens »Folkemuseum«,
Byens Fond for en ny Teaterbygning,
Bergen-Udstillingen 1898, Fridtjof Nansen’s
Polarekspedition, Nansen-Fondet og mange andre
videnskabelige Formaal, Skoler og Hospitaler.
(K. V. H.). Wt. K.
Sundt, Eilert Lund, norsk Præst,
demografisk Forf. og — ved sin praktisk
vækkende Virksomhed — en af sit Folks Velgørere, f.
i Farsund 8. Aug. 1817, d. som Sognepræst i
Eidsvoll 13. Juni 1875. Som yngste Søn af en
fattig Skibsfører lærte S. tidlig Livets
Vanskeligheder at kende. Ved Afsavn i Hjemmet blev
han Student 1835 og tog næste Aar filos.
Eksamen. Han blev grebet af den
romantisk-nationale Strømning, der fik Udslag i de nyvakte
Interesser for Norges gamle Sprog, Litteratur
og Historie. For disse Interesser var S. en af
Foregangsmændene, og han drev det til at
holde en 17.-Maj-Tale (1844) paa norrønt Maal.
1843 oprettedes Nissen’s senere saa kendte
Skole, og her virkede S. som Lærer indtil 1850;
samtidig studerede han Teologi og tog 1846 sin
Embedseksamen, og 1849 blev han for et Aar
Universitetsstipendiat i Dogme- og
Kirkehistorie. Siden 1845 havde han om Søndagene
været Lærer ved en Strafanstalt i Oslo. Her fik
hans Interesser og Forskertrang en ny
Retning, idet han fik Anledning til paa nært Hold
at iagttage de
saakaldte
»Fanter«. Han
studerede disse
Folk, deres
Sprog,
Traditioner og Sæder
og opnaaede
efter Ansøgning
første Gang
1848 en
offentlig, senere hvert
Aar indtil 1869
gentaget og
flere Gange øget
Bevilling for at
fortsætte sine
personlige
Undersøgelser af
de lavere
Samfundsklassers Livsvilkaar. Den første Frugt
af disse etnologisk-demografisk-statistiske
Studier var en »Beretning om Fante- eller
Landstrygerfolket i Norge« (1850). Allerede i dette
Begynderarbejde kom S. ind paa Pauperismen
som socialt Fænomen, og han gjorde det nu
til sin Livsopgave at udvide sine Undersøgelser
heraf til alle Sider ved Førstehaands
Indsamling af Iagttagelser og Materiale under Rejser,
ofte til Fods fra Gaard til Gaard, paa Kryds
og tværs over det hele Land. Der opstod som
Resultat af denne Virksomhed et
praktisk-sociologisk Forfatterskab af betydeligt Omfang til
Belysning af det norske Folks Kaar og Sæder
i Samtiden. Saaledes behandler han
»Dødeligheden i Norge« (1855), »Giftermaal i Norge«
(s. A.), »Sædeligheds-Tilstanden i Norge« (1857),
til hvilket sidste Emne han vender tilbage i
»Fortsatte Bidrag« (1864) og en »3. Beretning«
(1866). Ogsaa til Fantefolket vendte han tilbage
i en Række »Beretninger«, der saa Lyset i 4
Hæfter 1859—65. Imidlertid kom han stadig ind
paa ny Sider ved sit Emne. Efter saaledes at
have suppleret sine Studier over
»Sædeligheden« med Iagttagelser navnlig over
Alkoholismens Virkninger i to mindre Skrifter om
»Piperviken og Ruseløkbakken. Undersøgelser
om Arbejdsklassens Kaar og Sæder i Kria«
(1858) og om Ȯdrueligheds-Tilstanden i
Norge« (1859) samlede han en Række værdifulde
Iagttagelser i sine Bøger om »Bygnings-Skikken
paa Landet i Norge« (1862; ny revideret Udg.
ved Herm. M. Schirmer, 1900) og de ypperlige
og vækkende Folkeskrifter om »Husfliden i
Norge« (1867) og »Renligheds-Stellet i Norge«
(1869), det sidste fortsat med »Huslivet i
Norge« (1873). Disse og en Del andre Arbejder,
som ndf. skal nævnes, ønskede S. at se
betragtede som Afsnit af et eneste, stort Værk om
»Folkelivet i Norge«, — Brudstykker, som
Omstændighedernes Ugunst tvang ham til at
offentliggøre spredte, lidet bearbejdede og uden
ydre Sammenhæng. Paa en Maade blev dog
denne fundet derved, at de fleste af disse Skr
 |
| E. L. Sundt. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
