Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sværdordenen - Sværdridderne ell. -brødrene - Sværdsiden - Svärdström, Valborg - sværge - Sværholtklubben - Sværmesporer - Sværmlinie - Sværte (se ænder) - Sværte (se Bogtrykfarve) - Sværteper - Sværtevæld - Sværtov - Svæv - Svæve - Svævebaner - Svævelaryngoskopi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
flg. Klasser: Kommandører med Storkorset,
Kommandører af 1. og 2. Klasse, Ridder af 1.
og 2. Klasse samt Riddere med Storkorset, 1.
og 2. Klasse. Desuden stiftedes 1850
Sværdstegnet for Underofficerer og civilmilitære
Personer med Underofficerers Rang af Hær og
Flaade. Sværdsmedaillen med Indskriften
»Konung och Fädernesland« er bestemt for
Menige. Ordenstegnet (se Orden, farvetrykt
Tavle, Nr. 37) er for Kommandørgradernes
Vedk. forsynet med blottede Sværd omviklede
med gyldne Bælter, et mellem hver Sidearms
Spidser og to, krydsvis lagte, under nederste
Korsarm. Den runde Medaillon paa
Ordenstegnets Revers viser, for alle Klasser, et Sværd,
hvis opadvendte Spids er stukket gennem en
gylden Laurbærkrans, samt Devisen Pro patria.
Den for øverste Grad bestemte Kæde er
vekselvis dannet af elleve i Skede stukne Sværd,
omviklede med gyldne Bælter, og af elleve
blaaemaillerede Hjelme, liggende paa gyldne
Skjolde. Ordenens Baand er gult med blaa Kanter.
De forsk. Klasser bærer Ordenstegnet paa
sædvanlig Maade. Ridderværdigheden med
Storkorset tildeles udelukkende for Krigsbedrifter.
Begge Klasser bærer Ridderkorset, dog i større
Format og om Halsen, ligesom Kommandører.
1. Klasse kendetegnes desuden ved et opret
staaende Sølvsværd, baaret paa venstre Side,
2. Klasse af to mindre krydsvis lagte Sværd,
baaret sammesteds. Ingen kan opnaa 1. Klasse
uden tidligere at have faaet 2.; for særlig
glimrende Bedrifter kan begge Klasser tildeles
samtidig. Til 1. Klasse kræves Generalmajors, til 2.
»Regimentsofficers« Værdighed, idet
sidstnævnte mindst maa have kommanderet en Bataillon.
Ingen sv. Konge maa antage denne Værdigheds
1. Klasse, før sv. Hær ell. Flaade har sejret
under hans Regering ell. Ledelse. (Litt.: R.
Södemark, »Kungl. svenska
Riddareordnarna« [Lund 1907]).
P. B. G.
Sværdridderne ell. -brødrene (Fratres
gladiferi) ell. Christi Riddere {Fratres
militiæ Christi), Munkeriddere, hvis Orden
stiftedes 1202 ell. 1203 af Biskop Albert af Riga og
Cistercienserabbed Dietrich, for at de med
Sværdet skulde hjælpe til med at omvende
Livlænderne. Pave Innocens III stadfæstede
Ordenen, der tog Tempelherrernes Regel og
stilledes under Bispen af Riga. Ordensdragten var
hvid, mærket med et oprejst Sværd; oven over
det var et Kors og en Stjerne, alt af rødt Tøj.
Ved S.’s Hjælp erobrede Biskop Albert Livland
og Kurland, men saa kom han i Strid med dem
om det erobrede Land. 1210 kendte Innocens
III for Ret, at S. skulde være Bispen lydige,
men de skulde have Trediedelen af Livland og
Estland, og af hvad de senere maatte erobre.
