Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sverige (Hær og Flaade) - Sverige (Retsvæsen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1 Overfeltlæge, 4 Feltlæger, 101 Regiments- og
Bataillonslæger.
Dyrlægekorpset bestaar af 1
Overfeltveterinær og 25 andre Dyrlæger af forskellige
Grader.
Ved Forsvarsordningen af 1925 er
Forsvarsudgifterne betydelig nedsat.
Besparelsen er sket paa Bekostning af
Officers-, Underofficers- og faste
Mandskabsstillingers Antal, reduceret fra 16928 efter Hærloven af
1914 til 8350, og ved i Forbindelse hermed at
ophæve en Del Afdelinger m. fl. (bl. a. 8
Fodfolksregimenter og 33 Eskadroner) samt ved at
nedsætte Uddannelsestiden og den aarlige
Tilgang af værnepligtige.
Derimod er Flyvervæsenet betydeligt udvidet.
Det er selvstændigt og fælles for Hær og Flaade.
Hæren har faaet et moderne Materiel, bl. a. et
Luftværnsartillerimateriel motoriseret svært
Skyts, Panserautomobiler ved Rytteriet,
Motorvognsformationer ved Trainet o. s. v., og der
er truffet Bestemmelse om et økonomisk
Krigsberedskab.
Foruden til de i Hærloven fastsatte
Formationer findes der det fornødne uddannede
Mandskab og afskedigede Befalingsmænd til endnu i
en Aarrække ved Mobilisering at kunne opstille
2 Reservearméfordelinger.
Til det frivillige Skyttevæsen var der for
Budgetaaret 1925—26 bevilget 500000 Kr. Der er i
de senere Aar gennemsnitlig afgivet 12 1/2 Mill.
Skud paa det frivillige Skyttevæsens Skydebaner.
Af Fæstningsanlæg er Boden, Vaxholm og
Karlskrona samt Tingstedpositionen paa
Gotland bibeholdt, medens Karlsborg Fæstning
nedlægges. Besætning til Vaxholm og Karlskrona
afgives henh. af Svea Livgarde og Kronobergs
Regiment.
O. F.
Søværn. Udviklingen af S.’s Søværn har fra
de tidligste Tider løbet parallelt med Danmarks.
De to Nabomagter ved Indsejlingen til
Østersøen har i mange Aarh. stræbt efter
Herredømmet i dette Hav og derfor idelig ligget i Strid
med hinanden. Mangen Kamp er udkæmpet paa
Søen mellem de to Nationer med omtr. lige
store og ensartede Stridskræfter. S. fik dog p.
Gr. a. sin Størrelse til sidst Overtaget, og fra
Slutn. af forrige Aarh. udviklede Landet sin
Flaade i langt højere Grad, end Tilfældet var
i Danmark, særlig af Hensyn til en anden af
Landets Naboer, Rusland. Ved Verdenskrigens
Udbrud 1914 havde S. en Flaade, bestaaende af:
12 Kystforsvarsskibe paa 3300—4650 t, bygget
ell. ombygget i Perioden 1899—1905, som Regel
bevæbnet med 1 à 2 21 ell. 25 cm, 6 à 8 15 cm
ell. 12 cm samt mindre Kanoner, Fart 15—18
Sm., Besætning 269—338 Mand; 7 pansrede
Kanonbaade (ældre Monitorer), 1 Panserkrydser
paa 4800 t med 8 15 cm, 14 7,5 cm og 3 3,7 cm
Kanoner, Fart 22,7 Sm., Besætning 332 Mand,
særlig benyttet til at vise Flaget paa oversøiske
Pladser; 4 Kanonbaade, 13 Jagere, 31
Torpedobaade af 1. Klasse, 14 af 2., 6 Undervandsbaade
samt Special- og Hjælpeskibe. Under Bygning
var 1 Slagskib (»Sverige«) paa 7600 t samt 4
Undervandsbaade. S. holdt sig neutral under
Krigen, men med Flaaden udrustet til
