Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Svenska Kyrkans Mission - Svenska literatursällskapet - Svenska literatursällskapet i Finland - Svenska Missionsförbundet - Svenske - Svenske Knolde - Svensk Fyr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den indfødte lutherske Tamulkirke sin egen
Forfatning, og 1921 indviedes den første
Biskop, Dr. fil. E. Heuman (død 1926).
1918 optoges et Missionsarbejde i
Central-Kina. S. K. M. havde 1924 132 Missionærer
(56 i Syd-Afrika, 56 i Indien og 20 i Kina), 1061
indfødte Medarbejdere, 34700 Døbte (deraf
23654 paa Missionsmarken i Indien), og den
samlede Indtægt var 1096640 Kr. Organ: »S.
K. M.’s tidning«. (Litt.: Gunnar
Brundin, »En missionerande Kyrka« [Upsala 1924];
Herman Sandegren, »Svensk Mission
och indisk Kyrka« [Upsala 1924]; J. E.
Norenius, »Bland Zuluer och Karanger«, I—II
[Upsala 1924-25]).
H. C.
Svenska literatursällskapet stiftedes 21.
Jan. 1880 af uppsalensiske Litteraturhistorikere
og Bibliografer. Det har til Formaal at udgive
ældre svenske Litteraturmindesmærker fra
Tiden om ell. efter Reformationen samt
offentliggøre Bidrag til svensk Litteraturhistorie og
Bibliografi. Selskabet har udg. en Række
Skrifter og udgiver desuden i tvangfri Hæfter
Tidsskriftet »Samlaren«.
O. Th.
Svenska literatursällskapet i Finland
stiftedes 7. Maj 1885 af Mænd, som nærede
Interesse for det svenske Sprogs Udbredelse i
Finland. Det har til Formaal at samle alle
Vidnesbyrd om svensk Kulturs Indflydelse i
Landet og at fremme Sprogets Udvikling.
O. Th.
Svenska Missionsförbundet. Dannelsen af
S. M. skyldes fremfor alt Waldenström (s. d.).
Han havde sluttet sig til den af Rosenius (s.
d.) prægede Vækkelse og den Kreds, som
samlede sig omkring Evangeliska
Fosterlands-Stiftelsen (se Bind VIII, S. 575). 1877 førte
Waldenström Spørgsmaalet om fri Nadvernydelse uden
Kirkens Medvirken frem, og da man inden for
Evangeliska Fosterlands-Stiftelsen maatte afvise
et Ønske, der var fremkommet om at udsende
velskikkede Missionærer, selv om de ikke kunde
binde sig til den augsburgske
Trosbekendelse, blev dette den egentlige Aarsag til
Dannelsen af S. M. 2. August 1878.
Denne ny Bevægelses vigtigste
Ejendommelighed viste sig snart at være et
kongregationalistisk Kirkeideal, iflg. hvilket enhver
Menighed var selvstyrende og eneraadende i alle
Spørgsmaal, som kun vedrørte den selv. S.
M.’s Bestyrelse, som bestaar af 12 Medlemmer,
vælges af en Aarskonference, hvortil alle
de enkelte Menigheder sender Repræsentanter
baade for indre og ydre Mission. S. M. har
ingen særlig Trosbekendelse, derfor kan de
Personer, som staar i Arbejdet, have forsk.
Opfattelser i Lærespørgsmaalene. Den eneste
afgørende Betingelse er, at de, saa vidt
Mennesker kan skønne, er troende Kristne. Paa
Missionsmarken har dette medført, at man ikke
alle Vegne følger samme Praksis over for
bestemte Spørgsmaal. Skriften er øverste Norm
for Liv og Lære. Som Formand for S. M.
