Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sung - Sungari - Sungatschi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ved Tributafgifter; kun sjælden lykkedes det
for en kortere Tid ad Gangen at faa dem til at
anerkende Kinas Overhøjhed; man forsøgte da
samme Politik, som Byzans i Aarhundreder
levede paa, at spille Barbarerne ud mod
hverandre. Da Khitan-Fyrsterne havde plyndret og
ydmyget Kina tilstrækkeligt, søgte Kejser
Hui-Tsung (1101—25) Hjælp mod dem hos
Kin-Tatarerne, af Kineserne kaldet Niu-tsje og
Forfædre til Kinas senere Herskere Mantshuerne.
Kin-Fyrsterne styrtede da Khitan-Riget (1125),
men derved vandt Kineserne ikke synderligt,
eftersom Kin-Stammerne hurtigt viste sig at
være endnu farligere Fjender. Efter at have
tvunget Kina til Afstaaelse af Landomraade og
Betaling af Tribut trængte de paany over
Grænsen, tog Kejseren til Fange og indsatte en
Embedsmand i hans Sted som Kejser (1127). En
Prins af Kejserfamilien, Kao-Tsung, flyttede
da Residensen mod Syd til Jangtsekiang og
grundede der det sydlige
Sung-Dynasti. Dette havde til at begynde med sin
Hovedstad i Nanking, men da Regeringen ikke her
følte sig sikker over for Kin’s Angreb — 1129
besatte disse forbigaaende Nanking, — flyttedes
Hovedstaden til Hang-tsjou ved Jangtsekiang.
Saaledes var Riget igen spaltet i 2 Dele, en
nordlig Halvdel, hvor Kin herskede med
Hovedstad i Peking ell. i Kai-feng-fu Syd for Hoangho,
og et Sydrige under fortsat kinesisk Styre. Kun
var det ikke mere den gule Flod, men Jangtse,
der nu dannede Grænsen, og gentagne Gange
tvang Tatarerne den kinesiske Kejser til at
betale en aarlig Tribut. I Nordkina krævede Kin,
med Trusel om Dødsstraf, at Kineserne skulde
antage deres Klædedragt og Haarpisk. Saaledes
stod Forholdene i henved 100 Aar, og de
stadige Kampe med Kin-Fyrsterne svækkede
efterhaanden fuldstændig det sydkinesiske Riges
Kraft. Men et nyt Erobrerfolk Mongolerne brød
da frem og beredte Kin samme Skæbne, som
disse tidligere havde givet Khitan. Erobreren
Djingis-khan gjorde sig til Herre i Nordkina,
og hans Efterfølgere Oktai og Mangu fortsatte
Angrebene paa det egl. kinesiske Omraade,
indtil Kublai Khan 1275 trængte over
Jangtse-Floden, der hidtil havde værnet mod
Mongolernes Indfald. Kublai erobrede nu
Hovedstaden Hang-tsjou og forfulgte det flygtende
Kejserhof Syd paa til Kanton, hvor Kejseren,
der kun var et Barn. dræbtes af sine egne
Raadgivere 1279.
Politisk er Kinas Historie under
Sung-Dynastiet en stadig Tilbagegangens Tid. Paa
Kunstens og Aandslivets Omraade gør denne
Nedgang sig dog ikke saa stærkt gældende;
Sung-Tidens Kultur er som en Efterblomstring af
Tang-Tidens; Maleriet, navnlig
Landskabsmaleriet, udvikles til en aldrig senere naaet
Naturalisme og Formfuldendthed. Kunstindustrien
dyrkes med megen Interesse, store Samlinger
anlægges af Bronze-, Nefrit- og
Porcelæns-Genstande, Manuskripter, Malerier, og hvad der
endnu er bevaret af den Art fra Kinas ældste
Tid, skyldes Sung-Tidens ivrige Samlere.