I Estland kæmpede S. med de Danske om
Overherredømmet; men efter Biskop Albert’s Død
følte de sig ikke stærke nok til at staa paa
egne Ben, og 1237 gik de op i de tyske
Riddere, hvis Stormester udnævnte en Landmester
(magister provinsialis) for Livland med Sæde i
Riga. 1521 fik S. selv Lov til at vælge deres
Land- ell. Hærmester, der 1525 blev gjort til
Rigsfyrste, men 1562 gik Hærmesteren,
Gotthard Kettler, over til Reformationen og gjorde
sig til Hertug af Kurland og Semgallen. (Litt.:
Bunge, »Der Orden der Schwertbrüder«
[Leipzig 1875]).
L. M.
Sværdsiden, se Mandssiden.
Svärdström [’sværdström], Valborg, svensk
Operasangerinde, f. 22. Decbr 1879 i Gäfle,
debuterede paa Operaen i Sthlm Decbr 1900 som
Mignon; efter fire Aars Virksomhed, under
hvilke hun havde sunget en Snes af de store
Sopranpartier — Margareta, Julie, Susanne,
Lakmé o. s. v. — drog hun ud, og har baade
som Romance- og Operasangerinde med stort
Bifald optraadt rundt om i Europa, bl. a.
München og Budapest.
S. L.
sværge, aflægge Ed (s. d.).
Sværholtklubben kaldes det nordligste
Punkt af den Halvø — Spirte Njarga —,
der stikker ud mellem Porsanger- og
Laksefjorden i Finmarken. S. er
bekendt fer den Mængde Søfugle, som holder til
der, og regnes almindeligvis som en af
Seværdighederne paa de Kanter af Landet. Ø. f. S.
ligger Fiskeværet Sværholt, hvorfra der drives
Loddefiske. S. har en liden og ubeskyttet Havn.
Tidligere stod her en Kirke o. fl. Huse.
(P. N.). M. H.
Sværmesporer, se Alger. S. 493,
Svampe og Slimsvampe.
Sværmlinie er en Formation, som Rytteriet
undertiden anvender under Angreb til Hest,
især naar det gælder om at formindske
Fjendens Ildvirkning eller om at forfølge en spredt
flygtende Modstander. S. er paa 2 Geledder
med 2 Hestelængder mellem de enkelte Ryttere
i hvert Geled. Rytterne i 2. Geled rider midt bag
Mellemrummene i 1. Geled bagved til venstre
for deres Formand.
O. F.
Sværte, d. s. s. Sortand, se Ænder.
Sværte, se Bogtrykfarve.
Sværteper eller Sorteper, se Per.
Sværtevæld, (norsk Klourt, Lycopus L.),
Slægt af Læbeblomstrede (Mynte-Gruppen),
fleraarige Urter med savtakkede ell. fjerdelte
Blade og tætblomstrede Kranse af smaa, siddende
Blomster, der udmærker sig ved kun at have
to Støvdragere. 7 Arter. Alm. S., Alm. K.
(L. europæus L.) har en opret, 25—70 cm høj,
furet Stængel og æglancetdannede ell. elliptiske
Blade, der er enten savtakkede, lappede eller
fligede. Blomsterne har meget spidse
Bægerflige og hvid Krone med røde Prikker paa
Underlæben. Alm. S. vokser hyppig i Danmark i
Grøfter og ved Aa- og Søbredder, og findes paa
lgn. Lokaliteter i Norge. Den blomstrer i
Juli—Aug.
A. M.
Sværtov (Søv.), Ankertov. Disse bruges nu
ikke længere, men er erstattede af Kæder.
Svæv er en af A. Feddersen dannet dansk
Betegnelse for Plankton (se Bd XIX, S. 212);
den anvendes nu alm. og findes ogsaa i
Sammensætninger som Svævhelt (en Heltform, der
lever af Svæv).
C. V. O.
Svæve (norsk), se Høgeurt.
Svævebaner (Hængebaner), se
Enskinnebaner og Tovbaner.
Svævelaryngoskopi. En af Prof. Gustav
Killian, Freiburg i. B., senere Berlin, angivet
Metode til Undersøgelse og Behandling af
Strubehovedet og de dybere Luftveje. Patienten
anbringes i Rygleje, med Hovedet ud over
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
