Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sundt-Hansen, Carl Fredrik - Sundtolden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Helhedsvirkning, der giver Billedet Fasthed. I
den senere Tid udstillede han kun sjældent.
»Begravelse ombord« (1891 2. Guldmedaille ved
München-Udstillingen) tilhører Stadt-Museum i
Danzig, »En Bygdevirtuos« (1893) Pinakoteket
i München, »Hjemsøgelsen« (1873) Nationalmus.
i Sthlm, »Langeleikspillende Sætesdalsjente«
(1879) Bergens Bys Billedgalleri, »Marsk Stigs
Døtre«, vakte megen Anerkendelse paa den
nordiske Udstilling i Kbhvn 1872. »Den
forskudte« og »Sæterbesøget« var udstillede paa
den skandinaviske Kunstudstilling i Sthlm 1866.
S.-H. var Medlem af Fria konsternas Akademi
i Sthlm og af Kunstakademiet i Kbhvn siden
1889. Biografi og Litteraturhenvisning i
Thieme-Becker, »Künstler-Lexikon«, XVI [1923;
af C. W. Schnitler). (Litt.: A. Aubert,
»Det ny Norges Malerkunst« [Oslo 1908], S. 37;
J. Thiis, »Norske Malere og Billedhuggere«,
I [1904], S. 247 ff., II, S. 213).
(Fr. O.). S. W.
Sundtolden. Kong Erik af Pommern
paalagde c. 1429 alle Skibe, der passerede Sundet,
en Skibsafgift. Denne Passageafgift,
»Øresundstolden«, som blev erlagt gennem 4 Aarh., kom
ganske vist til at indbringe den danske Stat
store Summer, men Afgiften blev ved den
Uvillie, den naturligt maatte skabe hos de
søfarende Stater, særlig Holland og England, og
i de østersøiske Stæder, skæbnesvanger for
Danmark, og kom til at gribe dybt ind i Rigets
Historie. Afgiften var i den første Tid moderat,
1 Rosenobel (16 à 18 Kr) pr Skib, men den
fremkaldte dog Protest fra Hansestæderne, der
hævdede, at den var i Strid med
Stralsund-Fredens Bestemmelser. Kongen maatte
indrømme Hamburt, Lübeck, Wismar, Lüneburg,
Stralsund og Rostock Afgiftsfrihed for tilladt Gods,
men deres Skibe var underkastet Visitation.
Denne Frihed for S. bevarede Hanseaterne dog
ikke ret længe. Der krævedes igen Told af de
østpreussiske Stæder, og denne Told krævede
Christian I erlagt i Sølv. Ogsaa for de øvrige
Stæders Vedk. blev Friheden meget betinget.
Den opr. Afgift af en Rosenobel forhøjedes
indtil 4 Nobler pr Skib foruden Skriverpenge og
Sportler, og 1472 paalagdes der yderligere en
Vareafgift af 5 1/2 Mark pr Læst, senere ændret
til en Vinafgift af hvert 30. Fad Vin. Ogsaa paa
Salt og Kobber blev der lagt Told.
En Slags traktatmæssig Hjemmel fik S. ved
Freden i Speyer 1544 og senere ved
Odense-Forliget mellem Danmark og Hansestæderne
1560, hvorefter kun Stædernes egne Skibe med
eget Gods — Vin og Kobber dog undtagne —
var toldfri, hvorhos Stæderne maatte anerkende
Forpligtelsen til at erlægge Bælttold.