Kejserne oprettede Museer og Malerisamlinger
og lod udarbejde store illustrerede
Indholdsfortegnelser over gl. Kunstgenstande. I
Litteraturen gør de samme Samlerbestræbelser sig
gældende, og der udarbejdes store Encyklopædier,
ofte omfattende flere Hundrede Bd, omhandlende
alle Sider af teoretisk og praktisk Viden; særlig
berømt af saadanne Værker er det, der skyldes
den lærde Polyhistor Ma-tuan-lin
(1245—1322), hvis Wen-hien-tung-ka’o, d. v. s.
»indgaaende Forskning af Kilderne«, i 348 Bøger
giver Oplysninger om alt muligt mellem
Himmel og Jord. Ligesom Han-Tidsalderen har
ogsaa Sung sin store Historieskriver
Se-ma-kuang (1019—1086); hans store Historieværk
er siden Se-ma-tsien den første omfattende
Fremstilling i den store Stil. Ikke mindst for
kinesisk Aandsudvikling har Sung-Tidens
Tænkning Betydning. Tendensen til at sammenfatte og
fastslaa den bestaaende Viden gjorde sig ogsaa
gældende paa dette Omraade. Denne Retnings
lærdeste Repræsentant, Tsju-hi (1130—1200), fik
ved sit omfattende Arbejde vidtrækkende
Betydning. Paa en Gang Lærd, Filosof og Statsmand
var han i Besiddelse af en utrolig Belæsthed;
hans Hovedværk er et Forsøg paa en
Sammenfatning af al hidtidig Viden, alle etiske,
filosofiske, politiske Tanker, der til da var fostret i
Kina. Den kungfutsianske Skoles gl. klassiske
Skrifter underkastede han en grundig Revision
og formede Kungfutse’s Lære til et dogmatisk
System af lgn. ubetinget Gyldighed som det af
hans Aandsfrænde Thomas af Aquino kun 2
Menneskealdre senere udformede skolastiske
System. Ved sit filosofiske Arbejde indledede
Tsju-hi den saakaldte
Ny-Kungfutsianisme, og i dennes positive Etik fandt fremtidig
alle etiske Handlinger deres faste Norm, der
ikke kunde ændres og var hævet over enhver
videre Diskussion. Kinesisk Aandsliv faar fra
nu af en Tilbøjelighed til at ville være sig selv
nok, en Tilbøjelighed, der efterhaanden
udvikler sig til at blive en urokkelig Overbevisning
om egen Ufejlbarlighed og dermed følgende
Utaalsomhed over for fremmede Folk, en Udvikling,
der efterhaanden i Forbindelse med
Europæernes Paatrængenhed førte til den velkendte
Afspærring af Kina udadtil. (Litt.: Heinrich
Hermann, »Chinesische Geschichte« [1912];
Wilh. Schüler, »Abriss der neueren
Geschichte Chinas« [1912]; Helmolt’s
»Weltgeschichte«, Bd I [1913]; E. H. Parker,
China, her History, Diplomacy and Commerce,
2. Udg. 1917; Gyldendal’s »Illustrerede
Verdenshistorie«, III, S. 98 ff.).
F. de F.
Sungari, Biflod til Amur, Mantshuriets
Hovedflod, udspringer paa Tshangpaishan ved
Koreas Grænse og flyder mod N. forbi Kirin
og Boduno. Neden for sidstnævnte By optager
den Nonni, der kommer fra Ilchurialin og
afvander det nordvestlige Mantshuri, hvorpaa S.
vender sig mod NØ., løber forbi Charbin og
falder ud i Amur ved Michailo—Semenovskaja.
S. er om Vinteren tillagt med Is, men er om
Sommeren sejlbar for fladbundede Skibe indtil
kort oven for Kirin. Nonni er sejlbar indtil
Tsitsikar.
M. V.
Sungatschi [-’t∫i], Biflod til Floden Ussuri
paa Grænsen mellem den sibiriske Kystprovins
og Mantshuriet, danner Afløb for Chanka-Søen.
M. V.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
