Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Svovlsyre - Svovlsyrefabrikation - Svovlsyreforgiftning - svovlsyrligt Natron - Svovlsyrling - Svovlsyrlinganhydrid - Svovlsølv - Svovltetraklorid - Svovltin - Svovltoning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Syren i en tynd Straale ned i Vandet under
stadig Omrøring. Paa denne Tilbøjelighed til at
optage Vand beror ogsaa dens ødelæggende
Virkning paa organiske Stoffer, som forkulles
i Berøring med koncentreret S., idet Syren
berøver den Brint og Ilt som Vand, medens
Kulstof efterlades. Derfor bliver Syren ogsaa brun,
naar der falder Støv i den. S. uddriver ved
højere Temperaturer andre Syrer af deres Salte
og anvendes derfor ved Fremstillingen af
mange Syrer, f. Eks. Saltsyre, Salpetersyre og
Eddikesyre. Dens Salte er oftest letopløselige i
Vand. Dog er Baryum- og Blysaltet næsten
uopløselige, Strontiumsaltet overordentlig
tungtopløseligt, Kalcium- og Sølvsaltet
tungtopløselige. S. paavises i en Opløsning ved Tilsætning
af Saltsyre og derpaa af Klorbaryum; der
fremkommer da et Bundfald af Baryumsulfat; hvis
Opløsningen indeholder Stoffer, der giver
Bundfald med Saltsyre, da maa man til
Paavisningen anvende Salpetersyre og Baryumnitrat.
Foruden til de allerede nævnte
Fremstillinger benyttes S. i stor Mængde til Fabrikation af
Superfosfat, Ammoniumsulfat, Aluminiumsulfat og
Alun, til Bejdsning af Jern, til Kobberudvinding o.
s. v. Endvidere i Sprængstoffabrikationen,
Tjærefarveindustrien, Rensning af Petroleum og af fede
Olier, Fremstilling af Druesukker m. v. Medens
man i Reglen i disse Fabrikationer ikke
behøver at anvende den fuldstændig rene Syre, selv
om den i adskillige Tilfælde maa være arsenfri,
kræver Anvendelsen til medicinsk Brug og til
Akkumulatorbatterier saavel som til ren kemisk
Brug en fuldstændig ren Syre. Produktionen af
S. i Europa og i Amerika anslaas til c. 4,5—5
Mill. t, men er vanskelig at bestemme nøjere,
da saa store Mængder af den fremstillede Vare
forbruges paa selve Fabrikkerne.
Historisk. S. synes allerede at have
været kendt i det 8. Aarh., idet Alkemisten Geber
omtaler en Spiritus, som opstaar ved
Ophedning af Alun og Jernvitriol og har opløsende
Evne. Den jo ganske vist noget apokryfe
Basilius Valentinus kendte Dannelsen af S. ved
Forbrænding af Svovl med Salpeter. I 1740
fremstillede Ward i Richmond ved London S.
i store Glasballoner. I 1746 indførte Roebuch
og Garbett Blykamre — ganske vist kun »6 Fod
i Kvadrat« —; 1793 viste Clément og Desormes,
at Iltningen af Svovldioxydet kan foregaa ved
en kontinuerlig Luftstrøm med stor Besparelse
af Salpeter, og 15 Aar senere naaede man til
den nuværende Arbejdsmaade. »Gay
Lussac«-Taarnet indførtes 1827, »Glover«-Taarnet 1859.
Clemens Winkler’s første Afhandling om
Kontaktmetoden fremkom i 1875, og i 1898 blev
det bekendt, at Badische Anilin- und Sodafabrik
allerede i en Aarrække havde udført Metoden
i stor Stil. (Litt.: Lunge, »Handbuch der
Schwefelsäurefabrikation« [1916], I—II;
Ullmann, »Encyklopädie der technischen
Chemie«, X).
Carl J.
Svovlsyrefabrikation, se Svovlsyre.
