Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sydafrikanske Union - Sydamerika
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
repræsenterer. De vælges for 5 Aar. Lønnede
Statsembedsmænd er ikke valgbare til noget af
Kamrene. Hver Provins har en Administrator,
valgt paa 5 Aar af Generalguvernøren, og et
Provincial Council med et Executive Council
paa 4 Medlemmer. Mod alle Provinsraadets
Beslutninger kan Generalguvernøren nedlægge
Veto. Unionsregeringens Sæde er i Prætoria,
men Parlamentet træder sammen i Capetown
(Kapstaden). Det eng. og holl. Sprog er begge
officielle. Folkeskoleundervisningen sorterer
under Provinsstyrelserne, men den højere
Undervisning under Unionen. Af højere
Undervisningsanstalter kan fremhæves: Universitetet i
Capetown (grundlagt 1829), i Stellenbosch
(1866), i Witwatersrand (1922), University of
South Africa (1918), Grey University College i
Bloemfontein (1855), Huguenot University
College i Wellington (1874), Rhodes University
College i Grahamstown (1904), Transvaal University
College i Prætoria (1908), Natal University
College i Pietermaritzburg (1909), Potchefstroom
University College (1905). I religiøs Henseende
bekender noget over Halvdelen af de Hvide
(839000) sig til den hollandsk-reformerte Kirke,
Resten til forskellige andre protestantiske
Samfund, navnlig Anglikanere og Wesleyanere, og
kun en ringe Del (c. 61000) er Katolikker. Af
Ikke-Europæere er c. 3160000 Hedninger, c.
100000 Hinduer, c. 50000 Muhammedaner c.
og Resten hører til de forskellige kristne
Samfund. Den almindelige gældende Lov er
den Roman-hollandske Lov, som den herskede
i Kaplandet ved dette Lands Afstaaelse til
England 1806, dog er eng. Love indført i Handels-,
Søfarts- o. a. moderne Forretningsanliggender.
Højesteret bestaar af en Appeldomstol i
Capetown med Underafdelinger i hver af
Provinserne. Fra Underdomstolene er der Appel til
Provins-Appeldomstolene og derfra atter til
Højesteret i Capetown. Indtil 1913 blev de 4
Provinsers Udgifter betalt af Unionens Kasse,
men fra 1913 har Provinserne et eget Budget,
hvortil Tilskudet fra Unionens Kasse ikke maa
overstige 50 % af hele Provinsens Udgift.
Unionens Indtægter stammer navnlig fra Told,
direkte Skatter, Post, Telegraf og Telefon, samt
forsk. Afgifter, navnlig af Miner, Koncessioner
etc. Budgettet 1924—25 balancerede med 24
Mill. L. St. Med Hensyn til Næringsvejene
henvises til de forsk. Artikler over
Provinserne, dog findes der kun Handelsstatistik for hele
Unionen. Handelsomsætningen beløb sig 1923
til i Mill. Pund Sterling: Indførsel 57,8 Mill.,
Udførsel 81 Mill. Der indførtes især
Industrivarer, Fødemidler, Spirituosa, Olie og
Tømmer, medens der udførtes Guld (41,7 Mill.),
Uld (12,4 Mill.), Diamanter (7,2 Mill.), Majs,
Kul, Angorahaar, Bark o. a. Unionens Havne,
der alle ejes af Staten, besøgtes 1924 af 4373
Skibe med 12,7 Mill. t. Jernbanerne (The South
african Railways) drives alle af Staten og
beløb sig til 15500 km. Der var 2798 Postanstalter,
1931 Telegrafanstalter med c. 15000 km Linier,
4 Radiotelegrafstationer. Mønt og Maal er
britiske.
Historie. I de første Aar efter
Boerkrigen (1899—1902) styredes de to tidligere
Fristater Transvaal og Oranjefristaten som
britiske Kronkolonier, men allerede 1906 opnaaede
Transvaal og 1907 Oranjefristaten Selvstyre i
Lighed med de tidligere britiske Kolonier
Kaplandet og Natal. Trods Racemodsætninger
mellem Englændere og Hollændere samt
økonomiske Modsætninger mellem de enkelte
Kolonier vandt Tanken om en Sammenslutning
mellem de fire Landomraader efterhaanden
Terrain. Den britiske High Commissioner for
Sydafrika, Lord Selborne, støttede Tanken
varmt, og et Forfatningsudkast blev udarbejdet
Febr 1909 og senere efter forsk. Ændringer
vedtaget Maj s. A. af de fire Stater.
Rigsparlamentet i London sanktionerede Ordningen
September 1909, og 31. Maj 1910 traadte Unionen
ud i Livet. Den første Generalguvernør blev
Herbert Gladstone og den første
Premierminister Boernes tidligere Overgeneral Louis
Botha, i hvis Ministerium bl. a. sad Smuts og
Hertzog. Medens Botha og hans Parti,
Unionisterne, har stillet sig loyalt over for det eng.
Imperium, har Hertzog stadig indtaget en
fjendtlig Holdning over for Englænderne og
dannede efter at være traadt ud af Ministeriet
et nyt Parti, Nationalisterne, væsentligt
bestaaende af det gamle hollandsk-afrikanske Parti.
En Strejke bl. de hvide Arbejdere ved
Gruberne i Transvaal 1913 og en Jernbanestrejke 1914
voldte Regeringen store Bryderier, og den greb
bl. a. til den Udvej at fængsle og landsforvise
10 af Strejkelederne. Ved Verdenskrigens
Udbrud 1914 besluttede Botha at sende Tropper
mod Tysk Sydvestafrika, en Beslutning, der
fremkaldte et mindre Boeroprør under Beyers
og De Wet, men denne Opstand blev hurtigt
undertrykket, Beyers druknede under Flugten
og De Wet blev taget til Fange. Senere deltog
Unionens Tropper under Smuts’ Ledelse i
Erobringen af Tysk Østafrika. Da Botha 1919 døde,
blev Smuts Premierminister og har stadig
arbejdet for en Udsoning mellem England og
Boerne. Under Krigen tog imidlertid den
engelskfjendtlige Stemning mellem Boerne
under Hertzog’s Ledelse Fart, og ved Valget
Sommeren 1924 lykkedes det denne med
Arbejderpartiets Hjælp at styrte Smuts og selv overtage
Pladsen som Premierminister. (Litt.: Official
Yearbook of the Union of South Africa [aarlig,
Pretoria], Brand, The Union of South Africa
[1909]; Edgar, A History of South Africa
[1918]; Lehfeldt, The natural Resources of
S. A. [1922]; Nathan, The South African
Commonwealth [1919]).
C. A.
Sydamerika (hermed et Kort), den
sydligste Verdensdel paa det amerikanske Fastland,
landfast med Nordamerika ved den 55 km
brede ikke over 102 m høje Panama-Tange. Mod
Syd nærmer S. sig til det antarktiske Fastland,
fra hvilket det skilles fra Drake Strædet. Skønt
de to amer. Verdensdele hænger langt mindre
sammen end Asien og Afrika, for ikke at tale
om Asien og Europa, har man i lang Tid med
en løjerlig Inkonsekvens talt om Amerika som
en enkelt Verdensdel, ligestillet med de tre
Verdensdele paa det østlige Fastland. S. ligner
i store Træk en Trekant, hvis ene Side vender
mod N. og NØ. og beskylles af det caraibiske
Hav og Atlanterhavet, medens Vest- og
Østkysten beskylles henh. af det stille og det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