Neutralitetsforsvar. Under Krigen byggedes foruden
ovenn. »Sverige« 2 Slagskibe af samme
Størrelse. Bestykningen paa disse Skibe er 4 28 cm,
8 15,2 cm, 4 7,6 cm, 2 7,6 cm
Antiluftvaaben-Kanoner, 2 Torpedoudskydningsrør, Fart 24
Sm.; Besætning 408 Mand. S. har f. T. et
Nedrustningsforslag under Overvejelse. Større
Nybygninger sættes ikke i Arbejde, men det mest
moderne af det gamle Materiel vedligeholdes,
og det er vedtaget i alle Tilfælde i Tidsrummet
1924—29 at bygge 2 store Jagere, 2
Undervandsbaade og 2 Motortorpedobaade. S.’s
Flaade bestaar f. T. af de ovenn. 3 Slagskibe, 2
Kystforsvarsskibe under 20 Aar med
tilsammen 8500 t samt 9 over 20 Aar, 1
Panserkrydser som ovf. nævnt, 9 Jagere under 20 Aar paa
460—500 t Stykket, 5 ældre Torpedokrydsere,
17 1 Kl.’s Torpedobaade, bygget efter 1908;
12 Torpedobaade af 2. Kl., hvoraf 2
Motorbaade, bygget 1920. 18 Undervandsbaade, af
hvilke 5 paa 460 t Stykket er bygget efter 1920.
Endvidere Mineskibe, Vedetbaade, Specialskibe,
Skoleskibe m. m.
Der uddannes aarlig c. 2400 Værnepligtige; de
staar 15 Aar i Linien og 8 Aar i Landstormen.
Antallet af Officerer og Underofficerer er c. 800.
Flaadestationer haves ved Stockholm og
Karlskrona. Bistationer ved Göteborg og Gustafsvik.
Værfterne ved disse Stationer bygger dog ikke
større Skibe; disse bygges paa de private
Værfter i Bergsund, Stockholm, Lindholmen og
Götaverken i Göteborg, Kockum, Malmö og
Motalaverket. Den aarlige Udgift til Flaaden er f. T.
c. 41 Mill. Kr.
C. B-h.
Retsvæsen.
Saa langt historiske og retlige Kilder gaar
tilbage, finder man S.’s Retsvæsen knyttet til de
enkelte Provinser (»landskap«) og disses
»lagman« ɔ: en Folkets Ombudsmand, der
aabenbart er fremgaaet af en tidligere Periodes
Bevarer af Religion og Sædvaneret.
Da Landet toges i Besiddelse af »Svear« og
»Götar«, befolkedes først Egnene om de store
fiskerige Søer, og de naturlige Grænser: Sø,
Hav, Fjelde, Skove mellem de forskellige
Landsdele bevirkede, at Udviklingen inden for hver
af dem foregik med en vis Selvstændighed.
Hvert »Landskap« blev som et Rige for sig med
sit »Lagting«, sin »Lagmand« og sin »Lag«.
Dette vedblev, selv efter at Landsdelene var
enedes om at vælge en fælles Konge.
Lagmandens »laghsaga« ɔ: hans Retsforedrag vedblev
at være det normgivende, blev ved Folkets
Samtykke paa Tinge Lov, og opkaldtes endog
efter vedkommende Lagmand. Disse forskellige
»laghsagor« samledes lidt efter lidt til et Hele,
en »Landskapets Lag«, som senere nedskreves
og efter Tidens Krav revideres under
Samvirken mellem Kongen, Lagmanden, Landstinget
og Kirken. Der findes 8 saadanne
Landskabslove, nemlig: Vest- og Østgöta-, Smålands-,
Upplands-, Södermanna-, Vestmanna-,
Helsinge- samt Gottlands-Lovene. Den ældste af
dem er den ældre Vestgöta-Lov, der er
nedskrevet i 13. Aarh. Omtrent samtidig med
Landskabslovenes Nedskrivning fik S. særlige
Stadsretter.
Samtidig med Landskabslovenes Revision
begynder en Lovgivning efter kongeligt Initiativ,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
