Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Svendborg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1801: 1912). Hertil kommer som Forstæder:
Pasop-Belvedere i Sørup Sogn og Skt
Jørgensbjerg Forstad samt Pasop i Skt Jørgensbjerg
Sogn, ialt 436 beboede Steder med 3033 Beboere.
Af offentlige og andre Bygninger
samt Institutioner skal nævnes: Kirker
m. m. Af de to Sognekirker er Skt Nikolai Kirke
den ældste og interessanteste; det er en af røde
Munkesten opført treskibet Kirke, hvis ældste
Dele stammer fra 1. Halvdel af 13. Aarh.;
under Ledelse af H. B. Storck er den 1892—94
bleven underkastet en gennemgribende
Restauration. Den anden, Vor Frue Kirke, er lidt
yngre; den er ligeledes bleven restaureret
(1884) under Ledelse af Ove Petersen.
Metodistkirken, Skt Johannes, med Præstebolig og
Menighedshus, er opført 1882 (Arkitekt J.
Eckersberg); Skt Knuds Kirke (rom.-kat.), indrettet
1887 i en tidligere Cikoriefabrik, her er tillige
Præstebolig, Skole og Bolig for Nonneordenen
»Mariesøstrene«; Baptistkirken »Bethania«,
opført 1908 (Arkitekt R. Madsen); den apostoliske
Menigheds Kirkelokale, indrettet 1894;
Bymissionshuset »Bethel«, indrettet 1889, med
Forsamlingssal, Lokaler til Børnebespisning,
Arbejdsstuer m. m.; Missionshuset »Siloam«,
opført 1895 (Arkitekt Th. Hoffmann); Raad-,
Ting- og Arresthuset, opført 1880-81
(Arkitekt C. Lendorf) i gotisk Stil, det ejes af
Amt og By i Forening og indeholder Amts- og
Byraadssal, Retslokaler, Kontorer for Dommer
og Politimester, Lokaler for Statspolitiet m. m.
samt 19 Arrester. Skoler m. m. Det
kommunale Skolevæsens 3 Skoler: Drengeborgerskolen,
opført 1875, Pigeborgerskolen, opført 1900
(Arkitekt Th. Hofmann) og Østre Skole
(Fællesskole), opført 1913 (Arkitekt Gall); ved samtlige
3 Skoler er der ialt 3 Overlærere, hvoraf 1
tillige Inspektør, 47 Lærere og Lærerinder og c.
1400 Elever fordelt i 54 Klasser. Statsskolen,
oprettet 1872 som privat Realskole, senere med
Gymnasium og 1921 overtaget af Staten; den
har Mellemskole-, Real- og Gymnasieklasser, 1
Rektor, 1 Lektor, 12 Lærere og Lærerinder og
c. 170 Elever. Af Privatskolerne modtager de 3
fast Tilskud fra Stat, Kommune og Amt,
nemlig: Ida Holsts Realskole (for Piger, oprettet
1880), ny Bygning 1894 (Arkitekt
Magdahl-Nielsen), den har Dimissionsret til Mellemskole-
og alm. Forberedelseseksamen og c. 250 Elever;
Frousings Mellem- og Realskole, oprettet 1890,
c. 200 Elever: Haahrs Privatskole, oprettet 1894
og flere Gange udvidet, sidst 1924, en
Fællesskole, som dimitterer til alm.
Forberedelseseksmen og forbereder til Seminariet (c. 370 Elever).
Desuden er der af Børneskoler Frøken Jensens
Skole, oprettet 1844, og den katolske Skole. Af
Fagskoler: Teknisk Skole, oprettet 1862, egen
Bygning 1887 (Arkitekt H. Wandall), fra 1897
har den tillige en Maskinistskoleafdeling, ialt c.
360 Elever; Navigationsskolen, privat oprettet
1852 og 1922 overtaget af Staten, nu forenet
med den 1912 oprettede
»Centralundervisningsanstalt i Radiotelegrafi«; Sømandshøjskolen,
opført 1906 (Arkitekt N. C. Kofoed) og senere
udvidet, har Plads til 80—90 Elever og som
stationært Øvelsesskib i Havnen en gl Brig. I denne
Forbindelse skal endvidere nævnes: S. Amts
Museum, oprettet 1908 og 1916 installeret i
den restaurerede gl. »Anne Hvides Gaard«, det
indeholder betydelige historiske Samlinger fra
By og Omegn samt en grønlandsk Samling og
er en selvejende Institution med Tilskud fra
Kommune og Amt; S. By og Amts Bibliotek,
ligeledes selvejende, oprettet 1913, har nu c.
