Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Svineracer - Svinerod - Svineslagterier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fedtansamlingen under Hagen, som endnu mere end
hos de øvrige engelske Svineracer gaar ud i
eet med den Del af Kroppen, der svarer til
Bringen. Hovedet er lille og næsten helt
druknet i Fedtmasserne, fra hvilke kun den lille
Braksnude stikker frem. Øjnene ser man saa godt
som intet til, og de smaa, fine, oprette Ører
ligner tilfældige Vedhæng. Haarbeklædningen er
meget sparsom. Hovedskallens Form
repræsenterer i højeste Grad den Kranieform, der er en
Følge af Domestikationen — det er
overordentlig kort med ligefrem abnorm stærkt indbuet
Ansigtsprofil, og Nakkefladen viser skraat
opad; dertil er Overkæben sædvanlig forkortet.
Disse osteologiske Ejendommeligheder, ved
hvilke Hovedets Form fjerner sig helt fra
Vildsvinets og det primitive Hussvins (hvor
Ansigtsprofilen er lige og Nakkefladen viser skraat
nedad), er en Følge af, at disse Svin i endnu
højere Grad end Hussvinet i al Almindelighed
ikke selv opsøger deres Føde ved Rodning i
Jorden; de bevirker, at det lille
Yorkshire-Svin aldeles ikke egner sig som Husdyr, hvor
Landbruget ikke staar meget højt; selv
under saadanne Forhold er denne Race ikke at
anbefale; thi dels er den relativ ufrugtbar, dels
er Flæsket alt for overlæsset med Fedt.
Af andre engelske Racer skal her nævnes
Berkshire-Svinet. Dette er sort med
Blis, Sokker og hvid Haardusk. Det staar i
Henseende til Bygning og Egenskaber nær de
middelstore Yorkshire-Svin og har været
benyttet en Del som Forædlingsmateriale samt til
Benavl uden for England. Suffolk-Svinet
og Dorset-Svinet hører til de smaa
sorte engelske S. Tamworth-Svinet
(Navnet efter Byen Tamworth NØ. f. Birmingham)
er kendeligt ved sin røde Farve (rød med
sorte Pletter). Herved og ved sin Hovedform
(langt Ansigtsparti med næsten lige Profil)
minder det om det gamle Berkshire-Landsvin, og
med disse ydre Ejendommeligheder forener
det det gamle engelske Landsvins Haardførhed,
Nøjsomhed og Frugtbarhed. Da tilmed
Kroppen er særdeles langstrakt og Flæsket
forholdsvis magert (kødrigt), egner Tamworth-Svinet
sig godt, hvor man vil producere saakaldte
Sengsvin. Alligevel har det langtfra den
Udbredelse som det store hvide Yorkshire-Svin.
Af Kulturracer, som har hjemme (er
dannede) uden for Europa, fortjener især
Poland-China-Svinet fra Staten Ohio at nævnes.
Det har megen Lighed med Berkshire-Svinet,
fra hvilket det ogsaa til Dels stammer, og det
er blevet benyttet til Avl flere Steder i Europa,
bl. a. i Holsten, Forpommern, Vestpreussen,
Oldenburg og i Østerrig og Ungarn. En anden
amerikansk S. er Victoria-Svinet, som
er dannet i Vesten ved Siden af
Poland-China-Svinet ved Krydsning mellem dette, Berkshire-,
Suffolk- og Chester-White-Svinet. Det er hvidt
med enkelte sorte Prikker. (Litt.: H. v.
Nathusius, »Die Rassen des Schweins« [Berlin
1860] og »Vorstudien zur Geschichte u. Zucht
der Haustiere, zunächst am Schweineschädel«
[smst. 1864]; Fitzinger, »Ueber die Rassen
des zahmen oder Hausschweins« [Wien 1858];
Rodiczky, »Studien über das Schwein«
[Wien 1872]; Baumeister, »Anleitung zur
Schweinezucht« [Stuttgart 1871]; Rohde, »Die
Schweinezucht« [Berlin 1883]; Krafft, »Die
Tierzuchtlehre« [smst. 1885]; Heiden,
»Untersuchungen über die zweckmässigste
Ernährung des Schweins« [Hannover 1879]; May, »Die
Schweinezucht« [Berlin 1880]; Junghanns
og Schmid, »Das Schwein« [Stuttgart 1885];
Keller, »Naturgeschichte d. Haustiere«
[Berlin 1905]; Monostori, »Die Schweine
Ungarns u. ihre Züchtung, Mästung u.
Verwertung« [Berlin 1891]; Le porc en Hongrie
[Budapest 1900]; Long, The book of the pig
[London 1885]; Sanson, Traité de Zootechnie
[Paris 1886]; Bondeson og Nystedt,
»Handbok i Svinskötsel« [Stockholm 1902]; Prosch,
»Faarets og Svinets Avl og Pleje« [Kbhvn 1885];
Westermann og Goldschmidt,
»Landmandsbogen« [Kbhvn 1895]).
(H. G.).
 |
| Fig. 8. Berkshire-Svin. |
 |
| Fig. 9. Suffolk-Svin. |
 |
| Fig. 10. Tamworth-Svin. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
