Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sverige (Handel og Skibsfart) - Sverige (Industri)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Udvikling. 1908 var der 562 Foreninger med
668 Udsalg, 100000 Medlemmer og en
Omsætning paa 31 Mill. Kr; 1925 var der 996
Foreninger med 2562 Udsalg, 386000 Medlemmer og en
Omsætning paa 272 Mill. Kr. En betydningsfuld
Støtte har Foreningerne haft i det 1899 dannede
Kooperativa forbundet.
Det centrale Institut i S.’s Bankvæsen er
Sveriges Riksbank, oprettet 1668. Fra 1830’erne
tilkom en Række private »solidariske« Banker,
der var seddeludstedende, indtil en Lov af 1903
ophævede deres Ret hertil; ved Siden af disse
opstod private (enskilda) Aktiebanker uden
Seddeludstedelse. Antallet af solidariske Banker er gaaet
tilbage fra 27 i 1875 til 10 i 1925, Antallet af
Aktiebanker steg derimod fra 10 i 1875 til 63 i
1910, men Antallet er ved Sammenslutninger og
Likvidationer efter Krigsaarene gaaet ned til
22 i 1925. De bestaaende 32 private Banker har
(1925) i Grundfonds 525 Mill. Kr, i Reserver 279
Mill. Kr. Af Sparebanker er der c. 500 med 2 1/2
Milliard Indestaaende, og desuden indestaar i
Postsparebanker 165 Mill. Kr. Saavel disse
Pengeinstitutter som Forsikringsanstalter i de
forskellige Brancher indtager en høj Standard
og er under Tilsyn fra Statens Side. De største
Privatbanker er Sthlm’s enskilda Bank, S.
Handelsbanken, Skandinaviska Kreditaktiebolaget,
Göteborgs Bank og Mälarebanken.
J. D.
Industri.
Haandværket har i sin oprindelige
Teknik og i de retslige Former, hvorunder det har
været indordnet allerede fra det 13.—14.
Aarhundrede, været under stærk Indflydelse af
indvandrede Tyskere. Laugsordningen
haandhævedes i de følgende Aarhundreder til Tider
strengere, navnlig saaledes at Købstædernes Eneret
til Haandværkernæringens Udøvelse og
Laugsmedlemmernes Eneret til deres Fags Udøvelse
indskærpedes, til Tider mildere, som da
Adelsprivilegierne (1612) gav Adelen Ret til frit at
holde Haandværkere til Godsets Behov, eller
som naar Statsmagten i senere Perioder (bl. a.
Axel Oxenstierna) søgte at hævde sig over for
Laugene ved at begrænse eller helt afskaffe
deres Privilegier. I 1720’erne udstedes
forskellige Forordninger om Frimestre, men under
Laugenes Modstand imod dem fik de kun ringe
Betydning. I 18. Aarhundrede opstaar
Manufakturer og Fabrikker, der fordrer en friere
Stilling uden for Laugene, og 1739 udstedes
»Manufakturprivilegierne« herom. Gustaf III’s
Industripolitik fortsatte under Indflydelse af
Statssekretæren Liljencrantz i samme Retning,
men først i 1820’erne fik Udviklingen mod
Næringsfriheden betydende retslige Udtryk i
forskellige Forordninger, hvori Grænserne mellem
Laugshaandværkere og Manufakturister søgtes
fastlagt. 1846 afløstes Laugene af
Haandværkerforeninger, der dannede Overgangen til den
fuldstændige Næringsfrihed, der indførtes 1864.
Da gamle tvungne Organisationer for
Haandværksfagene er herunder afløst af frie
Foreninger, der nu staar samlede i »Sveriges
hantverksorganisation«, og trods Industriens stærke
og mangesidige Gennembrud har Haandværket
hævdet en betydelig økonomisk og kulturel
Standard.
Nævnes bør særskilt den svenske
Husindustris (hemslöjds) ejendommelige og højt
udviklede Stilling, hvis Oprindelse gaar langt
tilbage, og som er opretholdt dels ved en levende
Sans hos Befolkningen for smukke fra det ene
Slægtled til det andet nedarvede Mønstre og
Farvesammensætninger i Vævninger og
Træarbejder, dels i mange Bopladsers afsides
Beliggenhed og Mangelen paa Beskæftigelse i de
lange Vinteraftener, i hvilke Hjemmearbejdet
blev en god Underholdning og en ikke ringe
Bifortjeneste, hvad enten Arbejdet skulde
anvendes i Hjemmet, i Bedriften eller til Salg.
Hemslöjden har stadig Udbredelse i store Dele
af Landet og søges opretholdt gennem særlige
Foreninger og Skoler (Handarbetets Vänner
m. fl.).
De ældste Grene af S.’s Industri er
Brydning af Malm samt Udvinding og den raa
Tildannelse af Jern m. fl. Metaller. Allerede i 13.
Aarhundrede fandtes flere Steder i saakaldte
Bergslagen, Egnen midt i Landet N. f. de store
Søer, en egentlig Bjergværksdrift, der i teknisk
Henseende stod paa et for sin Tid højt udviklet
Standpunkt. I øvrigt skal man frem til Gustaf
Vasa’s og Karl IX’s Tid (1550—1600) før man
træffer Begyndelsen til en egentlig Industri:
Vaaben- og Klædefabrikker og Tilvirkning af
Tjære, der var en vigtig Eksportartikel. En
Banebryder for den industrielle Udvikling i S.
blev i den følgende Tid den fra Holland
indvandrede Louis De Geer (død 1652), der i
Dannemora og Finspång anlagde Jernværker og
Fabrikker og gjorde Norrköping til et vigtigt
Udskibningssted; flere ny Industrier, bl. a.
Eskiltunafabrikkerne, hører omtrent samme Tid
til. Nævnes maa endvidere Jonas Alströmer
(1685—1761), der gjorde sin Fødeby, Alingås
(Västergötland), til for en Tid at være S.’s
vigtigste Industriby med en stor
Tekstilfabrikation, der begunstigedes fra Statens Side ved høj
Told og Subventioner. I Overensstemmelse med
Merkantilsystemet blev paa samme Maade
andre Industrier hjulpne frem, men i sidste
Halvdel af 18. Aarhundrede sygnede en hel Del af
de kunstigt fremdrevne Fabrikker atter hen.
Perioden bevirkede dog en almindelig industriel
Fremgang i S. af varig Betydning. I Slutningen
af 18. og gennem 19. Aarhundrede kom S.
forholdsvis hurtigt med i den Udvikling, der er
bestemt af de store tekniske Opfindelser
(allerede 1804 indførte Edelcrantz de første 4
Dampmaskiner fra England til S.) og den fri Ret til
Nærings Udøvelse.
Af den gennem mange Aar førte og meget
omfattende Statistik, der foreligger om S.’s
Haandværk og Industri, skal først anføres, at
til disse Erhverv hørte i % af den samlede
Befolkning: 1870 9,5, 1890 16,2, 1910 27,4 og 1920
31,4, eller ved Folketællingen i 1920 et samlet
Antal Personer paa 1851000, jfr. følgende Tabel:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
