- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre /
636

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Svampmyg - Svampparenkym - Swamps - Svan, Johan - Swan, John Macallan - Swan, Joseph Wilson - Swanage - Svanberg, Gustaf - Svanberg, Jöns - Svanberg, Lars Fredrik - Svanbergit

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

væsentlig lever i Svampe. S. er overvejende
meget smaa Former med en Del flere Nerver i
Vingerne end deres Slægtninge Galmyggene;
Biøjne findes, men Antennerne har ingen
Haarkranse. Larverne er ormeagtige med tydeligt
Hoved; Pupperne er fri, enkelte spinder en
Kokon; der er kendt c. 1000 Arter. En af
Hovedslægterne er Sciara (se Hærorm).
C. W.-L.

Svampparenkym (bot.) er en anden og
noget ældre Betegnelse for den Del af Løvbladets
grønne Parenkym, som ellers kaldes Luftvævet
(se Blad, S. 368).
(V. A. P.). A. M.

Swamps [swåmps], se Florida.

Svan [sva.n], Johan, svensk Diplomat og
Stenograf, blev 1662 ansat som Stenograf i
Sveriges Rigsdag og Rigsraad og er saaledes den
første officielle Stenograf i den nyere Tid. S.’s
Fødsels- og Dødsaar er ubekendt, kun vides
det, at han er født i Småland og død omkring
1688. 1658 blev han Skriver ved det sv.
Gesandtskab i Frankfurt a. M., blev saa i den
diplomatiske Tjeneste og kom 1661—62 til England,
hvor han lærte Stenografi (vistnok efter
Shelton’s System). Siden blev han afvekslende
udsendt i diplomatiske Ærinder og hjemkaldt for
at stenografere. Der findes endnu et meget
stort Antal Stenogrammer (over 1000 Sider) fra
hans Haand, særlig omfattende
Senatsforhandlinger fra 1670—88. S. adledes 28. Apr. 1673
under Navnet Svanhiel.
A. W.

Swan [swån], John Macallan, engelsk
Maler og Billedhugger, f. 1847, d. 14. Febr 1910
paa Øen Wight. Han studerede i Paris under
Gérôme, B. Lepage, Frémiet og Barye og blev
1894 Associate ved Roy. Academy i London. S.
malede, tegnede og modelerede især vilde
Rovdyr, »Løver ved Vadestedet«, »Legende
Pantere«, Dyrskulpturerne »Puma«, »Løve som
dier«, »Drikkende Løvinde«, »Leopard og
Skildpadde« etc. og blev en Mester — i
Malemaade flygtig impressionistisk — i Gengivelsen
af de hurtige og levende Bevægelser. I
Luxembourg-Mus. i Paris »Drikkende Løver«; i
Londons National Gall. Maleriet »Den fortabte Søn«.
Som hans Hovedværk regnes de to store Løver
paa Cecil Rhodes’ Grav.
A. Hk.

Swan [swån], Joseph Wilson, eng. Fysiker,
f. i Sunderland 31. Oktbr 1828, d. i Warlington
28. Maj 1914. Som kemisk Industridrivende i
Newcastle indlagde han sig stor Fortjeneste af
Fotografien, dels ved Fremstillingen af tørre
fotografiske Plader og dels ved at indføre
Kultryk i den fotografiske Teknik. 1860
konstruerede han en elektrisk Glødelampe, hvor
Glødetraaden bestod af forkullet Papir; denne
Metode blev c. 20 Aar senere taget op af Edison.
Senere anvendte S. andre Glødetraade, f. Eks.
af Bomuld, og 1880 viste han elektrisk
Belysning i større Stil paa Udstillingen i Newcastle.
S. har endvidere bygget og forbedret en Del
elektriske Maaleapparater.
A. W. M.

Swanage [’swånidз], Badeby og Havn i
Dorsetshire, Sydengland, paa Purbeck
Halvøen mellem Portland og Wight. (1921) 7112
Indb. Stor Eksport af Sten fra Purbeck
Bruddene. Mindesmærke for Sejren, som Kong
Allfred vandt over Danskerne her i 877.
M. H-n.

