Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sverdrup, Johan - Sverdrup, Otto
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Oftedal (s. d.) — skilte sig ud fra det gl. Venstre,
som nu antog Navn af det »rene« Venstre.
Gruppen indgik en Koalition med Højre og
forkastede paa Stortinget 1885 Forslaget om
Digtergage. Ved Valgkampen s. A. kom det til
aabent Brud mellem de to Fraktioner af
Venstre, og hertil medvirkede S., som fra nu af
helt fulgte sin Brodersøns Politik. Da
Kielland-Sagen Aaret efter atter kom frem paa
Stortinget, tog han udtrykkelig Afstand fra den. Hvor
grundigt hans tidligere Partis Frafald fra ham
var, viste sig med endnu mere overbevisende
Styrke under Behandlingen af et af ham og
Jacob S. i Forening for Stortinget 1886 fremsat
Forslag til Lov om Menighedsraad og
Menighedsmøder; dette blev nemlig 25. Juni 1887
enstemmig forkastet af Odelstinget og dermed
skrinlagt, — et uhørt parlamentarisk Nederlag,
der ikke kunde undlade at faa Følger paa
Regeringens Sammensætning. For S.’s personlige
Vedk. kom som Tilgift til den stigende Uvilje
lige over for Regeringens alm. Politik en
ulmende Misstemning lige over for hans Holdning
i Unionssagen. Skønt S.’s to store
Programsager, Hærreformen og Juryloven, blev
vedtagne af Stortinget 1887, indtraadte dog
Dekompositionen inden for hans Regering Høsten s. A.
i et kritisk Stadium, idet Statsraaderne Astrup,
Arctander og Kildal 13. Oktbr indgav deres
Afskedsansøgninger. Disse blev imidlertid ikke
bevilgede før 17. Febr 1888, og den langvarige
latente Ministerkrise ledede til en af
Repræsentanten Blekastad foreslaaet Dagsorden, der
udtalte Mistillid til Regeringens Sammensætning,
og som fremkaldte en fem Dages Debat i
Stortinget (27. Febr.—2. Marts 1888). S. gjorde
herunder Forslagets Forkastelse til Genstand for et
Kabinetsspørgsmaal og fremtvang herved denne.
Men hans Stilling var bleven haabløs. Og end
yderligere uholdbar blev den ved hans Kollega
O. Richter’s Afgang som Statsminister i Sthlm
6. Juni og Død for egen Haand 15. Juni. Den
politiske Oprevethed og Bitterheden mod S. fik
nu Udtryk i et nyt, denne Gang af J. Steen 28.
Juni fremsat Forslag om Mistillidsvotum,
hvilket dog — for at imødekomme S.’s Ønske om
at faa sin Politik indanket for Valgenes Domstol
— ogsaa denne Gang, efter S. Jaabæk’s
Modforslag, forkastedes (5. Juli). En sidste Chance var
altsaa S. given til at genoprette sin sunkne
politiske Anseelse. Appellens Udfald blev imidlertid
tilintetgørende. Efter en Valgkamp, bitrere end
nogensinde, og hvorunder det rene Venstres
mest fremskudte Mænd blev »nedhuggede« af
S.’s Tilhængere, fremgik der et Valg, der
betegnede en fuldstændig Forrykkelse af
Partiforholdene, idet Højre fik 51 Pladser i Stortinget,
medens Venstre reduceredes fra c. 50 til 38 og
de »Moderate« fra c. 35 til 22, hvortil kom et
Par »vilde«. Regeringens Parti var saaledes
skrumpet sammen til en ubetydelig Minoritet.
S. var imidlertid uvillig til at tage
Konsekvenserne heraf ved at afgaa. Da det nyvalgte
Storting traadte sammen Febr 1889, fremsatte C.
