Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Svineavl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
anden Sag er, at mange Svineproducenter
desuagte kun bruger Svin af Landracen.
Valg af Avlsdyr. Til Avl maa kun
bruges Dyr af den ønskede Type. Svin af den
danske Landrace skal være lange, dybe og
jævnt brede, med ret fint Hoved med lige eller
svagt nedadbuet Profil, og store, hængende
Øren; middellang, let Hals; let, fastliggende Bov
og lige eller lidt opadkrummet Ryg. Krydset er
ret bredt og ikke saa sjældent mere hældende,
«nd man ønsker. Skinkerne skal være fyldige
og Huden hverken paafaldende grov eller
udpræget fin. Man foretrækker den hvide Farve;
der er dog stadig enkelte sortbrogede.
Tillægsdyrene skal være sunde og trivelige, helst fra Kuld,
der bestaar af store, kraftige ensartede Grise.
De skal have mindst 12 veludviklede og vel
ansatte Patter. Man bør altid sikre sig Grise efter
Ophav, der har været tilstrækkeligt frugtbart,
og foreligger der om Ophavet eller Søskende
Oplysninger fra Forsøgsstationerne, bør der
tages fornødent Hensyn hertil.
Brugen af Avlsdyrene. Vore Svin er
kønsmodne, naar de er 3—4 Maaneder gamle,
men bør ikke benyttes til Avl, før de er 6 à 9
Maaneder, eller før de ved jævn Udvikling har
opnaaet en Legemsvægt af c. 100 kg. Plejes og
fodres Ornen og Soen paa en hensigtsmæssig
Maade, kan de bevare Avisdygtigheden, indtil
de er 8 à 10 Aar. De maa dog ofte sættes ud af
Avlen, naar de er 3 à 5 Aar, fordi
Frugtbarheden allerede paa dette Tidspunkt kan være
dalende, eller fordi vedkommende So har for
lidt Mælk eller er for lidt omhyggelig for sit
Afkom. En Orne kan — hvis Bedækningerne er
jævnt fordelte over hele Aaret, og den ikke gaar
for længe sammen med de brunstige Søer —
bedække 200—300 Søer aarlig, men det er meget
sjældent, at en Orne bedækker saa mange.
Brunsten hos Soen varer 1 1/2—2 Døgn og
vender, hvis der ikke finder Befrugtning Sted,
tilbage efter 2 à 3 Ugers Forløb.
Drægtigheden varer som Regel 113—114 Dage (3
Maaneder, 3 Uger, 3 Dage). Antallet af
Grise er meget forskelligt. Som Eksempler
paa særligt frugtbare Søer kan nævnes, at en
So fødte 29 Grise ved en Fødsel, og en anden
So fødte 275 Grise i 17 Fødsler eller 16 Grise
pr Fødsel. I Centrene for Svin af Landracen
var der i 1924—25 10,7 Grise pr Kuld, og i
Centrene for Yorkshireracen 10,9. Fødselen
foregaar i Almindelighed til normal Tid og let.
Kaster en So, er det som Regel efter en eller
anden Forgiftning (Sygdom, fordærvet Foder),
medens »smitsom Kastning« er sjælden.
En rationel Fodring og Pleje af
Søerne er ikke blot nødvendig for at bevare dem
som Avlsdyr, men ogsaa for at de kan føde
sunde og kraftige Grise, og for at der kan blive
rigelig og god Mælk til Smaagrisene. Foderet
skal være alsidigt sammensat, og det faas
ikke blot ved at bruge forskellige Slags
Fodermidler som Kraftfoder, Skummetmælk,
Kernemælk, Valle, Græs og Grønfoder, Affald fra
Husholdningen samt Rodfrugter, men ogsaa ved
at bruge forskellige Slags Kraftfoder. Foderet
skal tillige være sundt. Naar Søer kaster, og
naar Smaagrise, der dier, faar Diarré eller
paa anden Maade bliver syge, skyldes det
hyppigt, at Søerne har været fodret med muggent,
skimlet, frossent eller paa anden Maade
fordærvet Foder. Endvidere skal Opholdsstedet
være sundt. Der kræves et tørt Leje og frisk
Luft i Stien, og Søerne skal have rigelig
Adgang til det fri. Det kan desuden blive
nødvendigt at flytte en Del omkring med Søerne
saaledes, at man ikke stadig benytter samme Sted
til Søer med Smaagrise. Naar Grisene er 4—8
Uger gamle, tages de fra Moderen, men i
Almindelighed har de før den Tid faaet Tilskud
af Korn, Mælk og eventuelt Roer.