Svanberg [’sva.nbærj], Gustaf, svensk
Astronom, f. 22. Jan. 1802 i Wärmland, d. 21.
Novbr 1882 i Uppsala, blev 1825 Docent i
Astronomi i Uppsala, 1829 Observator og var 1842—75
Direktør for Observatoriet og Prof. i Astronomi
smst. 1836 indrettede S., der var en af
Deltagerne i den af Gauss og Weber grundede
»Magnetischer Verein«, et magnetisk
Observatorium i Uppsala; Observationerne er meddelte i
Selskabets Publikationer. Det af Celsius 1730
byggede Observatorium i Uppsala fik S. 1854
erstattet med et mere moderne udstyret
Observatorium. 1865 oprettede S. en meteorologisk
Afdeling ved Observatoriet og udgav Observations
météorologiques 1855—62 à Upsal
(Uppsala 1866).
J. Fr. S.

Svanberg [’sva.nbærj], Jöns, svensk
Matematiker og Astronom, f. 6. Juli 1771 i
Neder-Kalix Kyrkoby, d. 15. Jan. 1851 i Uppsala, blev
1794 Docent i Matematik i Upsala, 1796
Vicesekretær og 1809 Sekretær ved
Vetenskapsakademien i Sthlm, som han var Medlem af fra
1798. 1803 blev S. Akademiets Astronom og var
1811—41 Prof. i Matematik i Uppsala. Da
Maupertuis’ Gradmaaling ikke kunde bringes i
Overensstemmelse med den af Newton teoretisk
udledede Værdi for Jordens Fladtrykning, fik
S. det Hverv at gentage disse Maalinger. Efter
en Del forberedende Undersøgelser, som
paabegyndtes allerede 1799, udførte han 1801—03
Trianguleringen i Lapland og viste, at
Maupertuis’ Maalinger var upaalidelige. S.’s
Resultater, som er meddelte i Arbejdet: Exposition des
opérations, faites en Lapponie en 1801—03 pour
la détermination d’un arc du méridien
(Sthlm
1805), stemmer med Teorien. Af hans øvrige
Arbejder, der er meddelte dels i
Videnskabsselskabet i Sthlm, dels i Uppsala, skal nævnes:
»Berättelse öfver försök till bestämmande af
sekundpendelns längd och vattnets tyngd« (Sthlm
1825], In temperaturam atmosphæræ
observationes (Uppsala 1827), et Forsøg paa at bestemme
Verdensrummets Temperatur, Disquisitiones
analyticæ in theoriam refractionum
astronomicarum
(smst. 1827, 1839), Nouvelles
considérations sur la résolution des équations algébriques

(smst. 1832). S. redigerede »Uppsala Läns
Hushålls-Sällskaps Handlingar« 1815—19.
J. Fr. S.

Svanberg [’sva.nbærj], Lars Fredrik
svensk Kemiker, foregaaendes Søn, f. 13.
Maj 1805 i Stockholm, d. 16. Juli 1878
i Upsala. 1833—40 var S. Løjtnant ved det
mekaniske Korps ved den svenske Flaade,
fra 1839 Lærer i Kemi og Fysik ved
Krigsakademiet paa Carlberg, 1839 blev han Medlem af
Vetenskaps-Akademien og 1850 dettes Kemiker
(fra 1852 med Titel af Prof.). 1853-74 var han
Prof. i Kemi ved Univ. i Uppsala. S. har bl. a.
bestemt Kvælstoffets og Jernets Atomvægt,
udført Arbejder over amerikanske Platinmalme
og over Molybdæn, undersøgt forsk. Mineraler
og arbejdet med Furfurin o. a. organiske
Stoffer.
(O. C.). S. P.

Svanbergit, et i romboedriske Krystaller
optrædende, sjældent Mineral, har gul ell.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon May 5 23:51:23 2025 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/22/0652.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free