Svovlsyreforgiftning. Svovlsyren er stærkt
ætsende og fremkalder derfor i Tilfælde, hvor
den forsætlig ell. ved Fejltagelse synkes,
Ætsning af Mund, Svælg, Spiserør og Mavesæk ell.
endog langt ned i Tarmen, alt efter den Mængde
Syre, som er sunken. De ætsede Slimhinder,
især Mavens, antager en mørk Farve, bliver
sorte; der danner sig Saar og opstaar
Betændelse og Blødning, undertiden Perforation af
Mavesækken. Forgiftningen ledsages af
betydelige Smerter, Kvalme, Opkastning af sort
Vædske, og er der kommet stor Syremængde
ned, indtræder Døden, som oftest under
Krampe og Smerter. Ved lettere Tilfælde overstaas
Forgiftningen, men denne efterlader da paa
Grund af Ardannelse større ell. mindre
Forsnævring af Svælg, Spiserør ell. Mavesæk.
Modgift er Indgivelse af store Mængder brændt
Magnesia ell. Natron (Sodapulver), hvorimod
Forsøg paa Udpumpning er farlig.
(A. F.). H. I. B.
svovlsyrligt Natron, se
Natriumsulfit.
Svovlsyrling, se
Svovlsyrlinganhydrid.
Svovlsyrlinganhydrid, Svovldioxyd,
SO2, er Svovlets Forbrændingsprodukt og
dannes altid, naar Svovl, Svovlmetaller eller andre
Svovlforbindelser forbrænder under Luftens
Adgang. I Svovlsyrefabrikationen faas det ved
Forbrænding af Svovl eller Ristning af
Svovlkis; i Laboratorierne vinder man det, f. Eks.
ved Indvirkning af varm koncentreret
Svovlsyre paa Kobber: 2H2SO4+Cu=SO2+CuSO4+
2H2O eller af Svovlsyre paa Natriumbisulfit.
S. er en farveløs Luftart, der lugter stikkende
syrlig; dets Vægtfylde er 2,21; den kan fortættes
til en farveløs Vædske, som krystalliserer ved
÷ 75° og koger ved ÷ 8°. 1 Rumfang Vand
opløser ved almindelig Temperatur 50 Rumfang
SO2 og danner dermed saakaldt
Svovlsyrlingvand, der benyttes som
Reduktionsmiddel; ved Kogning af Opløsningen uddrives S.
fuldstændig. S. kan forene sig med Ilt, og
herpaa beror Fabrikationen af Svovlsyre
(s. d.). I Nærværelse af Vand berøver S. mange
andre Stoffer Ilt, hvorved dannes Svovlsyre;
saaledes reduceres Kromsyre til Kromtveilte,
Manganoversyre til Manganforilte; af
Guldopløsninger udskilles metallisk Guld i
Pulverform. Ved Indvirkning af Klorvand paa
Svovlsyrlingvand dannes Saltsyre og Svovlsyre: Cl2+
H2O+H2O+S02=2HCl+H2SO4. Adskillige
organiske Farvestoffer bleges ved Indvirkning af
S., som derfor anvendes til Blegning af Uld,
Silke og Svampe. Den vandige Opløsning af S.
indeholder Svovlsyrling H2SO3, som er en
tobasisk Syre. De normale svovlsyrlige Salte
eller Sulfitterne er med Undtagelse af
Alkalisulfitterne som oftest uopløselige i Vand.
Af de sure Sulfitter er ogsaa Saltene af de
alkaliske Jordarter opløselige. Alle Sulfitter
sønderdeles af stærkere Syrer under Udvikling af S.
Se ogsaa Natrium- og Kalciumsulfit.
(O. C.). S. P.
Svovlsølv, se Sølvsulfid.
Svovltetraklorid, se Svovlklorider.
Svovltin, se Tinsulfider.
Svovltoning er en i Fotografien anvendt
Toningsproces, hvorved et Sølvbillede
(Bromsølv- ell. Gaslysbillede) først udbleges, f. Eks. i
et Blegebad, der indeholder Ferridcyankalium
og Bromkalium, og derpaa — efter Udvaskning
— sværtes i Svovlnatriumopløsning. Farven kan
varieres fra gulbrun til chokoladebrun.
C. E. A.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
