Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sverige (Litteratur)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
bliver kritisk og nøgtern. Foruden en Mængde
Særskrifter af Norberg, Botin, Rålamb o. fl.
faar S. sammenhængende Skildringer, »Svea
rikes historia« af Olof Dalin (1747—62) og af
Sven Lagerbring (1769—83); de har begge gaaet
i Skole hos Holberg, men Lagerbring har
tillige høstet Gavn af den yngre danske kritiske
Forskning. Politik og Statsøkonomi er
Yndlingsemnerne for Frihedstidens Forskning, de
gennemsyrer alle Tidens Tankegange. Digterne
vender sig straks mod den svundne Tids
Vanrøgt af Land og Folk; Dalin’s »Saga om hästen«
fik i »Saga om grötfatet« o. fl. talrige politiske
Efterligninger, og da Partikampen 1738 var
paa det højeste, bliver de politiske Viser
talrige, og medens Dalin nu haaner Hattepartiets
stolte Løfter, opstaar Krigssange fra anden
Kant, bl. hvilke Sinclairs-Visen er den
mærkeligste; den politiske Visedigtning fortsættes,
indtil den slutter med Hymne til Revolutionen.
Under en saa stærkt bevæget politisk Tid
maatte Fagene faa en grundig Granskning, og
det sker virkelig; Nordencrantz, Scheffer og
særlig Anders Chydenius arbejder for
økonomiske Reformer og for Næringsfrihed, den
senere udmærkede Finansminister
Westerman-Liljencrantz fremtræder allerede nu som ivrig
fysiokratisk Reformator. Tidens første
egentlige Publicist Niklas Oelreich udgav i
Samtaleform »En ärlig Svensk«, en udførlig
Redegørelse for svensk Regeringsform, og bidrog herved
til Almenhedens Oplysning, og som Censor
forblev han stadig frisindet og bidrog derved til,
at en Række politiske hidsige og kampivrige
Smaaskrifter saa Lyset. Paa det retshistoriske
Omraade arbejdedes af P. Abrahamson,
Ehrenstråle, Rabenius o. fl., men Tidens
monumentaleste Værk er og bliver S.’s Lov 1736.
Sprogforskningen blev ledet ind i et fastere Spor,
navnlig ved den snildrige Johan Ihre. Hans
Arbejder paa de ældre germanske Sprogs
Omraade og Modersmaalet vakte Interesse baade
i Udland og Indland; hans etymologiske
Hovedværk fik i Sahlstedt’s Ordbog et værdifuldt
Supplement over det levende Sprog. Sahlstedt
øvede Indflydelse paa Retskrivningen og
Opfattelsen af svensk Gramm.; men tillige bidrog
Hof, Sotberg og Aurivillius til Fremme af
Sprogstudiet.
Saaledes foregaar en Højnen i Niveauet paa
alle videnskabelige Omraader, men endnu mere
viser denne sig paa det rent litterære
Omraade; hertil bidrog i høj Grad de oprettede
Akademier og lærde Selskaber samt de
fremvoksende Tidsskrifter og Aviser. Kort efter
Slaget ved Pultava stiftedes af den energiske
Erik Benzelius i Uppsala »de vetgiriges gille«,
som 1719 omdannedes til Vetenskapssocieteten,
der særlig skulde udbrede Kendskabet til
svensk Videnskab og Litteratur; det paalagde
Ihre Ordbogsarbejdet og arbejdede i det hele
taget for sproglige Reformer; dets opr. særlig
mat. Formaal blev saaledes tilsidesat, derfor
stiftedes Vetenskapsakademien i Sthlm; men
ogsaa dette udvidede Rammerne for sin
Virksomhed til at omfatte Sprogforskning, og
endelig stiftedes 1753 Svenska Vitterhetsakademien,
som helt ofrede sig for Historie, Antikviteter,
Veltalenhed og Sprogforskning samt tillige for
Poesien som en Gren af Sprogforskningen,
Poetiske Selskaber stiftedes ligeledes, bl. hvilke
de vigtigste var Tankebyggarorden, Vitterlek
og Utile Dulci, hvis forsk. Publikationer i høj
Grad fremmede Interessen for Poesien. Bl. de
opvoksende Tidsskrifter indtager de moralske
og politiske Ugeskrifter en fremragende Plads;
de indledes med Brødrene Carleson’s
»Sedelärande Mercurius« og Dalin’s epokegørende
»Then Swänska Argus«, men tillige opstaar der
en Del Tidsskrifter, navnlig har K. Kr.
Gjörwell gjort sig fortjent ved Udgivelse af forsk.
Tidsskrifter; hans Anmeldelser er vel ensidige
og ofte filistrøse, men i en Tid, da Kritik var
ret ukendt, betød hans stadige Virksomhed
meget for den dannede Almenhed.
Nyhedspressen begyndte efter Trykkefrihedsforordningen
1766 at tage de første Skridt, og navnlig kom
Göteborg godt med takket være Lektor Rosen’s
Iver.
Tidens ledende Aand var Olof Dalin, hvis
anonyme satiriske Ugeskrift »Argus« (1732—34)
havde den Opgave »skämtvis« at underholde
Folk om Dyden; det ivrer for Fremskridt og
Udbredelse af de ny Ideer, som er raadende
i den gryende Oplysningstid, og giver Sproget
en smidig og værdig Form; han foretager en
Indrykning af europ. Kulturtanker, men gør
det paa een Gang folkeligt og nationalt og
kritiserer didaktisk moralsk alt, hvad Fornuften
ikke begreb. Hans nærmeste Forbillede var som
Holberg’s franske og især engelske
Moralfilosoffer; men i hans omfattende Produktion
findes Digte, der efterligner Folkeviserne, ligesom
der findes Tankedigte og religiøse Digte; bl.
hans senere Digte vakte især »Svenska
friheten« Interesse ved sin politiske Tendens. Den
Kreds af Forf., som tog Eksempel efter Dalin
ell. stod ham nær, har alle bidraget til
Sprogets Udvikling og Litt.’s Berigelse, idet de har
dyrket dens forsk. Grene. Prosaromanen fik
i J. H. Mörk en dygtig Begynder, hans
Fortjenester er sproglige og kulturelle, idet han i
afmaalt Stil gav en Skildring af oldnordisk
Liv, i hvilken Eftertiden fandt Hentydninger til
Datidens politiske Forhold. Mörk’s andre
Romaner hæver sig ikke over det alm.
Efterlignelsestrin, som betegnes af Wexell,
Säfström, Rålamb og Bergeström, og
den rigtflorerende, af Dalin inspirerede
satiriske Eventyr digtning naar ikke Forbilledet,
selv om enkelte Forf. som Anders Odel
præsterer gode Ting; kun Jacob Wallenberg’s
»Min son på galejan«, der først udkom 1781,
er en naturlig frisk og kvik Rejseskildring, som
endnu har Læsere i vore Dage. Prosaen
udvikledes derimod i højtidelig Retning ved
Veltalenhedsskrifter særlig fra Karl Gustav
Tessin’s Pen; ved Siden af sin store
Kunstsans nærede Tessin dybe og altomfattende
Interesser, og en af disse var paa fransk
Grundlag at fremelske Modersmaalet; han blev
Grundlægger af den ordrige, pragtfulde
Veltalenhed, som endnu i S. anses for den mest
værdige; en knappere og mere fyndig Form for
Veltalenhed, som anvendes gennem hele 18.
Aarh., afledes derimod fra Anders Johan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
