Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre / 724 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sverige (Landbrug)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

kultiveret megen ny Jord, De vidtstrakte Moser
byder særlig store Udviklingsmuligheder, og
den i 1886 stiftede »Svenska
mosskulturföreningen« arbejder energisk og med stor
Dygtighed paa disses Kultivering. Denne Forening
har siden 1891 paa sin nær Jönköping liggende
Ejendom »Flahult« et stort Areal til Forsøg,
ligesom den overalt i Landet har mindre
Forsøgsarealer hos forsk. Landmænd. De af Staten
oprettede Forsøgsstationer og Kontrolanstalter
beskæftiger sig med Undersøgelser og
Vejledninger vedr. Landbrugets forsk. Grene, og
Statens Landbrugsingeniører og Statskonsulenter
samt de af »Hushållningssällskaperne« ansatte
Konsulenter bistaar ved Arbejdet for
Agerbrugets Fremgang.

Ang. Ejendomsfordelingen maa S. betegnes
som et Smaabrugerland, i hvert Fald i
Sammenligning med Danmark. Saaledes meddeles
der i Arealtællingen for S. i Juni 1919 flg. Tal:

Størrelse i Hekt.	Antal Brug	pCt.	Saml. Agerareal i Hekt.	pCt.
0,26—1	55191	13,1	38147	1,0
1—2	64708	15,1	100990	2,7
2—5	115981	27,0	401493	10,6
5—10	92993	21,7	679914	18,0
10—20	61651	14,1	872102	23,0
20—30	18118	4,2	443165	11,7
30—50	11478	2,7	438709	11,6
50—100	5330	1,2	365820	9,7
Over 100	2576	0,6	441484	11,7
I alt	428026	100,0	3781824	100,0

Det vil af Talopstillingen ses, at det største
Antal af de sv. Landbrug er mindre Landbrug
og Bøndergaarde. I Praksis har det sine
Vanskeligheder at sætte Grænsen mellem de to
sidstnævnte Kategorier af Ejendomme; dette
skyldes ikke mindst det langstrakte Lands
store Klima- og Jordbundsforskelligheder, men
ogsaa dette, at der i de forsk. Egne er et
større ell. mindre Tilliggende af Eng ell. andet
naturligt Græsareal i Skov og Fjeld; saaledes kan
der i Egne med megen Skov og Sø, Elve og
Aaer gaa indtil 10 ha naturligt Græsareal paa
1 ha Agerareal, hvorimod der i Sletteegne i
Skåne, Östergötland, Södermanland, i Egnene
omkr. Sthlm og Uppsala o. fl. St. kun hører
smaa Arealer af naturligt Græsland til
Ejendommene, og da forholdsvis mindst til de
mindre Brug. I de nævnte Sletter findes den
bedste Jord og de færreste smaa Landbrug. Disse
findes derimod paa det kuperede Terræn, hvor
Agerlandet ligger splittet i smaa Stykker
mellem Fjeldene og ind mellem Skovene. I
saadanne Egne er det ogsaa lettere for den
mindre Jordbruger at skaffe sig Bifortjeneste ved
Arbejde i Skovene, og en saadan Bifortjeneste
maa en ikke ringe Del af de sv. Smaabrugere
skaffe sig for i det hele taget at kunne
eksistere, da Landbruget er for lille til, at
Brugerne med Familie kan leve deraf.

Hvis man nemlig deler Ejendommene efter
de opgivne Tal i fire Grupper: Ejendomme
med 1) 1,26—2 ha, 2) 2—10 ha, 3) 10—50 ha og
4) over 50 ha, vil man i den første Gruppe faa
de 28,00 %, det er i det væsentligste »Egne
Hjem«, d. v. s. Bosteder for Arbejdere. I
Gruppe 2 faar man 48,8 %, som man kan
betragte som »Mindre Brug«. Gruppe 3 bliver
saa Gaardmandsbrug, hvortil altsaa hører de
21,3 %: Tilbage bliver da 1,9 %, som har over
50 ha, der saa kan regnes til Herregaardsbrug.
Til Smaabrugene mellem 2—10 ha hører de 28,6
% af S.’s Agerland, til Gaardmandsbrugene de
46,3 % og til Herregaardene 21,4 %; Resten,
de 3,7 %, hører til Arbejderboligerne. Det kan
tilføjes, at c. de 85 % af Ejendommene drives
af Ejerne.

Som nævnt bliver der i S. et stærkt
Interessefællesskab imellem Landbrug og Skovbrug,
da en Mængde af Smaabrugerne lægger det
meste af deres Arbejde i Skovene om
Vinteren, medens de om Sommeren arbejder paa
Husmandsstedet. En Del af Græslandet ligger
i Skovene, og fra disse tager Landmændene en
Del Brændsel og Gavntømmer. I Statistikken
vises dette Interessefællesskab derved, at de,
der arbejder ved Landbrug og Skovbrug, tages
sammen, som de ved Jordbrug beskæftigede,
hertil medtages saa ogsaa Fiskeriet. Den
procentvise Fordeling af Befolkningen efter
Erhvervsgrupper kan ses af flg. Tabel:

Aar	Jordbrug og Fiskeri	Industri og Bjergværk	Handel og Transport	Tjenestemænd m. m.
1910	48,4 %	32,3 %	13,5 %	5,8 %
1900	54.4 —	28,2 —	10,6 —	6,8 —
1890	61,5 —	22,1 —	8,9 —	7,5 —
1880	67,7 —	17,4 —	7,2 —	7,7 —
1870	72,1 —	14,5 —	5,1 —	8,3 —

Antallet af Jordbrugsbeskæftigede er altsaa
aftagende baade relativt og absolut. Det er
ogsaa her Vandringen fra Land til By og
Vandringen til fremmed Land, som gør sig
gældende. Denne Vandring har vakt Bekymring
og givet Vind i Sejlene for en
Smaabrugerbevægelse i S., en Bevægelse, der har faaet som
sin Opgave ved Statens Hjælp gennem billige
Laan baade at fremme Oprettelsen af mindre
Jordbrug og af Bosteder for Arbejdere ved
Industri, Bjergværksdrift, Skovarbejde m. m. Den
første Lov desangaaende er af 17. Juni 1904 —
Lag om egnahemslån av statsmedel —,
hvorefter der kan gives Laan af Statens Midler
baade til »Jordbrukslägenheter«, hvorved man
forstaar mindre Jordbrug, hvoraf Brugeren
med Familie kan have hele sit Udkomme ell.
i hvert Fald den væsentligste Del deraf, og
»Bostadslägenheter«, hvorved forstaas egne
Hjem paa fri og egen Grund for Arbejdere,
der hovedsagelig har deres Indkomst ved at
tage Arbejde hos andre. Laanene til den første
Slags Ejendomme maatte ikke overstige 5000
Kr. og til de sidste ikke overstige 3000 Kr.,
senere er Summerne bleven forhøjede. Laanene
ydes for mindst Halvdelen til højst 5/6 af
»Jordbrukslägenheterne«’s og 3/4 af
»Bostadslägenheterne«’s Værdi, og de forrentes med 3,6 %
p. a. — fra 1923 med 4 % —. Hvert Laan
deles i to lige store Dele, en Amortisationsdel
og en staaende Del, hvoraf den første skal
afbetales hurtigere end den sidste Del. Indtil
Udgangen af 1923 er der efter denne Lov givet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>