Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre / 717 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sverige (Samfærdselsmidler) - Sverige (Handel og Skibsfart)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

store indre Vandveje føres ud i Østersøen og
Kattegat, og er for saa vidt naturlige Havne,
men de er teknisk udbedrede og udstyrede med
store Ofre af Arbejde og Omkostninger.
Stockholms Havn blev 1923 anløbet af 71000 Fartøjer
med 5,7 Mill. Nettotons; de lossede 2,6 og
lastede 0,3 Mill. Tons Gods. Göteborgs Havn blev
anløbet af 45000 Fartøjer med 8,4 Mill. Tons,
der lossede 1,5 og lastede 1,0 Mill. Tons Gods.
Malmö Havn er anløbet af 12000 Fartøjer med
4,7 Mill. Tons; losset 0,7, lastet 0,2 Mill. Tons
Gods. De nævnte 3 Byer har i de senere Aar
udvidet deres Havne med særlige Frihavne.
Antallet af Havne er — især naar Havnene ved
Indsøerne regnes med — meget stort, idet dog
adskillige kun er Udskibningssteder for
Trælasten, hvor der daarlig nok kan tales om et
egentligt Anlæg af en Havn.

S.’s Handelsflaade steg fra 1830—70
fra 1841 til 3376 Skibe med henholdsvis 130000
og 347000 Nettotons. I 1870’erne naaede
Sejlskibsflaaden sin Kulmination, og samtidig
øgedes Flaaden med et stort Antal Dampskibe, men
derefter indtraadte en Stagnation, idet
Tilgangen af Dampskibe kun omtrent modsvarede
Afgangen af Sejlskibe; fra Slutningen af 1890’erne
har Handelsflaades dog atter været i
Fremgang, bortset fra Krigsaarenes Tab af Skibe.
Udviklingen ses af følgende:

	Damp- og Motorskibe		Sejlskibe		Ialt
	Antal	Nettoton.	Antal	Nettoton.	Nettoton.
1875	664	83000	3573	424000	507000
1895	773	181000	2030	302000	483000
1915	1278	689000	1422	137000	826000
1925	1371	905000	1212	91000	996000

Göteborg og Stockholm er Hjemsted for de
fleste Damp- og Motorskibe. I Göteborg er af
større Rederier hjemmehørende Tirfig,
Trans-Atlantic, Svenska-Ostasiatiska, Svenska Lloyd,
Svenska Amerika Mexiko med flere med
tilsammen 288 Skibe med 341000 Tons netto; i
Stockholm findes af Rederier Grängesberg-Oxelösund,
Svea, Nordstjernan med flere med tilsammen
335 Skibe med 220000 Tons netto. S. har i de
senere Aar sat adskilligt ind paa, ligesom
Staten har subventioneret Rederierne til at blive
Deltagere i Farten paa Verdenshavene og har i
dette Øjemed forøget sin Flaade med store,
moderne indrettede Damp- og Motorskibe; af
saadanne Skibe paa 5000 Tons brutto og
derover havde S. i 1910 kun 6, i 1923 36.
Handelsflaaden opsejlede (1923) i samlet Fragt 248 Mill.
Kr, hvoraf for Gods i Fart paa Udlandet 185
Mill. Kr. Til Belysning af Omfanget af
Skibsfarten mellem S. og Udlandet anføres:

1924		Antal Skibe	Nettotonnage 1000 t
Ankomne	med Last	18996	9704
—	i Ballast	7534	2535
Afgaaede	med Last	20103	10408
—	i Ballast	6519	1922
Samlet Tonnage		24569

Af den samlede ind- og udgaaede Tonnage
var af svensk Nationalitet (i 1000 Tons): 11447,
dansk 4015, norsk 1913, tysk 4217 og engelsk
1371.
J. D.

Handel og Skibsfart.

For S.’s Handel med Udlandet har
Vilkaarene ikke altid været gunstige; den har
indtil de senere Aar været af et ret begrænset
Omfang, men har dog taget et stort Opsving
under den almindelige Fremgang, der særlig i
den sidste Snes Aar karakteriserer S.’s
Næringsliv.

I Middelalderen var Handelen i Hænderne
paa de tyske Hansestæder, især Lybeck; i 12.
og 13. Aarh. naaede Visby paa Gotland dog
frem til at blive en stor og rig Handelsby, men
dens Storhedstid var forbi, da den gamie
Handelsvej fra Vesteuropa til Rusland efter
Korstogene ikke længere gik over Østersøen, og
efter Valdemar Atterdag’s Plyndringstog 1361 var
dens Skæbne beseglet. Gustaf Vasa arbejdede
paa at skaffe svenske Produkter ny Markeder;
hidtil var de ikke naaet uden for
Østersølandene; og Gustaf II Adolf fortsatte denne Politik
særlig med Henblik paa Afsætningen af S.’s
Jern. Stockholm fik herved voksende Betydning
som Handelsplads. Fremmed, navnlig hollandsk
Kapital, blev interesseret i S.’s Industri og
Handel, og monopoliserede Kompagnier, f. Eks.
for Eksport af Kobber og Tjære, dannedes, men
bestod kun kort Tid. Under »Frihedstiden«
vandt de merkantilistiske Ideer stærkt Indpas;
1724 udstedtes en »Produktplakat«, svarende til
Englands Navigationsakt. Holland afløstes i
nogen Grad af England som S.’s Hovedforbindelse
i Afsætningen af dets Produkter, og gennem
Ostindiska Kompagniet (1731—1813) kom S. i
Handelsforbindelse med det fjerne Østen. Den
uafbrudte Fredsperiode, S. siden 1814 har haft,
gav Handelen gode Udviklingsmuligheder og en
jævn Fremgang. Fra 1820’erne modificeredes
den hidtil strengt merkantilistiske
Handelspolitik, som man dog først i 1850’erne definitivt
brød med. Øresundstoldens Ophævelse (1857) og
Forbedringer i Samfærdselsforholdene saavel
som Overgangen til Frihandelssystemet ved
Handels- og Søfartstraktaten med Frankrig 1865
bidrog paa forskellig Maade til
Handelsomsætningens Fremgang, saaledes at den fra at
udgøre 192 Mill. Kr aarlig i 1861—65 stiger til
439 Mill. Kr i 1871-75. Ved Toldlovene af 1888
og 1892 ændres Kursen atter i protektionistisk
Retning, og Toldloven af 1911, der var en Følge
af en Handelstraktat med Tyskland, var en
Fortsættelse af denne Kurs. En særlig Ordning
for den indbyrdes Handel og Skibsfart mellem
S. og Norge, Mellemrigsloven, havde bestaaet
allerede fra 1815; den fornyedes 1825 og
udvidedes betydeligt 1874; den fremmede de to
Landes Omsætning af egne Produkter, men
protektionistiske Hensyn i begge Lande hindrede
en Fortsættelse af denne Ordning, der ophørte
i 1897. Beskyttelses-Tendensen, der stadig gør
sig gældende i S.’s Handels- og Toldpolitik, har
dog ikke hindret en fortsat stærk Fremgang i
Ind- og Udførslen, der er støttet ved
statssubventionerede Dampskibsforbindelser, Udvidelser
af Konsulatsvæsenet, Oprettelse af
Handelskamre i Stockholm og en halv Snes andre svenske
Byer, foruden i forskellige Byer i Udlandet,
Oprettelse af Kreditoplagsinstitutioner,
Frihavne i Stockholm, Göteborg og Malmö o. s. v.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>