Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Svømmesten - Svømmetrav - Svømmeænder - Svømning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Svømmesten, rhinske, er fremstillede af
Pimpstenstuf, en Stenart, sammensat af
Smaadele af Pimpsten, Trachyt og Glimmer,
sammenkittet med Ler og Mergel. Mange Steder,
f. Eks. ved Andernach, forekommer
Pimpstenstuffen som Grus og bruges da til Fremstilling
af lette Betonhvælvinger og S. Disse sidste
fabrikeres paa den Maade, at Gruset oplægges
i Bunker i det Fri, overhældes med Kalkmælk
(c. 1 Maal Kulekalk til 6 Maal Grus) og
blandes godt, hvorpaa den fugtige Masse fyldes i
Træforme og stampes med Jernstødere. Stenene
stilles til Tørring i fri Luft, og efter 3—4
Maaneders Forløb er de brugbare, men bliver dog
bedre med Alderen. Hærdningen beror paa
Dannelsen af Kalciumkarbonat, dog dannes
ogsaa lidt Kalciumsilikat. Stenenes fremtrædende
Egenskab er deres store Porøsitet, de vejer kun
c. 700 kg/m3 (for Murværk i Kalkmørtel
regnes 1000 kg/m3), er daarlige Ledere for Varme
og Lyd, Mørtlen binder godt til dem, og
Murværket tørrer meget hurtig. De er ildfaste, og
der kan sømmes i dem. Trykstyrken er kun
c. 30 at. De bruges til Indervægge, der skal
være lette og isolerende, til indvendig
Beklædning af fugtige Mure, til lette Hvælvinger, til
Isolering af Dampkedler og Iskældere o. s. v.
Deres Brug i Danmark er formentlig ophørt
efter Molerstenenes Fremkomst.
E. Su.
Svømmetrav, fejlagtig Travbevægelse,
hvorved der fremkommer fire ved
regelmæssige Mellemrum adskilte Hovslag, idet Hesten
paa lgn. Maade som i Skridt flytter hvert Ben
for sig og ikke lader de diagonalt stillede Ben
følges ad, som det sker i rigtig Trav. Efter
som Hesten slaar over i S. fra den rigtige
Trav ell. fra Pasgang, bliver Bensætningen
noget forsk., og flere Forfattere skelner derefter
mellem to Slags S., nemlig Entrepas og
Traquenard. Har man imidlertid ikke set,
hvorledes Hesten begyndte, er det næsten
umuligt at afgøre Arten af S., fordi Benvekslingen
er saa overordentlig hurtig. I S. kan Hesten
udvikle større Hurtighed end i rigtig Trav,
og S., særlig Traquenard, er derfor ogsaa alm.
hos Travvæddeløbere. Sidder man paa Hesten,
føler man dens Ryg haard, men uden
Bevægelse, og man kommer derfor ikke op fra
Sadelen. S. er en unaturlig Gangart, der
almindeligst fremkommer ved, at Traven forceres ud
over Hestens naturlige Travanlæg. Den kan dog
ogsaa vise sig i kortere Trav, naar man, især
gennem Tøjlevirkning, afbryder Ryggens
Fjedring.
(C. G. B.). O. P.
Svømmeænder (Anatinæ) kaldes den ene
store Gruppe af de egl. Ænder (hertil bl. a.
Graaand, Krikand, Atlingand) i Modsætning til
Dykænderne; se Ænder.
O. H.
Svømning hører som Løb og Spring til de
ældste og naturligste Former for Legemsøvelser.
