Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sverige (Musik)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
har været kunstnerisk behandlet under forsk.
Former af S.’s Komponister, er henholdsvis
»Den Bergtagne« og »Neckens Polska«. Et
karakteristisk sv. Folkeinstrument er
»Nyckelharpan«, der særlig i Uppsala- og
Sigtuna-Egnene holdt sig længere end tilsvarende
Instrumenter i andre Lande.
S.’s Særpræg som Sangens Land blandt de
skandinaviske er imidlertid ikke ene kendbart
i Folkemusikken, det fremgaar ogsaa af de
mange og store, til Dels verdensberømte
Sangere og Sangerinder, som Landet har fostret,
og af de talrige og delvis ogsaa vidt kendte
Sangkor, navnlig Studenterkor, der trives i S.,
og som nu og da drager ud paa Kunstrejser og
har vundet Ry andensteds. Men er S.’s
Musikbegavelse særlig fremtrædende paa Sangens
Omraade, saa er den dog ikke udtømt dermed.
Navnlig i de senere Aartier har Svenskerne
godtgjort deres Begavelse paa det
instrumentale Felt.
Den sv. Kunstmusik opstod og trivedes —
som andensteds — først (og længe) i Kirken og
ved Hoffet. — I Kirken optoges den fra
Udlandet kommende Musik, skønt Sekvenser til
nationale Helgener som Birgitta og Erik
den Hellige tyder paa en gammel
indenlandsk Produktion. Kirke- og Skolesangen
dyrkedes ivrig ogsaa efter Reformationen. Allerede
i 16. Aarh. holdt de pragtelskende Fyrster
Musikkapeller, til Dels bestaaende af Udlændinge.
Gustaf Vasa var saaledes en stor
Musikelsker og lagde meget Beslag paa sit Kapel.
Hans Søn Erik XIV var endog uddannet
Teoretiker og optraadte som Komponist.
Johan III, »en passioneret Musikven«, havde
et Kapel paa omtr. 20 Spillemænd, Gustaf
Adolf’s var endog paa 30. Af udenlandske
Instrumentalkomponister (særlig af Danse) kan
omkr. 1600 nævnes den ogsaa i dansk
Musikhistorie kendte Engelskmand John
Dowland. Dronning Christina, en ivrig, ja
excentrisk Musikynder, lod pragtfulde
Operaballetter (og »Optog« med Musik) efter fransk
Mønster opføre med store Bekostninger.
Udenlandske Trupper (tyske, eng., holl., ital. og fr.)
var i Reglen de opførende, og i det hele
strømmede talrige fremmede Musikere, ogsaa
Komponister, til det fornøjelsessyge og ødsle Hof og
Adelskab. Blandt de indvandrede Musikere fik
navnlig Anders Düben (fra Tyskland) og
Tönningeren Marcus Meibom Bet., den
første en ypperlig Orgelspiller og senere Leder
af Hofkapellet, den anden en lærd Teoretiker
og en Særling, over hvem Dronning Christina’s
Lune dog gik saaledes ud, at han forlod
Landet (1653). Düben’s Søn Gustaf (d. 1690) har
fremtrædende Bet. som den ældste svenske
Komponist og ved sine Optegnelser af Værker
af den samtidige Musiks Førstemænd, med
hvilke Düben stod i livlig Forbindelse. — Af
Koralernes Samling og Ordning indlagde Olaf
Rudbeck og navnlig Harald Vallerius
sig Fortjeneste (1695).
Med Karl XII’s Krige ophørte foreløbig
Hoffester og Musikopførelser. »Sverige var og er
ikke det rette Land for Musik — man hører
aldrig andet end Krigsmusik«, skriver
Mattheson. Men ved 18. Aarh.’s Beg., da den
krigerske Aand (og S.’s Stormagtstid) var i
Nedgang, begyndte atter en Musikdyrken, der
dels fortsatte den fornævnte fr. Retning, dels
fremførte og paavirkedes af tysk (og italiensk)
Musik. Føreren for svensk Musikliv var den i
Sthlm fødte Johan Helmich Roman
(1694—1758), en fortrinlig Dirigent, Virtuos
(Violin og Obo) og Komponist (Hofkantater,
Kirkemusik, »Romans Sabbathsro«, og
Instrumentalværker), der havde særlig Fortjeneste ved
hans udelukkende Brug af det sv. Sprog og
ved Indførelse af berømte samtidige
Komponisters Værker, saaledes Händel’s. Roman’s
(paa hvis Initiativ hovedsagelig »Musikalska
Akademien« kom i Stand) begavede Elev var
Ferd. Zellbell. En anden indfødt Musiker
fra den Tid var Johan Agrell (1707—65),
der dog mest virkede i Tyskland (Nürnberg);
hans Navn nævnes i Sonateformens
Udviklingshistorie.
I 1754 indkaldte Kongen en italiensk
Operatrup, der anførtes af Francesco Antonio
Uttini, f. i Bologna 1723. Denne, der tilhørte
den neapolitanske Skole, komponerede talrige
Værker for Italieneroperaen, af hvilke navnlig
Il Ré pastore blev yndet, og samtidig Sangspil
for det fr. Selskabs Scene, og kom til at indtage
en fremskudt Stilling i Hovedstadens Musikliv.
Den Retning, som Gustaf III
repræsenterede, var jo i det hele Musikken, og da navnlig
Operamusikken, særlig gunstig. »Større og
større bliver de Kredse, i hvilke Musikken dyrkes.
Tonekunst og Digtekunst føres nærmere til
hinanden; Musikkens Anseelse som Kunst højnes i
betydelig Grad«. Grétry, Monsigny, d’Alayrac og
snart Gluck (»Orfeus« opførtes 1773) er
Stockholmernes Yndlinge. Haydn skattes særlig i
Koncertsalen jævnsides Händel, medens Bach
og Mozart endnu omtr. er uopdagede. Foruden
Uttini virkede ogsaa andre Udlændinge for sv.
Musikliv, saaledes Tyskerne: Johann
Gottlieb Naumann (1741—1801), der indkaldtes
for at reformere Operaforholdene, og hvis
»Gustaf Vasa« (1786) betragtedes som en
Nationalopera, Joseph Martin Krans (1756—92),
der skrev Symfonier og Kantater, Georg
Joseph Vogler (1749—1814), der særlig
virkede som Pædagog og Orgelvirtuos, og
Johan Chr. Fr. Hæffner (1759-1833), der
bl. a. blev Grundlægger af Studentersangen i
Uppsala. Under Gustaf III stiftedes det
Musikalske Akademi, det kgl. sv. Operateater
indviedes (1773) og — Carl Michael
Bellman digtede sine geniale Fantasier, hvortil
han fandt og tillempede Melodier, der viser
den musikalske Smagsretning paa denne Tid.
— Af Periodens mest fremstaaende svenskfødte
Komponister skal nævnes Johan
Wikmanson (1753-1800), Per Frigel (1750-1842)
og Olaf Åhlström (1756—1835), hvis
Samling »Skaldestycken satta i musik« er typisk for
sv. Selskabssang omkr. 1800. — Den kgl. Opera,
der 1812 aabnedes for Mozart (»Trollflöjten«),
talte blandt sine Ledere i de nærmest følgende
Tider Edouard du Puy (1770-1822),
Johan Fr. Berwald og den opr. med et ital.
Operaselskab indvandrede Jacopo Foroni
(1825—58), en talentfuld og skattet Komponist.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
