Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sydamerika (Dyreverden)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dyreformer, som i Nutiden er karakteristiske
for S., men dog først er indvandrede til denne
Verdensdel i Pliocentiden og senere er uddøde
i Nordamerika. Dette gælder f. Eks. om
Lamaerne, Tapirfamilien og Moskussvinene.
Ligeledes synes Pungrotterne, som i Nutiden er
fælles for S. og den sydlige Del af
Nordamerika, først i sen Tid at være indvandrede til S.
N. fra. For Dyreverdenens nuv. Udbredelse
spiller naturligvis Klimaet en Rolle, idet
Dyrearterne er væsentlig forsk. i de koldere og de
hede Egne, men dernæst er der Forskel paa
Skovenes og det aabne Lands Dyreverden. Vi
vil herefter kunne dele S. i fire
Faunaprovinser, nemlig Amazonien, Camposlandet,
Punaregionen og den patagoniske Provins.
Til Amazonien henregner vi her hele det
ækvatoriale Regnskovsomraade og de N. f. dette
liggende Landstrækninger, navnlig Vestkysten
N. f. Ækvator. Denne Provins udmærker sig
ved sin Rigdom paa klatrende Skovdyr. Blandt
disse skal først og fremmest nævnes Aber
(Cebidæ, Hapalidæ) og bl. disse Sapajuer,
Brølaber, Satansaben (Pithecia Satanas), Egernaber
(Hapale Midas), Lagothrix, Callithrix, dernæst
Halvbjørne (Procyon cancrivorus, Cercoleptes
cavdivolvus), Pungrotter, Dovendyr,
Myreslugere (Tamandua tetradactyla, Cycloturus
didactylus) og Egern. En stor Del af disse Dyr
har Snohaler ell. endog Gribehaler. Mere ell.
mindre klatrende er ogsaa de talrige
Kattearter. Den største af disse er Jaguaren (Felis
onca) og Pumaen (Felis concolor), men
dernæst forekommer et stort Antal Arter af
mindre Katte, saasom Felis macrura, jaguarundi,
pardalis, Eyra, tingrina etc. I den tætteste
Regnskov lever der kun faa Dyr ved Jorden, men
i de mere aabne Skove er de talrige. Herhen
hører Tapir (Tapirus americanus), Hjort
(Cariacus rufus), Paca (Coelogenys paca), Aguti
(Dasyprocta aguti og croconata), flere Arter af
Bæltedyr, den store Myresluger o. s. v. Ved
Flodbredder lever Kapivaren (Hydrochoerus
capybara). Bl. de talrige Fugle kan især
nævnes Ibiser, Storke, Hejrer, Flamingoer, Duer,
Trupialer, Hokkohøns, Papegøjer (deriblandt
Araer), Tukaner og Kolibrier, af Slanger Arter
af Kvælerslanger (Boa constrictor, Eunectes
murinus) og talrige giftige Arter (Lachesis
rhombeata, Trigonocephalus atrox). Træerne
vrimler af Løvfrøer, Træleguaner og Gekkoer.
I Floderne lever Krokodiller (Crocodilus og
Aligator) og Sumpskildpadder. Af Flodpattedyr
findes Manater (Manalus americanus og
inungvis), som jages for deres velsmagende Kød, og
Delfin (Inia Geoffroyi). Bl. Fiskene maa nævnes
de blodtørstige Piranhaer (Serrasalmo) samt i
Orinoco den elektriske Aal (Gymnotus).
Insektverdenen er overordentlig rig, og navnlig er
det store Antal Sommerfugle iøjnefaldende.