Under al den Forvirring, Syvaarskrigen med
Sverige voldte, truede Øresunds-Spærringen
med yderligere at indvikle Danmark i en Krig
med Nederlandene og Spanien. Der stilledes
1566 af de nederlandske Udsendinge bestemte
Krav om, at Sundet skulde aabnes, ny Paalæg
afskaffes og Erstatning ydes for de forvoldte
Tab. Det lykkedes imidlertid den fra
Lothringen da hjemvendte Peder Oxe at besværge
Uvejret. Han regnede med Spændingen mellem
den sp. Statholderinde, Margrethe af Parma,
og de nederlandske Undersaatter og det nære
Oprør og holdt hende foreløbigt hen med
Løfter om gennemgribende Reformer. Disse Løfter
blev, rent formelt set, ogsaa holdte, og man
opgav Kongens Ret til i Henhold til
Speyer-Forliget mod Erstatning at udtage Søfolk og
Skyts af forbisejlende Skibe ell. at bruge selve
Skibene, men i Virkeligheden lagde man ved
Reformen 1567 en tre Gange saa stor Tynge
paa de passerende Skibe ved Opkrævningen af
de saakaldte »Lastepenge«, der beregnedes med
4 Kr af hver Læst Varer og for ballastede
Skibes Vedk. med 2 Kr pr Læst af Skibets
Drægtighed. Som Forholdene var i Holland og
England, maatte disse Stater indskrænke sig til at
protestere med Noter, og under alt dette
strømmede Pengene ind til Tolderen i Helsingør.
Endnu 1566 havde Øresundstolden kun givet
175000 Kr, men 1567 indbragte den ved
Reformen 560000 Kr, hvoraf alene Lastepengene gav
377000 Kr, der ligesom den tidligere Afgift
tilfaldt Kongens private Kasse. Paa dette
Tidspunkt havde Hertugen af Alba imidlertid
afløst Statholderinden i Nederlandene, og man
fandt det Sommeren 1568 herhjemme
raadeligst straks at give efter for Alba’s Forlangende
og fritage Nederlandene for Lastetolden.
Allerede 1571, da Alba forgæves havde søgt at kue
Oprøret i Nederlandene, blev Lastetolden i
Sundet genindført, og den skulde nu betales af alle
Søfarende, Lübeck foreløbig undtaget. Fra
1567—87 gav S. Kongen en Indtægt af c. 2 Mill.
Rdlr, der svarede til 2/3 af samtlige
Statsindtægter og, som anført, alene tilfaldt Kongen.
1574 havde Kongen paabegyndt Opførelsen af
Kronborg, Symbolet paa de danske Kongers
Højhedsret over Sundet. Omkostningerne ved
Opførelsen, c. 430000 Rdlr, dækkedes alene af S.
Under Christian IV blev Toldsatserne paa ny
forhøjet, særlig paa Kalmarkrigens og
Trediveaarskrigens Tid, og Lastetolden var til sidst for
visse Varer endog forhøjet indtil det
firedobbelte. At en Stat paalægger fremmede Skibe og
Varer Afgifter i sine egne Havne, var, som det
blev fremhævet fra eng. Side, selvfølgelig
tilladeligt, men Forholdet var et andet, hvor
Afgifterne blev paalagt Fremmede, der kun under
deres Fart fra og til udenrigsk Havn passerede
Statens Søterritorium. Havde saaledes Afgiftens
Berettigelse fra først af været omtvistelig,
maatte de senere kraftige Forhøjelser ganske
naturligt fremkalde stærke Protester fra de
søfarende Nationer, i første Række Nederlandene,
der ogsaa under Christian IV forgæves havde
stillet Krav om Ophævelsen af Lastetolden, der
med de senere Forhøjelser 1639 indbragte over
600000 Rdlr, et Beløb, der væsentlig indkom fra
de Par Tusinde nederlandske Skibe, som
aarligt passerede Sundet. 1640 afsluttede
Nederlandene og Sverige et Forbund til Handelens
Frihed i Nord- og Østersøen. Nederlandenes
stærke Uvillie mod Kongens Sundpolitik gav sig
Udslag under Forhandlingerne, om
Brømsebro-Freden, og ved den i Øresundstoldens Historie
vigtige Christianopel-Traktat af 13. Aug. 1645
maatte Kongen til Fordel for Nederlandene —
og dermed ogsaa til Fordel for England,
Frankrig og Hansestæderne — reducere Afgifterne
meget betydeligt, med fra 25—80 %. Alle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