Berner Forslag til et i skarpe Udtryk affattet
Mistillidsvotum. Dettes Vedtagelse strandede
imidlertid paa Højre, der endnu ikke fandt
Tiden inde til at overtage Magten. Den nu
indtraadte Forvirring var dog ikke længe til at
udholde, og 26. Juni s. A. fremkom Højres
Fører E. Stang (s. d.) med det sidste af den
lange Række Mistillidsforslag, det skulde blive
S.’s Skæbne at opleve. Det kom imidlertid ikke til
Behandling, idet S. 2. Juli indgav sin
Afskedsansøgning, der bevilgedes 12. s. M., hvorefter
det blev overdraget E. Stang at danne den ny
Regering. S. gik ud af det offentlige Liv som
en Mand uden politisk Tillid og Indflydelse,
ensom og isoleret.
I de flg. Aar levede han som Privatmand paa
en Ejendom (»Nordal«), han var tilflyttet i
Østre Aker, sysselsat med Planer til en
Reorganisation af Venstrepartiet. En Frugt heraf blev
hans Brochure »Fra Venstremænd til
Venstremænd« (1890), det eneste Skrift, hvormed han
fremtraadte for Offentligheden. For øvrigt
indskrænkede hans litterære Produktion sig til
enkelte Avisartikler og Foredrag; det var kun i
Navnet, at han fra Septbr 1876 til Maj 1878
havde forestaaet Redaktionen af Bladet
»Verdens Gang«. Med det i nævnte interessante
Skrift udviklede Program, der betegnede en
Tilbagevenden fra hans Side til det gl. Venstre,
fremstillede han sig under megen Modbør som
Kandidat til Valgene 1891 og blev kaaret af
Stavanger Amt, dog kun som dets 5.
Repræsentant. Da S. saaledes efter 2 1/2 Aars Fravær
atter skulde genindtræde i det offentlige Liv,
denne Gang som Stortingsmand, naaede han
ikke længere end til Tingets Tærskel. Han var
nedbrudt, syg og lidende, og 17. Febr 1892
ramtes han af en Hjertelammelse, der endte dette
anspændt virksomme Liv. Efter Stortingets
derom enstemmig fattede Beslutning foregik
hans Jordefærd paa Statens Bekostning og
under usædvanlig Højtidelighed. Hans Buste i
Marmor, udført af O. Castberg, var som en
Gave fra Stortingsmænd og Venner uden for
Tinget bleven opstillet i Stortingets
Forsamlingssal 6. Juli 1884; i Stortinget hænger ogsaa
Chr. Krogh’s store Maleri af ham. (Litt.:
»Norsk Forf.-Leks.« V, hvor der meddeles en
for S.’s personlige og Norges politiske Historie
yderst værdifuld Materialsamling og Bibliografi;
W. S. Dahl, »J. S. Et Stortingsbillede«, Bd
I—III [Oslo 1899-1904]; J. Løvland, Art.
J. S. i »Nordmænd i det 19. Aarh.«, Bd II [Oslo
1905]; A. M. St. Arctander, »De
Sverdrup’ske Ministerkriser« [Oslo 1888]; Lars A.
Havstad, »J. S. Taler holdt i Stortinget
1851—1881« [Kbhvn 1882]; Halvdan Koht, »J. S.«,
I—III [Oslo 1918-25]).
(K. V. H.). Edv. B.
Sverdrup, Otto, norsk Opdagelsesrejsende,
f. i Bindal 31. Oktbr 1854. Som Dreng færdedes han
stadig i Skov og Mark og blev en dygtig Jæger
og Skiløber. 17 Aar gl tog han ud som Sømand,
foer senere som Styrmand og Kaptajn, indtil
han slog sig ned ved Stenkjær. Da Nansen
1888 foretog sin Grønlandsfærd, var S. en af
hans Ledsagere, og Nansen’s Skildringer viser
noksom, hvor meget det skyldtes S.’s Mod,
Udholdenhed og Snarraadighed, at denne
Ekspedition forløb saa heldig. Da Nansen 1893 drog
ud paa sin store Polarekspedition med »Fram«,
blev Skibets Førerskab betroet S., og da
Nansen og Løjtnant Johansen 14. Marts 1895 forlod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
