Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Suverænitet - Suvorin, Aleksej Sergejevitsch - Suvorov-Rimnikskij, Alexander Vassiljevitsch - Suvorov-Øerne - Suwanee - Suya - Suzdal - Suzerænitet - Suæda - s. v. - Svaava - Svaber - Svabinsky, Max
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
[Paris 1922], I, 1e partie, S. 427 ff., Ernst
Isay, »Völkerrecht« [Breslau 1924], S. 42 ff.;
Hans Kelsen, »Das Problem der
Souveränität und die Theorie des Völkerrechts«
[Tübingen 1920] og i Strupp, »Wörterbuch des
Völkerrechts u. d. Diplomatie« [Berlin 1925],
II, 554 ff.; Liszt-Fleischmann, »Das
Völkerrecht« [Berlin 1925], S. 94 ff.; Axel
Møller, »Folkeretten« [Kbhvn 1925], S. 133 ff.; Th.
Niemeyer, »Völkerrecht« [Berlin 1923], S.
78 ff.; Oppenheim, International Law, 3.
Udg. [London 1920], I, 125 ff.).
G. R.
Suvorin, Aleksej Sergejevitsch,
russ. Forf. og Journalist, 1834—1912, var først
Lærer i Voronež, senere Journalist i Moskva
og fra 1863 i Petrograd. S. skrev først i liberal
Aand, angreb Katkov o. a. af Reaktionens
Støtter og paadrog sig endog en Fængselsstraf.
1869—72 var han Medarbejder ved »Věstnik
Jevropy«. Hans Udvikling bragte ham
imidlertid politisk længere og længere til højre, og
1876 overtog han Ledelsen af »Novoje vremja«,
det mest indflydelsesrige konservative og
nationalistiske Dagblad. S. har grundet et Forlag
til Udgivelse af billige Bøger (Deševaja
biblioteka) og har skrevet folkelige Smaabøger og
desuden nogle dramatiske Arbejder, hvoriblandt
det mest kendte er Tragedien »Tatjana Rěpina«
(1889).
H. C-e.
Suvorov-Rimnikskij [su’våråf-ri’mnikskij],
Alexander Vassiljevitsch, Fyrst
Italijskij, russ. Feltmarskal (1729—1800). Allerede
i Syvaarskrigen gjorde han sig bemærket,
særlig som Fører
af Strejfkorps,
og udnævntes
1762 til
Regimentskommandør. Han
deltog derefter i
Kampene i
Polen, hvor han
1768 stormede
Krakov og
forfremmedes til
Generalmajor.
I Krigen mod
Tyrkerne
tjente han derefter
1773 under
Runijanzov og
sejrede her
afgørende 1774
over Tyrkerne ved Koslidschi. 1777
kæmpede han paa Krim og fik 1780 som
Generalløjtnant Overkommandoen i Kaukasus, som
han delvis bragte under det russiske Scepter,
og hvis Guvernør han blev. 1787 kæmpede han
atter mod Tyrkerne og sejrede ved Kinburn;
1788 slog han i Forbindelse med Østerrigerne
Tyrkerne ved Fokschani og sejrede det flg. Aar
ved Rimnitz, hvilken Sejr skaffede ham
Tilnavnet Rimnikskij samt Ophøjelse i den tyske
og østerr. Grevestand. Under Potemkin
foretog han 1790 Stormen paa Ismail og udnævntes
efter Freden 1791 til Guvernør i de erobrede
Prov. Under den polske Opstand stormede han
Prag og besatte Warszawa, hvorefter han
udnævntes til Generalfeltmarskal. 1799 fik han
Overkommandoen over den østerr.-russ. Hær
mod Franskmændene i Italien, sejrede ved
Trebbia og Novi, tog Alessandria og rensede
hele Norditalien. Under store Vanskeligheder
gik han over Skt Gotthard ind i Schweiz, men
Franskmændenes Sejr over de Allierede
bevirkede, at han gik tilbage gennem Graubünden
ind i Tyskland. S. fik p. Gr. a. disse
Fortjenester Tilnavnet Italijskij og blev
Generallissimus for alle russ. Tropper. 1800 — kort
før sin Død — kaldtes han tilbage til Rusland,
hvor det var lykkedes hans Fjender at bringe
ham i Unaade. S. er en af Ruslands
berømteste Feltherrer, særlig kendt for sine raske og
voldsomme Angreb. (Litt.: Anthing,
»Kriegsgeschichte des Grafen S.« [Gotha
1796—99]; v. Smitt, »S.’s Leben und Heereszüge«
[Wilna 1833-34]).
(B. P. B.). E. C.
![]() |
A. V. Suvorov-Rimnikskij. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>