Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sverige (Naturforhold)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
9817 km, hvoraf 7624 km er Kystlinie; 536 km
falder paa Grænsen mod Finland og 1657 paa
Grænsen mod Norge. Disse Tal maa dog
betragtes med Forbehold, idet navnlig
Beregningen af Kystlinien altid maa blive i høj Grad
skønsmæssig.
Geologi. Geologisk set er S. et meget
gammelt Land, hvis Hovedmasse gaar tilbage
til Jordhistoriens ældste Tider. Største
Delen af S. har eksisteret som Kontinent
uafbrudt siden Slutningen af Silurtiden. Skåne
var dog sænket under Havet fra Trias- til
Tertiærtiden, og i senglacial Tid laa Mellemsverige
og Dele af Sydsveriges Kystegne dækket af det
senglaciale Ishav (i Danmark kaldet
Yoldiahavet).
De forskellige geologiske Formationer
beregnes at udgøre følgende Procentmængder af S.’s
Areal: Arkæiske Dannelser (Grundfjeld) 78 %,
prækambriske Sedimenter (algonkiske
Dannelser) 9,1 %, Kambrium-Silur 12 %, Trias 0,4 %,
Rhæt-Lias 0,16 % og Kridt 0,7 %. Der findes
kun Spor af Tertiær. De fire sidstnævnte
Formationer forekommer kun i Skåne. Desuden
findes kvartære Aflejringer af Grus, Sand og
Ler, som danner et temmelig ufuldstændigt
Overfladedække.
Arkæiske Dannelser er
fremherskende i Landet S. f. Siljan og Väster Dalälven
samt i den østlige Del af Nordsverige, som i
V. begrænses af en Linie over de store
Højlandssøer, Ø. om Storsjön og V. om Siljan. De
omfatter mange forskellige Bjergarter som
Gnejser, Granitter, Kalksten, Leptit, Porfyrer,
Glimmerskifre, Lerskifre, Kvartsit og Diabaser.
— S.’s arkæiske Omraader: Den sydvestsvenske
Gnejsregion omfatter den Del af Syd- og
Mellemsverige, som ligger V. f. en Linie fra
Sölvesborgegnen i Blekinge til Nordøstenden af
Vänern og videre langs Klarälven ind i Norge.
Blandt Gnejserne er her særlig Jerngnejs og
stribet Gnejs fremherskende. Den røde
Jerngnejs, som er den almindeligste, har Navn efter
sit rigelige Indhold af Jernkorn
(Magnetjernsten og Jernglans). Den stribede Gnejs er graa
og gaar mange Steder over i Gnejsgranit.
Granitter forekommer som store linseformede
Partier i Gnejsen, bl. a. den mærkelige gulgrønne
Varberggranit. Et stort Granitomraade findes
i Bohuslän. Der findes hverken Jernmalmlejer
eller krystallinsk Kalksten i dette Omraade,
men langs Østgrænsen strækker sig fra
Värmland til Skåne et Strøg af Stokke og Gange af
Hyperit, som bl. a. omfatter Tabergs Malmbjerg
i Småland. I Gnejsomraadet forekommer flere
Steder yngre metamorfoserede Sedimenter, som
er foldede ind i Gnejsen. Dette er Tilfældet
med Västanåfeltet mellem Skåne og Blekinge.
Det bestaar af hvide Kvartsitter, Leptit, Porfyr,
Diabas og gennemsættes af yngre Granitter. Et
Omraade af lignende Art er Åmålfeltet ved
Vänerns vestlige Bred, som bestaar af
Konglomerater, Kvartsit, Diabastuf, porfyriske
Dagbjergarter og ligeledes med Gange af yngre Granit.
Horssjöberget i Värmland hører ogsaa herhen
og bestaar af Kvartsit og metamorfoserede
Porfyrer. Endelig maa inden for det sydvestsvenske
Gnejsomraade nævnes Dalformationen eller
Dalslandsformationen, der omtales senere. —
Det sydøstsvenske Granit- og Porfyromraade
begrænses i V. af den sydvestsvenske
Gnejsregion og i N. af en Linie fra Västervik til
Vätterns Nordende, medens det i Ø. og Syd naar
ud til Østersøen. De fremherskende Bjergarter
er her en Mængde mineralogisk og strukturelt
forskellige Granittyper, Smålandsgranitter,
som undertiden har smukke blaa Kvartskorn
(Växiögranit, Västervikgranit m. fl.). Ind
gennem Granitomraadet strækker sig i øst-vestlig
Retning brede Bælter af gamle vulkanske
Dagbjergarter som Kvartsporfyrer, Trakytter og
Tuffer, der ofte minder om Hälleflinta eller
Hälleflintporfyrer og Leptit. De er ældre end
Granitterne.
Det sydøstsvenske Granitomraade er fattigt
 |
| Geologisk Kort. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