Fravænningstiden er en vanskelig Periode, og jo yngre
Grisene er ved Fravænningen, desto vanskeligere
er det. Der bør især passes paa, at
Fodermidlerne er sunde, og der skal anvendes den
yderste Grad af Renlighed med de Redskaber (Kar,
Trug, Spande), der bruges til Foderet. Hvor
Grisene ikke har Adgang til det fri, bør man
give dem noget Jord, Kalk, Trækul, Tørvesmuld
at rode i og eventuelt give Tilskud af fosforsur
Kalk (Benmel, præcipiteret fosforsur Kalk)
eller kulsur Kalk (slemmet Kridt).
Ved Fodringen af
Slagterisvinene er Svineholderne interesseret i at producere
1 kg Tilvækst saa billigt som muligt, og at
producere Flæsk af saa fin Kvalitet som muligt.
I det store og hele faas der kun et
tilfredsstillende Resultat, naar Væksten og Fedtaflejringen
foregaar saa hurtigt, at Grisene vejer c. 90 kg,
naar de er 5} 1/2—8 Maaneder gamle, og for at
dette kan blive Tilfældet, er man nødt til at
fodre med let fordøjelige Fodermidler, og med
Fodermidler, der i Forhold til Indhold af
Næringsstoffer ikke fylder for meget. Af
Grovfoder kan man i større Mængder — f. Eks.
50—60 % af det samlede Foder — kun bruge
Kartofler og Sukkerroer, og ellers benytte
Kraftfoder, Skummetmælk, Kernemælk og Valle. Et
Maal for de almindeligt benyttede Fodermidlers
Værdi haves i følgende Oversigt: Til 1
Foderenhed skal der 1 kg Byg, Rug og Hvede, 0,95
kg Majs, 1,5—2,0 kg Klid, 6 kg Skummetmælk,
12 kg Valle, 4 kg Kartofler, 4 à 5 kg
Sukkerroer og 8 à 10 kg Foderroer. Disse Tal skal dog
benyttes med Forbehold, thi Næringsværdien
afhænger bl. a. af det samlede Foders
Sammensætning. Ikke mindst naar der bruges
proteinrige Kraftfodermidler som Oliekager, Blodmel,
Kød- og Benmel, Fiskemel, tørret Gær m. fl.,
er Næringsværdien forskellig, alt efter som der
i Forvejen er for lidt Protein i Foderet. De har
en kendelig større Foderværdi, hvis de gives
som Tilskud til et proteinfattigt Foder, end hvis
de gives som ret og slet Erstatning for Korn i
et Foder, hvori der er tilstrækkelig Protein.
Der vil faas et nogenlunde passende Indhold af
Protein i Foderet, naar der for hvert kg gives:
| Eks. | Til Svin | ||||
| under 50 kg | over 50 kg | ||||
| I | Skummetmælk | 2 1/2-2 | kg | 1 1/2-1 | kg |
| II { | Skummetmælk | 1 1/44 | - | — | |
| Valle | 1 1/4 | - | 4-6 | - | |
| III { | Skummetmælk | 4 1/2 | - | 1 1/2 | - |
| Foderroer | 4 | - | 2 1/2 | - | |
| TV { | Skummetmælk | 4 | - | 4 | - |
| Kartofler el. Sukkerroer | 2 | - | 4 | - | |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
