Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Svejsestaal - Svejsning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fuldstændig Afkulning, vil S., der fremstilles paa
denne Maade, gerne indeholde disse skadelige
Stoffer. Staallupperne behandles ganske som
Svejsejernslupperne, men Processen kaldes her
Garvning ell. Raffinering, og i St f.
best og best best iron benævnes Produktet
Garvestaal ell. raffineret Staal og dobbelt garvet
ell. dobbelt raffineret Staal. Det nævnte S.
fremstilles formentlig kun ved Pudling og
kaldes derfor ogsaa Puddelstaal (s. d.). Det
adskiller sig fra alle andre Staalsorter ved sit
store Slaggeindhold.
P. Gr. a. sit større Kulindhold har S. andre
Egenskaber end Svejsejernet. Det er haardere
og kan hærdes, og Strukturen er finkornet, des
finere, jo større Kulholdigheden er.
Smedeligheden og Svejseligheden er heller ikke saa
store som Svejsejernets. Trækstyrken er større og
Brudforlængelsen mindre end Svejsejernets.
Grænsen mellem Svejsejern og S. sættes ved c.
0,3 % C., i Tyskland ved en Trækstyrke af
4200 at.
S. anvendes kun, hvor man har Brug for dets
Haardhed og Slidfasthed og navnlig til
Værktøj. Det lader sig lettere smede og svejse og
bevarer en større Sejghed end de andre
haarde Staalsorter, men bliver til Gengæld ikke
særlig haardt. Det bruges derfor til Værktøj, af
hvilket der ikke kræves særlig Haardhed, og
som har en kompliceret Form, saaledes til
Tømrer-, Snedker-, Sadelmager- og
Skomagerværktøj samt til Leer og Sakse. Undertiden
fremstilles Værktøjet af Svejsejern, hvortil der
svejses et Stykke S., af hvilket den arbejdende
Del udformes (»Staalet lægges for«). Kun
undtagelsesvis bruges det til Plader og Traad. Bl.
mere spec. Anvendelser skal nævnes Ringe til
Artillerihjul. Den svenske Stat brugte fordum
Puddelstaal til sine Jernbanevognsaksler, fordi
dets senede Struktur hemmede Udviklingen af
Udmattelsesrevner. Det allermeste S. (hvad
enten det er fremstillet direkte af Raajernet eller
som Cementstaal) finder dog slet ikke
umiddelbar Anvendelse, men omsmeltes i Digler til
Digelstaal.
E. Su.
Svejsning, Forening af to Metalstykker til et
Hele ved Sammenpresning uden Brug af
Bindemiddel. Sammensvejsningen sker ved Tryk eller
Slag, og Metallerne maa være rene og i
plastisk Tilstand. Kun Bly opfylder i kold Tilstand
denne sidste Betingelse og finder derfor en
udstrakt Anvendelse ved Toldvæsenets
Blyforsegling (se Plombe). Selv i varm Tilstand er
mange Metaller ikke plastiske, idet de
umiddelbart fra at være faste gaar over til at blive
flydende, og tilmed ofte er meget skøre i
Overgangsøjeblikket. For de fleste Metaller er der
dog en Temp., i hvilken de bliver klæbrige, saa
at de kan svejses. Men for at Svejseligheden
skal faa praktisk Bet., maa den være til Stede
inden for Temperaturgrænser, der ikke er alt
for snævre. Nikkel, Kobber og Kobolt kan
svejses, men kun vanskeligt, smedeligt Jern derimod
mere ell. mindre let — des lettere, jo mindre
Kulstof det indeholder; findes der over 1 %, er
det praktisk talt usvejseligt. Det bløde Staal
svejses vanskeligere end Svejsejernet, da dets
Svejsetemperatur ligger inden for snævrere
Grænser end Svejsejernets. Et større
Siliciumindhold (over 0,3 %) formindsker
Svejseligheden, medens indtil 0,2 % Fosfor forøger den.
Jern med 1 % Nikkel lader sig temmelig godt
svejse, men Svejseligheden aftager hurtig med
voksende Nikkelindhold. Krom forringer,
Vanadium forøger Svejseligheden.
S. udføres ved at opvarme Stykkerne til
stærk Glødhede, lægge dem oven paa hinanden
og smede dem sammen, efter at først
Berøringsfladerne er bestrøede med et Flusmiddel
(Svejsepulver), f. Eks. fint Sand, der
forvandler det paa Overfladen dannede Jernilte til
en flydende Slagge, som presses ud ved
Hammerslagene. Selv om S. er mønsterværdig
udført, blher de to Stykkers Forbindelse ikke
intim, der er altid en tydelig Skilleflade, som
under Mikroskopet viser sig at være mere ell.
mindre rig paa Slagge. Man skelner mellem
Lapsvejsning, hvor Stykkerne overdækker
hinanden noget, og Stuksvejsning, hvor
de støder stumpt sammen, hvilket giver en
daarligere Forbindelse. Om Kilesvejsning,
se Staalrør. Medens Svejsejern gøres helt
hvidglødende, bør Staal svejses ved en Temp.
mellem Rød- og Hvidglødhede, højst ved
begyndende Hvidglødhede, for at det ikke skal
blive overhedet. Jo kulrigere Staalet er, des
lavere maa Svejsetemperaturen holdes. Til
kulrigt Staal bruges Boraks som Svejsepulver. Om
Svejsestedets Styrke, se
Svejselighedsprøver. Opvarmningen bør foretages i en
kraftig Ild, saa at Staalet kun behøver at være
kort Tid deri, og S. skal ske ved kraftige, rask
paa hinanden følgende Slag, saa at Operationen
er forbi, inden Staalet er blevet for koldt. Staal
maa derfor helst svejses under Damphammer.
Da Smedningen forringer Tykkelsen, maa man
inden S. eventuelt opstukke Enderne, saa at
Svejsestedet i Beg. er tykkere. Imidlertid bliver
der paa hver Side af Svejsestedet en c. 15 cm
lang Strækning, som udsættes for den høje
Temp. uden at blive tilstrækkelig bearbejdet;
disse Strækninger bliver derfor storkornede og
skøre. Vil man undgaa dette, maa Svejsestedet
udglødes ved en Temp. af 900°, Kornene bliver
da atter smaa.
Den gammeldags Svejsemetode erstattes nu i
udstrakt Grad af nyere, paa hvilke Definitionen
ovenfor ikke altid passer, idet Processen
snarere er en Sammensmeltning end en S. Se
Thermit, autogen S. og elektrisk S.
Sidstnævnte Sted omtales Linie- og
Punktsvejsning.
S. af Støbejern bruges ved Udbedring af
kostbart Støbegods, f. Eks. naar en Skibsskrue
har mistet et Blad, ell. naar en stor Valse er
knækket i Tappen. I sidste Fald kan man
anbringe Brudfladen som Bund i Tapformen og
umiddelbart over den anbringe en
Indløbsaabning og flere Udløbsaabninger. Det stærkt
overhedede Jern ledes ind gennem den første og ud
gennem de andre saa længe, indtil Brudfladen
begynder at smelte; derpaa tilstoppes Afløbene,
saa at Formen fyldes. Ved
Lysbuesvejsning (se elektrisk S.) af Støbejern maa
man ogsaa helst opvarme dette (til svag
Rødglødhede) og lade den smeltende Elektrode være
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