fungerede i mange Aar E. J. Ekman; men i
Virkeligheden var det Waldenström, som
prægede Arbejdet. Da Ekman 1903 udgav en Bog,
hvori han tog Afstand fra Læren om de evige
Helvedesstraffe, blev han stærkt imødegaaet af
Waldenström, og kort Tid efter afløste
Waldenström ham som Formand. I Ekman’s
Formandstid optoges Missionsarbejdet (1881). Til
Uddannelse af Missionærer har man oprettet
en Skole paa Lidingøen ved Sthlm. 1924 stod
i alt 1507 Menigheder i Tilslutning til S. M.,
hvortil endvidere kommer 1263
Ungdomsforeninger. 1881 begyndte S. M. et
Missionsarbejde i Nedre Kongo blandt Bakongonegrene med
Mukimbung som Udgangspunkt. 1919 optog man
et nyt Missionsfelt i Fransk Kongo. En særlig
Vanskelighed her mødte Missionen fra katolsk
Side, hvortil kom, at al Undervisning i
Dagskolerne maatte foregaa paa Fransk. Foruden
Prædikevirksomhed har S. M. et ret stort
Skolearbejde i Gang. 1925 var der c. 1200 Børn i
Dagskolerne. Arbejdet udførtes ud fra 12
Hovedstationer og 212 Bistationer. De indfødte
Medarbejderes Tal var 484. Til Uddannelse af
disse blev der 1912 oprettet et Evangelist- og
Lærerseminarium i Kingoyi. Paa det sproglige
Omraade har flere af Missionærerne gjort et
banebrydende Arbejde af stor Værdi. 1891 udkom
Ny Testament, oversat af Nils Westlind (død
1895) og 1905 hele Biblen (Ny Testament
revideret) ved K. E. Laman. Sidstnævnte har
ogsaa udg. en Kongo-Grammatik samt en stor
Ordbog (Fransk-Kongo; Kongo-Fransk). For
hans Fortjenester hædrede Univ. i Upsala
Laman med den teol. Doktorgrad 1915.
Lægemissionen har medført en tydelig Nedgang i
Sovesygetilfældene, som tidligere har hærget
disse Egne. 1924 udførtes Arbejdet ved Hjælp
af 75 Missionærer; det samlede Antal Kristne
var 15118.
Missionen i Kina begyndte 1890 i Wuchang
(Hupeh-Provinsen) og blev i de flg. Aar
udvidet til en Række andre Byer. 1893 blev to
Missionærer myrdede under et Opløb i
Wuchang. 1905 oprettedes en Skole til Uddannelse
af Lærere og Evangelister. 1924 arbejdede 61
Missionærer ved Hjælp af 158 indfødte
Medhjælpere paa 8 Hovedstationer og 44
Bistationer. De Kristnes Antal var 2558. Endvidere
har S. M. en Mission i Øst-Turkestan, hvor
28 Missionærer arbejder, hvortil kommer
Mission i Rusland, Kaukasien samt
Sømandsmissionen. (Litt.: J. E. Lundahl, »Vår yttre
Mission« [Sthlm 1916]; G. Olén, »Svenska
Missonsbragder« [S. M.’s Organ:
»Missionsförbundet«]).
H. C.
Svenske, et alm. Navn for Grønirisk
(Ligurinus chloris).
Svenske Knolde, Jyllands Vestkyst, flere
indtil 15 m høje Sandklitter paa Skallingens
Sydvestside. Her findes en Redningsstation.
G. F. H.
Svensk Fyr er et i Danmark meget
benyttet Byggemateriale. Man skelner mellem
sydsvensk, midtsvensk og norrlandsk.
1) Til sydsvensk Træ regnes gerne
Træ, der er udskibet fra en Linie ikke
nordligere end Varberg—Vestervik. Træet
benævnes ofte efter Udskibningsstedet (Kalmartræ,
Halmstadtræ), og da dette i tidligere Tid
udelukkende forsynedes fra den nærmeste Omegn,
kunde man fra Udskibningsstedet slutte til
Kvaliteten; nu er Forholdet anderledes. De gl.
fortrinlige Skove ved Kalmar, Vestervik og
Oscarshamn, hvis Træ udskibedes fra disse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