Vi ved, at Ægypterne øvede S. fra de ældste og
kendte Tider. Profeten Jesaias omtaler S. paa
en saadan Maade, at Jøderne ogsaa maa
have dyrket den. Hvilken Bet. Grækerne
tillagde S., ser man af deres Talemaade om
den, der stod aandelig og legemlig tilbage: han
kan hverken svømme ell. læse (μήτε νειν μήτε
γράμματα). Som udholdende Svømmer nævner
Grækerne Leander, der svømmede over
Hellesponten til sin elskede Hero (Lord Byron gjorde
ham som bekendt det samme Vovestykke efter
1810). Romerne lagde ogsaa megen Vægt
paa S., ligesaa Germarterne og
Nordboerne, hvis Svømmefærdighed ret ofte
omtales i Sagaerne. — I den senere Middelalder
fortrængtes Badning i fri Luft og dermed S. af
den tiltagende Brug af varme Bade (Dampbad
og Varmluftsbad), som Korsfarerne havde lært
i Østerlandene. Fra Reformationen til Slutn. af
18 Aarhundrede blev S. bekæmpet, ja mange
Steder forbudt tillige med Skøjteløb; man saa
alene paa Faren ved Drukning og tænkte ikke
paa, hvad Gavn de gør som Legemsøvelser.
Med det ny Syn, der i Slutn. af 18. Aarh.
gjorde sig gældende paa Opdragelsens
Omraade, blev Legemsøvelser som Led i Skolens
Arbejde atter dragne frem, og S. anerkendtes
da straks som en af de fortrinligste Øvelser.
Gutsmuths, der i Schnepfenthal begyndte med
Undervisning i Legemsøvelser i moderne
Forstand, skrev en lille Lærebog i Svømmekunsten
(»Kleines Lehrbuch der Schwimmkunst« [1798]);
den er grundlæggende ligesom hans »Gymnastik
for Ungdommen«. Nachtegall, som lærte
Gymnastik af Gutsmuths, lærte ogsaa S. af ham
og indførte den i danske Skoler, hvor den
navnlig i de sidste Aar har taget et stærkt
Opsving, ikke mindst i Kbhvn, hvor der baade
af det Offentlige og af Private er bygget flere
store og gode Svømmebadeanstalter.
Den store Værd, S. har som Legemsøvelse,
ligger i første Række i den Hærdelse, den
giver Legemet, særlig Huden. Ved vor varme
Klædedragt holdes Huden som Regel i samme
Temp. og faar derfor ikke Lejlighed til at virke
som det Varmereguleringsapparat, den efter sin
Bestemmelse skal være for vort Legeme. Og
som ethvert andet Organ, der ikke faar Lov
til at udføre sin Virksomhed, taber den derved
sin Funktionsdygtighed. De smaa Muskler, der
findes i selve Huden og i Hudens stærkt
udviklede Aarenet, og som den først og fremmest
skylder sin Evne til at regulere Kroppens
Varme, holdes uvirksomme, i samme Grad som
Huden altid er omgivet af samme Temp., og
som andre Muskler svækkes ogsaa de ved ikke
at bruges. For disse Hudmuskler er den
pludselige Afkøling, Vandet giver, den bedste
Gymnastik; de tvinges til kraftigt Arbejde; de
styrkes derved og vænnes til at være vagtsomme
og virke hurtig, saa at der hindres for stort
Varmetab i kolde Omgivelser og afgives
overflødig Varme i varme Omgivelser; men netop
deri bestaar Legemets Hærdelse mod
Forkølelse, den aabne Dør for mange Sygdomme. —
Endvidere giver S. Lejlighed til kraftig
Motion. Selv den dovneste kan ikke lade være at
arbejde energisk, saa længe han er i Vandet.
Og det er udmærkede Bevægelser, S. medfører.
Den Stilling, Kroppen har, med løftet Hoved
og ret Ryg virker meget gavnlig paa
Holdningen og leder derved Væksten og Udviklingen i
rigtig Retning. Ogsaa Armenes Bevægelser er
saadanne, at Skuldrene føres tilbage og Brystet
kommer frem. Til den stærke Motion og det
dermed følgende kraftige Aandedræt kommer
saa endelig den store Fordel, at den Luft, hvori
der aandes, er saa ren og iltrig, som den kan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