Myrer og Termitter optræder i uhyre Mængder og
stor Formrigdom. Som i alle Tropelande er
baade i denne og den næste Faunaprovins
forskellige Myggearter en Plage for Menneskene
ved deres Stik og ved at overføre Smitte til
Malaria og gul Feber. Enkelte Steder har
særlig daarligt Rygte som Febersteder, navnlig
Cayenne og Santos, men i det hele hører S.’s
Tropeegne ikke til dem, som er værst i denne
Henseende. De ovenn. Dyr er væsentlig
Skovdyr. I de Savanneegne, som i den nordlige Del
af S. afløser Regnskovene, forekommer de
navnlig i Skovstriberne langs Floderne og i de
aabne Savanneskove. Mange af dem skjuler sig i
Skovene, men søger ud i Savannerne for at
hente Føde. Enkelte Dyr er dog udprægede
Savannedyr og gaar ikke ind i Skovene, f. Eks.
Savannehjorten (Cariacus savannorum) i
Guayana, Næsebjørnen (Nasua socialis) og de fleste
Arter af Bæltedyr. I de Regnskove, som vokser
paa de lavere Dele af Cordillererne, er
Dyreverdenen den samme som i Sletternes Skove,
men i større Højde erstattes Lavlandsformerne
af andre Arter, dels Arter, som er beslægtede
med Lavlandsdyrene, dels helt andre Former.
Bl. Bjergdyrene maa nævnes Bjørn (Ursus
atbifrons), den uldhaarede Tapir (Tapirus
villosus), to Hjorte (Cariacus chilensis og
anlisanensis), Stinkdyr (Mephitis vittala), Ræv (Canis
azaræ), og af Fugle Kondoren (Sarcoramphus
gryphus).
I Camposlandet er der en betydelig
Forskel mellem Regnskovens og Savannernes
Dyreverden. I Regnskovens Træer lever
Brølaber, Sapajuer og Springaber (Callithrix),
Egern, Gnaverpindsvin (Cercolabes) og
Pungrotter. Paa Jorden findes Jaguar, Puma, mindre
Kattearter, Aguti, Paca, Moskussvin etc. Blandt
Skovens Fugle kan nævnes Kongegribben
(Cathartes papa), Kolibrier, Papegøjer, Tukaner,
Hokkohøns o. s. v. Af Slanger findes
Kæmpeslangen (Boa constrictor) og forsk. Giftslanger,
af hvilke Surucucuen (Lachesis mutus) og
Tararacaen (Lachesis lanceolatus) er de mest
frygtede. Skovens Dyreverden optræder rigest i det
Bælte af Regnskov, som ledsager det bras.
Højlands Østskraaning. Ude i Savannelandet holder
Skovdyrene til i de Skovstriber, som ledsager
Vandløbene, og en stor Del af Skovbundens
Dyr strejfer derfra kortere ell. længere ud i
Savannerne for at søge Føde. I de aabne
Savanner strejfer Hjorte (Blastoceros campestris,
Coassus simplicicornis) omkring. Blandt
Rovdyrene spiller navnlig Hundearter en Rolle, f.
Eks. Mankeulven (Chrysocyon jubatus),
Savanneræv (Canis campestris), Sjakalulve
(Lycalopex vetulus og fulvicaudus). Ligeledes
forekommer Stinkdyr (Mephilis chilensis).
Gravende Dyr repræsenteres af fl. Arter Bæltedyr og
Gravemus (Ctenomys), medens Marsvinet
(Cavia rupestris) er en Gnaver, som ikke graver.
Myretuer og Termitboer hjemsøges af den store
Myresluger (Myrmecophaga jubata). Bl.
Fuglene skal fremhæves Jorduglen (Speclyto
cunicularia), Camposdroslen (Mineus saturninus),
Duer, Trupialer, den løbende, slangeædende
Seriema (Dicholophus cristatus), to Strudse
(Rhea americana og macrorhyncha). Ved
Floderne lever Storke og Vildgæs. Blandt
Krybdyrene er en Klapperslange (Crotalus terrificus}
karakteristisk for den aabne Campo. I Matto
Grosso og paa Gran Chaco er Dyrelivet
lignende, om end Arterne delvis er andre end
i Højlandet. Fra Paraguay angives saaledes
Jaguaren som alm., medens Pumaen er sjælden,
desuden findes 4 mindre Kattearter, 7 Hunde-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