16000 Bd, og 1924-25 var dets Budget c. 35000
Kr og Antallet af udlaante Bd c. 82000, det har
egen Bygning, en tidligere Skole, ombygget
1919—20 (Arkitekt Fritz Jørgensen) med smukke
og velindrettede Lokaler; Teatret, opført 1897
(Arkitekt Th. Hoffmann), ejes af
Borgerforeningen og har 550 Siddepladser.
Sanitære og humanitære
Indretninger. Sygehuset, opført 1890—91 (Arkitekt
Ph. Smidth), ombygget og udvidet 1913
(Arkitekt Magdahl-Nielsen); Tuberkulosehospitalet,
opført 1906 (Arkitekt Magdahl-Nielsen) med 36
Pladser; Epidemisygehuset, opført 1917—20
(Arkitekt Andr. Jensen); disse tre ejes af Amtet
med 2/3 og af Byen med 1/3, de staar under en
fælles Direktion og har tilsammen Plads for 155
Patienter. Julemærkesanatoriet, opført 1914
(Arkitekt A. Clemmensen) for 50 svagelige Børn;
Kommunens ny »Badstue«, opført 1924 (for c.
150000 Kr). Fattiggaarden og
Forsørgelseshjemmet, opført 1872 med Plads for 70 Lemmer,
delt i en Arbejds- og en Forsørgelsesafdeling,
en Fløj af Bygningen benyttes som
Husvildeafdeling; Alderdomshjemmet, opført 1909—11
(Arkitekt Magdahl-Nielsen) og udvidet 1922
(Arkitekt Andreas Jensen), har nu Plads til 87
Alumner. Af egl. milde Stiftelser er der
S. Hospital (»Klosteret«), opr. oprettet 1586 af
Fru Helvig Hardenberg til Arreskov i en
Bygning af det gl. Graabrødrekloster, men ved
Mageskifte med Kommunen flyttet til et 1866
opført Karantænehus; det afgiver nu Bolig for
7 Personer; Borgerstiftelsen, oprettet 1864, har
i en 1875 opført Bygning 18 Friboliger for over
50 Aar gl. trængende uden for Fattigvæsenet;
Asylet »Børnely«, oprettet 1853, Bygning opført
1873 til 120 Børn; »Kvindely«, opført 1898
(Arkitekt Magdahl-Nielsen) med Fribolig for 14
ugifte Kvinder; Købmandshjemmet, opført 1907
(Arkitekt Th. Hoffmann), ejes af
Handelsforeningen og afgiver billige Boliger (senere
Fribolig) for værdige trængende af Handelsstanden
og deres Enker. Desuden er der flere velgørende
Foreninger, saaledes »S. Søkasseforening«,
stiftet 1754 for trængende og forliste Søfolk samt
deres Enker; Prins Valdemars Forening, stiftet
1868 med lgn. Formaal; Caroline Amalies
Stiftelse, stiftet 1842 for trængende Haandværkere
og Fabrikanter og deres Enker;
Hjælpeforeningen, stiftet 1869.
Andre offentlige Bygninger og Anlæg.
Gasværket anlagt 1856 og flere Gange udvidet,
sidst 1915, producerer aarligt c. 1,5 Mill. m3;
Elektricitetsværket, anlagt 1906 (Ingeniør P. A.
Pedersen) og senere udvidet, drives nu med 5
Dieselmotorer, tilsammen 1760 HK. og forsyner
tillige Omegnen, derunder Taasinge med Strøm;
Vandværket, anlagt 1867 (Vandinspektør
Poulsen), 1900 nyt Værk med lukket Reservoir dels
ved Fruerskov og dels paa Ovinehøj, hvortil
Vandet oppumpes, endelig er der 1924 ved
Kildevej opført et Annekspumpeværk med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
